2 t 2 min
Er tungt manuelt arbejde ved at forsvinde - eller er det bare ved at blive usynligt? I denne indignerede, stærke og billedskønne film portrætteres arbejdere i den globale verden: Ukrainske kulgravere, indonesiske sulfurbærere, nigerianske kvægslagtere, pashtunske skibsophuggere og kinesiske fabriksarbejdere. Struktureret i seks kapitler spænder filmen fra Ukraine, hvor minearbejdere indsamler kul i en kun 16 tommer høj mineskakt, til Pakistan, hvor migranter demonterer olietankskibe stykke for stykke med hænderne. Filmen fokuserer på belastningen af den menneskelige krop og på skæbnen for de mænd, der tager disse jobs for at skabe en bedre fremtid for deres børn og familier. Filmen er episk i sin skildring af næsten mytologiske landskaber - særlig i afsnittet om nigerianske arbejdere, som slagter kvæg omgivet af flammende gruber af brændende dæk.