»Mit iranske paradis« er et dokumentarisk filmessay om Irans forhold til den vestlige verden. Den ene af filmens instruktører voksede op i Iran. Hendes far var dansk ingeniør, og hendes mor var polsk overlevende fra Stalins Gulaglejre. Denne families liv spejler sig i Irans historie fra 1930'erne, og indtil olien begynder at splitte verden, og den Islamiske Revolution bryder ud i 1979. Gennem almindelige menneskers øjne viser filmen, hvordan skæbner kan ændre sig fra den ene dag til den anden, når politik og magthavere skifter. Ved at forstå fortiden afsløres nutidens Iran.


Mit iranske paradis

Josefines bondegård 7:7

Det er snart jul, og den frække drillenisse Soffi laver ballade om natten. Josefine gør klar til julen ved at bage julekager og skrive ønskeseddel, men selvom det snart er jul, er der stadig en masse andet at gøre på gården. Familien skal udvide bestanden med nuttede tyrekalve, som skal slagtes og blive til lækre bøffer, når de er blevet store nok. Og så er der kommet nye, små kyllinger på gården.

Josefines bondegård - 7. Jul på gården

Josefines bondegård 6:7

Grisene på gården er blevet kæmpestore, og den største af dem skal slagtes, så familien kan få medisterpølser og flæskesteg til jul. Men først skal traktoren lige laves, for Josefine er kommet til at pille ved den. Og så skal der også samles kastanjer, for Josefine vil nemlig lave kastanjedyr.

Josefines bondegård - 6. Griseslagtning

Josefines bondegård 2:7

Josefines søster Catrine skal snart konfirmeres, og familien gør klar til at sige farvel til den gamle ged Taylor Swift, for den skal nemlig slagtes, så de kan spise den til konfirmationen. Samtidig føder geden Tjili tre små gedekid, men da hun pludselig ikke giver dem mad nok, skal Josefine give dem sutteflaske.


Josefines bondegård - 2. Gederne

Josefines bondegård 3:7

Kaninerne har født små nuttede unger, og det er Josefines opgave at passe på dem. Samtidig har de har fået alt for mange store kaniner på gården, og Josefine skal hjælpe sin far med slagte én af dem, så familien kan spise den til aftensmad. Og så skal Josefine starte i 1. Klasse.

Josefines bondegård - 3. Kaninerne

Josefines bondegård 1:7

Josefines mor og far vil udvide bestanden med små grise, og Josefine får lov til at få ansvaret for sin egen lille gris, hvis hun vel at mærke passer ordentligt på den.

Josefines bondegård - 1. Grisebasserne

Josefines bondegård 4:7

Josefine har fået lov til at få sin helt egen køkkenhave, og hendes far hjælper hende med at hente gødning og plante grøntsager i den. Imens har morfar slagtet en hane, de skal spise til aftensmad, og han har lovet Josefine, at hun må plukke fjerene af den og være med til at rense den.

Josefines bondegård - 4. Køkkenhaven

Josefines bondegård 5:7

Familiens gamle hund Laika trænger til en ny legekammerat, så familien tager til Jylland for at hente en lille ny hvalp, der skal med hjem og bo hos dem på gården. Og så har morfar lovet Josefine 20 kroner, hvis han må hive hendes mælketand ud med en snor.

Josefines bondegård - 5. Hundehvalpen

»En fremmed fugl« er 3. del af trilogien om krigens børn. Filmen handler om den nu 15-årige Ivana, der mistede hele sin familie undtagen storebroren Alen, under krigen i Jugoslavien. Ivana bor nu i England sammen med sin bror og den familie, hun mødte i flygtningelejren i Kroatien. Filmen fortæller om Ivanas kamp for at blive accepteret blandt sine nye kammerater og at finde sig til rette i sit nye land. Ivana forsøger at bearbejde sin traumatiske fortid, har en stærk vilje til at leve i nuet og formår også at se positivt på fremtiden. Der er fnis og fuld fart på, når hun går i byen med veninderne, dyrker kickboksning og søger jobs for at kunne finansiere sin fremtid. Første og anden del af trilogien er »Krig er ikke for børn« og »Som fugle i bur«. Egnet til børn fra 11 år.

En fremmed fugl : 3. del af trilogien Krigens børn

80-årige Else Marie Pade er et af dansk musikhistories store fænomener, som har fået en renæssance blandt teknopublikummet. Pades musik har sin oprindelse i hendes livshistorie. Som barn var hun tit syg og sengeliggende. Hun lyttede til lydene omkring sig - på trappen, fra gården og fra stuen ved siden af. Her begyndte hendes lydunivers at tage form. Under anden verdenskrig blev Pade taget til fange af Gestapo og isolationsfængslet. I fængslet begyndte hun at komponere musik og kradsede noderne ned på væggene med sit hofteholderspænde. Da hun efter krigen hørte den franske avantgardes konkretmusik, gik det op for hende, at den mindede om de lyde, som hun havde hørt siden sin barndom, og at det var den musik, hun ville komponere. Hun blev den første dansker, som viede sit liv til konkret og elektronisk musik - men måtte vente næsten 50 år, før den blev anerkendt. Denne dokumentarfilm fortæller om Pades liv og lydunivers.


Lyd på liv

"Hun barberer sgu sine ben!" - og så forbavset bliver jeg, at jeg først senere forurettet registrerer, - "Og så med MIN skraber!" I denne på en gang meget personlige og meget almene dokumentarfilm inviterer Cecilia Holbek Trier os indenfor i sit hjem, hvor den ældste datter er ved at blive voksen. Hun fylder snart 18 år og ruster sig til at flytte hjemmefra. Filmen foregår midt i processen. Fra smertepunktets midte, orkanens øje. Det er en film om at lære at give slip. Smertefuld og humoristisk. Den handler om de tanker og følelser, der gør sig gældende hos mor og datter - og lillesøster. Og vi oplever den langsomme, men ubønhørlige bevægelse, stål mod stål, snappet af saksens endelige klip gennem navlestrengen. Et køkken-requiem for tre kvinder.


Tomme rum

"Jeg ville ønske, at der aldrig havde været krig i vores land og alting var som det plejede at være. Men det er det ikke". Ordene tilhører den 12-årige Dalibor. Han er født i Bosnien af en serbisk far og en kroatisk mor og har levet på børnehjem det meste af sit liv. Mens krigen hærgede i ex-Jugoslavien boede Dalibor alene i en flygtningelejr. Nu er Jugoslavien blevet til Bosnien, Kroatien og Serbien, og Dalibor bor sammen med sin elskede storesøster Daliborka på et hjem for krigens børn. De to søskende forsøger at leve et nomalt liv, men frygter konstant, at krigen skal blusse op igen. Begge drømmer om at finde den far, de begge kun har svage minder om. Filmen er 2. del af trilogien om krigens børn. Se også »Som fugle i bur« og »En fremmed fugl«.

Vandt prisen for 'Bedste instruktion' ved den Europæiske Ungdomsfilm Festival i Antwerpen i 1997 og for 'Årets bedste kortfilm' ved den danske børnefilmsfestival i København i 1995 

Krig er ikke for børn

"Sut slut finale" er en lille charmerende dokumentarfilm for børn og voksne om vanens magt og bruddet med den. Børnene Agnes og Selma fortæller historien om overvindelsen, tanker der ligger bag beslutningen, den vanskelige nedtrapningsfase, abstinenserne og endelig udfrielsen fra afhængighedens svøbe og det nye liv. Det handler om at holde op med at bruge sut!



Sut slut finale

Ivana og Dalibor er to små skæbner blandt mange i det tidligere Jugoslavien. De bor midlertidigt i en flygtningelejr og har oplevet tre år med krig og rædsler. De har mistet forældre, familie og søskende. De venter hele tiden, og de er vant til at vente og vente, og de drømmer om uddannelse, familie og en fremtid, men er der nogen? Børnene fortæller om stort og småt, om børnehjem, en anderledes barndom og manglende evne til at koncentrere sig i skolen, om krigsoplevelser og smertelig erindring. Filmen er 1. del af trilogien om krigens børn. 2. og 3. del er »Krig er ikke for børn« og »En fremmed fugl«.

Som fugle i bur

Ask har fået en kæreste, men med kærligheden følger usikkerheden og frygten for at miste. Hans gamle spiseforstyrrelse viser sit ansigt igen. Josefine skal have ansvaret for tre nye førsteårselever, men hun tvivler og føler sig ikke som det bedste forbillede. Luca flytter alene i en lejlighed i Randers og skal begynde et nyt liv væk fra skolens trygge rammer.

Med drager mod dæmoner - afsnit 3: Det andet år

Klovnen er den vigtigste figur i cirkus. En klovn er altid glad, men bag manegens store smil ligger der ofte et hårdt og intenst arbejde. Således også for Viktor, der er tredjegenerations cirkusartist. Filmen følger den russiske dreng Viktor en sommer, hvor han og hans familie og deres to dresserede hunde turnerer med et lille cirkus i Tyskland. Der er ikke mange artister ansat, så en stor del af forestillingen hviler på Viktor og hans familie. Det stiller store krav til Viktor, der ud over at optræde også skal træne og passe sin skole. Om vinteren bor Viktor og familien i en ét-værelses lejlighed i Moskva. I de tre måneder går han i almindelig skole og får mulighed for at se sine venner. Et portræt af en hårdtarbejdende dreng med en stærk vilje og en stor livsglæde.


Når far og mor er klovne

Reyhane og Farzane er seks år gamle og kusiner. De er født og opvokset i en lejr for afghanske flygtninge i Iran, tæt på grænsen til Afghanistan. Gennem pigtrådshegnet rundt om lejren er der udsigt til de bjerge, der danner en naturlig grænse mellem de to lande. I dokumentarfilmen "Bag bjergene" følger vi de to piger i ugerne op til deres første skoledag. Uniformerne skal skræddersyes, og der skal købes skoletaske. Forventningerne er store, for skolestarten rummer drømmen om en bedre fremtid. Pigernes liv er både fremmed og velkendt. Når de laver drager af plastikposer, kysser Koranen eller knækker pistacienødder for at tjene til skoleudstyret, vil europæiske børn mærke afstand. Men når de pjatter på vej til første skoledag, forsvinder afstanden som dug for ørkensolen. "Bag bjergene" er på trods af den barske baggrund en meget livsbekræftende film.

Bag bjergene

Chloe på tre år er sammen med sin lillesøster Thea på togrejse i Indien. Det er varmt, og alle passagererne sover. Chloe prøver at vække dem med sin fløjte, men først da toget gør holdt på en station, kommer der rigtig liv i folk.




Med tog i Indien

Et dokumentarisk portræt af nogle af Danmarks yngste sportsentusiaster. Filmen handler om en gruppe børn mellem 3 og 9 år, der kører micro-speedway -motorcykelløb for børn. Micro-speedway er en familiesport, hvor børn og voksne mødes og bygger noget op sammen. Både store og små er eet med sporten, med farten, med glæden - og med skuffelsen. Filmens visuelle og musikalske greb om børnene, deres anstrengelser og deres drømme gør den til en fængende beretning. At køre speedway kræver mod, træning, personlig styrke og humor. Så filmen handler om sport, men ikke kun.

Min egen motorhest

Om en 10-årig dreng i Iran, Sajad, som sælger spådomme til forbipasserende på gaden. Hans højeste ønske er at få en fugl, som han kan opdrætte til at tage spådomme op af æsken. Sajad sparer hemmeligt op til fuglen og køber den og der går ikke lang tid, før de to er bedste venner og forretningen blomstrer.
Filmen er et ægte nutidsbillede på persisk kultur og tradition og drager os med sine udtryksfulde billeder ind i den orientalske mystik. Da en af instruktørerne er vokset op i Iran og dybt forankret i landet, kan hun se nuancer og helheder, som de, der lever der til hverdag, ikke har øje for. Den fugl, der er fløjet, ser helheden oppefra.

Du søgte efter "Sfinx Film/TV"

21 resultater