Teorien om alting er historien om det 20. århundredes naturvidenskabelige skabelsesberetning. Med udgangspunkt i fysikkens verdensbillede i dag, Standardmodellen, skildrer filmen bestræbelserne på at forstå universets oprindelse. Det er en beretning, som bringer os ned til fænomener som ormehuller og babyuniverser på naturens korteste afstande, og tilbage til det første sekund af Big Bang.
Filmens hovedfigur er den teoretiske fysiker Holger Bech Nielsen, kendt for at stå bag Superstreng-teorien. Han fortæller engageret om fysikkens drøm om den forenede teori om det hele, den såkaldte teori om alting.


Teorien om alting

Astronomen Nikolaj Kopernikus påstår i 1543, at Jorden ikke er verdens centrum, men en planet i kredsløb om solen. En kættersk ide, der udfordrer kirken og ryster verdensordenen. I de følgende århundreder søger videnskabsmænd som Tycho Brahe, Kepler, Galilei og Newton indædt at afklare spørgsmålet. Tycho Brahes banebrydende opmålinger af stjernehimlen efterfølges af Keplers påvisning af planeters elliptiske baner, Galileis epokegørende kikkertobservationer fuldføres med Newtons teori om tyngdekraften. "Det Kopernikanske verdensbillede" tager form, og naturvidenskaben bryder igennem i årene 1500-1700. Mange betaler en høj pris for deres visdom i kampen med den kristne kirke. I Italien brændes filosoffen Giordano Bruno på bålet for sine tanker om et uendeligt univers med andre solsystemer, og Galilei idømmes livsvarig husarrest af inkvisitionen. Tycho Brahe falder i unåde, da et religiøst styre under Christian 4 tager magten i Danmark. I dag udforsker satellitter de yderste områder af solsystemet, og med teleskoper iagttages netop det, som Bruno døde for, og først i 1992 beklager pave Johannes Paul II officielt processen mod Galilei.

Filmen har i 2009 vundet den prestigefulde Grand Prix på den 46. International Festival TECHFILM i Prag og prisen for Best documentary ved Vedere la Scienza Festival i Milano.

Den bevægede jord

"Verden kan ikke være så forrykt", udtalte Albert Einstein om den filosofiske lære, som Niels Bohr sammenfattede af kvantefysikken. Den er kendt som Københavnerfortolkningen og har, lige siden den blev fremsat i 1920'erne, været omstridt. Selv i vore dage er fremtrædende fysikere meget delte i synet på Københavnerfortolkningens vidtgående konsekvenser for, hvad man skal forstå som virkelighed. I Wien har moderne versioner af kvantefysikkens centrale eksperimenter klart demonstreret, at de mindste byggesten af alting er en paradoksal anderledes verden. Nu kan de mærkelige kvantefænomener konstateres selv på store afstande, og fysikerne arbejder målrettet på, at de kan anvendes i en fremtidig generation af meget hurtige computere.

Københavnerfortolkningen

I disse år udvikles en ny type computere, kaldet kvantecomputere. Et forskningssamarbejde over hele verden vil fuldstændig revolutionere den globale informationsteknologi ved at udnytte den gådefulde kvantefysik. Men egentlig udspringer fremtidens computere af en legendarisk dialog mellem Bohr og Einstein om kvantefysikkens verdensbillede, som tog sin begyndelse en dag i 1920. Disse to spor - udviklingen af supercomputere gennem forskning af kvantefysik og Einstein og Bohrs diskussioner om kvantefysik, binder denne film sammen, så vi forstår at inden længe vil verden igen forandre sig radikalt.

Du søgte efter "Lars Becker-Larsen"

4 resultater

Den forunderlige kvanteverden

Teorien om alting

Den bevægede jord

Københavnerfortolkningen