Ken Loach aktuel i Cannes

Article page picture
Page image

Instruktøren, der i juni fylder 80, is still going strong og tager en dans mere i Cannes. Se flere af Ken Loach’ film på Filmstriben.

Ved premieren i Cannes i 2014 omtalte Ken Loach sin film ’Jimmy’s Hall’ som sin sidste film. Men ved dette års Cannes Film Festival er instruktøren netop i færd med at vise sin nyeste film ’I, Daniel Blake’.

 

Her er en liste over Ken Loach film:

  • The angels’ share
  • En fri verden
  • Jimmy’s Hall
  • Looking for Eric
  • Route Irish
  • The spirit of ’45 dokumentar
  • Sweet sixteen

Her er en liste over ugens nye spillefilm for unge og voksne

Irrational man - Abe Lucas, en selvdestruktiv men charmerende filosofilektor står på kanten af et sammenbrud, da han møder den studerende Jill, der for en stund tiltrækkes af hans weltschmerz og bliver hans muse. Men Abe planlægger det perfekte mord og Jill er ikke en del af planen.

It follows - Pigen Jay møder en fyr, har sex med ham og bliver smittet af en forbandelse. Hun må altid være på vagt for langsomt gående, zombie-agtige mennesker, der vil dræbe hende. Eneste udvej er at give smitten videre eller tage kampen op. Jay og hendes venner forsøger begge løsninger - men er det nu også helt slut?

Jimmy’s Hall – Under depressionen i 30'erne vender Jimmy Gralton hjem til Irland efter ti års eksil i Amerika. At se fattigdom og undertrykkelse vækker aktivisten i ham og han genåbner dansestedet, der førte til hans udvisning.

Gett - Den jødiske skilsmisse, gett, er et anliggende for de mandlige rabbinere, og i filmens første minutter ser vi kun mændene – rabbinerne, ægtemanden og advokaten – der taler om kvinden. I Israel har kun rabbinere beføjelser til at vie eller skille ægtefolk. En skilsmisse kræver dog ægtemandens fulde tilsagn, og dén nægter Elisha Amsalem pure at give sin kone, Viviane.

Koncertfilm

Niels Skousen – 40 år i Dansk Rock  - Koncertfilm fra 14. maj 2011, hvor spillestedet Vega i København dannede rammen om et gensyn med Niels Skousen i anledning af pladen ”Herfra hvor vi står” jubilæum. Niels Skousen, Peter Ingemann, Claus Clement Pedersen (”TømrerClaus”) og den gamle steppeulv Stig Møller var samlet igen til lejligheden, ligesom musikere som Steen Jørgensen, Peter Sommer, Ane Trolle og Christian Hjelm lagde vejen forbi under koncerten, der fik seks stjerner i musikbladet Gaffa.

Her er en liste over ugens nye film for små og store børn

Carsten og Gittes filmballade  -  Carsten og Gitte skal i biografen, hvor de ser film med Prinsesse Rita og Fjumrefanten. Og der er fart over feltet, når Ottos sut er på afveje, og når Kiwi og Strit cykler. Og Lillefinger er for lille til alting, mens bæveren Bjarne har hyr med sine fortænder!

De tre detektiver - mission: Skeletøens hemmelighed - Drengene Jupiter, Pete og Bob har deres eget detektivbureau. De afslører en kunstsvindler og redder en afrikansk gravplads fra at blive en forlystelsespark.

De tre detektiver - mission: Spøgelsesslottet - Drengene Jupiter, Pete og Bob har deres eget detektivbureau. Trioen må løse et mysterium, hvor en fødselsdagsklovn spiller en fatal rolle!

Kiki den lille heks – Kiki er en 13-årig heks der rejser hjemmefra, for det gør man i hendes familie. Med sig har hun sin mors flyvende kost og den talende kat Jiji. Kiki må lære at klare sig selv, men får heldigvis masser af hjælp af folk i den nye by.

Trenk, den lille ridder  -Trenks største ønske er at blive ridder, men det er svært når man er født som en fattig bondedreng. Trenk bytter derfor rolle med riddersønnen, Zink, for at komme i lære hos Ridder Hans. Hos Hans lærer Trenk alt, hvad han skal bruge for at bekæmpe den onde drage og blive slået til ridder, men har han modet til at redde sin familie?

Æblet & ormen - Æblet Torben har et ganske enkelt mål i livet, nemlig at ende som pragteksemplar i en frugtkasse. Da han opdager, at ormen Sylvia har taget bolig i hans skrog, begiver han sig derfor ud på en ekspedition for at opsøge ormedoktoren. Og lærer mangt og meget om livets kredsløb!