Lyrik kan opleves på en ny måde, når dørene nu åbnes til ”Lyrikporten – 28 danske digtere”. Websitet er lavet af Gyldendal i samarbejde med Jørgen Leth, som har instrueret de 28 korte film. Filmene introducerer på en inspirerende måde til hver af de 28 digtere, der læser op af egne værker og fortæller om at skrive.
Med filmprojektet ”Lyrikporten – 28 danske digtere” bliver vi inviteret ind i lyrikkens hjertekammer. Der er tale om 28 korte portrætfilm, hvor digtere fra tre generationer læser op af egne digte og besvarer spørgsmålene ’Hvorfor skriver jeg digte’ og ’Hvad kan få mig til at skrive digte?’. Filmene er af 5-12 minutters varighed og er instrueret af Jørgen Leth. Filmisk er de inspireret af Leths kortfilmklassiker Det perfekte menneske fra 1968.
Se websitet lyrikporten.gyldendal.dk.
De medvirkende digtere er:
Naja Marie Aidt, Thomas Boberg, Christian Dorph, Caspar Eric, Niels Frank, Katrine Marie Guldager, Christina Hagen, Klaus Høeck, Lone Hørslev, Pia Juul, Marianne Larsen, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Pablo Llambias, Niels Lyngsø, Lea Marie Løppenthin, Mette Moestrup, Henrik Nordbrandt, Asta Olivia Nordenhof, Ursula Andkjær Olsen, Olga Ravn, Lars Skinnebach, Nicolaj Stochholm, Morten Søndergaard, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Christel Wiinblad, Theis Ørntoft.