2025 var et godt år for dansk film. I 2025 stod danske film for hele 37 % af billetsalget i de danske biografer - hvilket, ifølge tal fra Danmarks Statistik og FAFID, er den højeste andel nogensinde, hvis man ser bort fra coronaårene 2020 og 2021.
På Filmstribens redaktion fejrer vi det med et fokus på dansk film - og giver forslag til stærke danske filmoplevelser, som du kan se på Filmstriben. Her finder du både moderne klassikere og nyere værker, der viser bredden og kvaliteten i dansk filmkunst.