Page image

Nomineret til Oscar 2018

Den danske dokumentarfilm 'De sidste mænd i Aleppo' er nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm. Det er en gribende film om de modige redningsfolk i den krigshærgede syriske by,

Den danske dokumentarfilm 'De sidste mænd i Aleppo' er nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm. Det er en gribende film om de modige redningsfolk i den krigshærgede syriske by,

I januar 2017 havde 'De sidste mænd i Aleppo' verdenspremiere på Sundance Filmfestival, hvor den vandt som bedste dokumentar. Nu et år senere er filmen nomineret til en Oscar som en ud af fem dokumentarfilm.

Filmen er instrueret af syriske Feras Fayyad og følger en lille håndfuld civile hjælpearbejdere fra De Hvide Hjelme i den krigshærgede by Aleppo. En stor del af filmens billeder er leveret af journalister fra det uafhængige Aleppo Media Center, som filmen er skabt i samarbejde med. Medinstruktør er Steen Johannessen, som også har klippet.
"Det er en utrolig stærk dokumentar, holdet i Danmark og Aleppo har skabt. Stort tillykke til alle, der har været med til at lave den. Nomineringen understreger Danmarks internationale styrke på dokumentarområdet. Vi formår at lave vigtige og betydningsfulde film, som bliver vist og anerkendt over hele verden – også i Hollywood," udtaler administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard.

Oscar- ceremonien finder sted 4. marts.

Se filminstituttets Oscar-oversigt.
 

 

24.01.18