Simon Lereng Wilmont og hans film, som på engelsk bærer den poetiske titel ’The Distant Barking of Dogs’, har fået ekstraordinært meget opmærksomhed og anerkendelse i hele verden. Festivaler og anmeldere er vilde med dens indtrængende og stemningsfulde filmsprog, der giver et anderledes indblik i, hvordan et barn lever i krigens skygge. At filmen var med i opløbet til en Oscar-nominering, og blev tildelt Robert-prisen som årets bedste dokumentarfilm i 2019, understreger dens kvaliteter og aktualitet.
Filmen beskriver hverdagen for 10-årige Oleg, som bor i det østlige Ukraine, i en krigszone, hvor lyden af antiluftskyts og missil-bombardementer ofte er frygtindgydende tæt på. Mens mange har forladt det farlige område, er Oleg blevet tilbage sammen med sin bedstemor, som har taget sig af ham, siden hans mor døde. De har ikke andre steder at tage hen. Mens han venter på, at krigen slutter, bruger Oleg tiden på at hænge ud med sin yngre fætter Yarik og den ældre dreng Kostia.
Det indfølte portræt af Oleg åbner vores øjne for, hvad det betyder for et barn at vokse op i et miljø præget af krig og utryghed. Frygten og uvisheden ligger dybt i alle, der bor i området, men Oleg og hans venner har også en stærk livslyst, og de finder meget glæde i at lege sammen og gå på eventyr – ganske som alle andre børn.
05.03.19