I Tulsa, Oklahoma, mellem to af byens 2000 kirker, finder man 'OpenArms Youth Project' - byens eneste ungdomsklub der huser unge homo- og transseksuelle teenagers, som har besluttet sig for at springe ud midt i bibelbæltet. Disse unge er betragtet som 'misfits', og deres ugudelige livsstil passer ikke ind i Tulsas konservative og religiøse samfund. "Misfits" er en film om at være sig selv, uagtet at det valg kan have store personlige omkostninger. Filmens tre karakterer, Larissa, Benny og "D", kommer alle i klubben, hvor de finder kærlighed og støtte til at stå imod det daglige drama, som de gennemlever pga. deres seksualitet.

Misfits

Over et år følger vi  5 asylbørns dagligdag på Røde Kors asylskolen i Lynge i det konstant omskifteligt miljø, hvor det kan være svært at knytte tætte relationer, og hvor tonen blandt børnene kan være hård, når de hver især kæmper med personlige tragedier og traumatiske historier. Vi følger deres forsøg på at lære et nyt sprog, knytte venskaber og gøre sig klar til at skabe et hjem i Danmark.

Et hjem i verden

Dokumentarfilmen er optaget over seks år og giver et unikt indblik i det kreative sind hos en af verdens mest succesrige og innovative arkitekter – Bjarke Ingels. Samtidig ser filmen nærmere på de udfordringer, som hans arbejde og liv rummer, og tegner et personligt og intimt portræt af mennesket Ingels. En moderne mand, der har travlt med at forme verden, alt imens han kæmper med at skabe mening i sit eget liv.

Big time

Bag krisecenterets trygge mure samler kvinderne kræfter. Dag for dag bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og tager de små skridt, der kan hjælpe dem til at bryde ud af det voldelige forhold, der sendte dem på krisecenter.
Mødre og børn har trukket sig tilbage på deres værelser, alt er stille. Nattevagten tjekker, at alle døre er låst, og de frivillige, der har taget imod dagens opkald på nødtelefonen, kan pakke sammen. Selvom der er roligt bag de beskyttende murene i krisecentret, er livet for beboerne præget af et følelsesmæssigt kaos af sorg, i frygt for fremtiden og længsel. En livsfarlig længsel efter den kærlighed i vis navn, volden mod dem bliver begået. Dag for dag, skridt for skridt arbejder personalet tålmodigt med at hjælpe kvinderne med at bearbejde oplevelserne og genopbygge deres selvtillid, så de kan skabe et nyt liv for dem selv og deres børn - uden vold.

Vold i kærlighedens navn

Den amerikanske danser Bobbi Jene har været den store stjerne i det legendariske israelske dansekompagni Batsheva i de sidste ti år. Nu beslutter hun sig for at rejse tilbage til sit hjemland, USA. Men at skulle rives væk fra de stærke bånd, hun har knyttet til både stedet og menneskene i kompagniet, viser sig mere smertefuldt, end hun havde forventet. Hun må tage afsked med sin mentor og koreograf, Ohad Naharin, ligesom hun må give afkald på en ny ung kærlighed for at gå en ukendt fremtid i møde.

Bobbi Jene

Tvillingerne Smilla og Molly har en autisme diagnose. Filmen følger dem igennem fire år, fra de er 11 år og frem til de bliver 15 år, og går helt tæt på de to piger både privat og i skolen og viser, hvor svært det kan være at føle sig anderledes.

Fantasi fantasi

"Amys vilje" er en intim karakterdreven historie om de personlige konsekvenser, som et systematisk svigt i det internationale adoptionssystem har, set gennem en ung piges personlige kamp for retfærdighed og jagt på at generobre sin identitet.

Amys vilje

Being Eriko

Fra Japan til København, og fra det forfinede til det groteske. Modsætningerne mødes hos den japanske pianist og performancekunstner Eriko Makimura, der nu konfronterer og frigør sig selv fra sin fortid. Japanske Eriko Makimura er virtuos på et piano. Hendes kunst og performances forener det groteske og det forfinede. Men perfektionismen har haft sin pris. Efter en strengt disciplineret opdragelse og en barndom med ydmygelser og en længsel efter at være andetsteds, er Eriko endelig på vej til at finde og acceptere sig selv – og til at genfinde sin passion til klaveret og den klassiske musik.

Erikos verdener

Set udefra går det godt for Lukas Graham. Hver gang Lukas sætter et nyt mål, opnår han det. Han bliver signet på et stort internationalt label, han arbejder med de største producere, han bliver fløjet rundt i hele verden til de største scener for at spille sit verdenshit 7 Years. Lukas begynder endda at stifte familie, men set indefra kan det være rigtig mange elementer at jonglere og få til at harmonere. Drømmene kan nemt blive til mareridt.

7 years of Lukas Graham

I et lettere ramponeret hus i skovbrynet overfor Sorø Station leves særligt skrøbelige liv. Huset ejes af Inger – og bebos af en ukurant flok af dagdrivere, drømmere og landevejsriddere. Nogle kommer forbi til en kop kaffe og afsætning af dagens røverhistorie, mens andre bliver hængende år ud og år ind, mens de venter på deres chance. Inger er 80 år og til stadighed omdrejningspunkt for den brogede flok. 
Filmen følger Inger og giver et kærligt blik på de op- og nedture, der følger med et udsat sind. Den viser, hvordan kærlighed, omsorg og accept kan ændre alt – også i et lettere ramponeret hus på kanten af skovbrynet.

Inger & det dårlige selskab

Den danske dokumentarinstruktør Anita M. Hopland er vokset op med sin pakistanke far og norske mor i Danmark. Som 25-årig beslutter hun sig for at undersøge sin pakistanske familie gennem sit kamera, og i løbet af de næste 15 år kommer hun tættere og tættere ind på livet af sin egen generation af unge i Pakistan. Anita vil undersøge, hvad vores kulturelle og nationale ophav sætter af spor i os som mennesker. I Pakistan bliver hendes kusines datter Saima et anker og fikspunkt, indtil den dag hun skal giftes bort. Tiden går, de to familier forandrer sig, og det samme gør Hopland selv. 
'Moosa Lane' er en personlig familiefortælling i bredformat, hvor alle følelser får lov at farve lærredet undervejs.

Moosa Lane

Estrid på elleve står på kanten til at blive voksen. Men inden det sker, kommer hun ud for en alvorlig ulykke: Et fald fra hjemmets vindue på femte sal, da hun, for første og eneste gang i sit liv, går i søvne.
Hun overlever på uforklarlig vis, og vender tilbage til livet i kraft af en enorm viljestyrke. Men faldet har sat sig i hendes krop og sind som et traume, hun har svært ved at slippe fri af. 
Ulykken sidder ikke kun i Estrid, men også i familien, særligt i moderen som i mange timer troede, hun ville dø. Filmen følger Estrid over fem år, fra ulykken frem til hun er 16, hvor hun forlader familien og tager på efterskole. Hun har noget drømmende over sig, en særlig aura. Som om hun har forbindelse til noget hinsides. Hun har altid været smuk, men det image, vil hun gerne væk fra. Hun har pga. sin lange sygeperiode et stort behov for at komme ud og opleve verden, prøve grænser af og finde ud af, hvem hun selv er. Det fører til mange sammenstød med hendes mor, som eskalerer i takt med, at Estrid bliver mere selvstændig. 
'Faldet' følger Estrids rejse mod det voksne liv og familiens helingsproces.

Faldet

Den dansk-iranske filmskaber, Roja, står i den sværeste periode af sit 36-årige liv. Da hun er gravid med sin søn Oskar, får hun konstateret uhelbredelig kræft. Midt i alt dette skal hun forsøge at finde sig selv. Gennem seks dramatiske år dokumenterer hun ufiltreret sin hverdag og sine tanker om at leve med en sygdom, der kan koste hende alt. For hvordan skal man leve, når ens dyrebare tid på jorden kan rinde ud alt for tidligt? Roja er imidlertid den sidste til at have ondt af sig selv. Hun fordyber sig i at være til stede, og så sætter hun sig for at kortlægge sit iranske ophav og sin families dramatiske historie, som åbnede et nyt kapitel, da hendes politisk engagerede forældre flygtede fra Iran efter revolutionen og endte i Danmark.

Min arv bor i dig

Gemt dybt i skovene i West Virginia, ligger den lille by Green Bank, hvor beboer og forskere lever med en stilhed, der på mange måder minder om, hvordan verden teknologisk så ud før 1990’erne. Her er verdens kraftigste radioteleskop placeret. Et instrument så følsomt, at teleskopet kan lytte til en iPhone på Mars. Men følsomheden har en pris – selv de mindste signaler kan forstyrre teleskopet. Derfor er mobiltelefoner, WiFi og mikrobølgeovne forbudt i det, der kaldes The Quiet Zone. På grund af den teknologiske stilhed, søger mange mennesker, der lider af elektromagnetisk hypersensitivitet – en lidelse, som stadig diskuteres og ikke er fuldt anerkendt – tilflugt her.
Men hvad sker der, når denne stilhed bliver forstyrret? Når WiFi og smartphones begynder at snige sig ind i denne fredelige afkrog? Hvordan påvirker det lokalsamfundet og de ”teknologiske flygtninge”? Og hvordan tackler forskerne den stigende forstyrrelse af deres arbejde?
'Den sidste stilhed' tager os tæt på de mennesker, der lever i balancen mellem teknologi og enkelhed. Gennem deres historier udforsker vi et sted, hvor avanceret videnskab møder en helt anden, men gammel og velkendt, måde at leve på. Livets store spørgsmål og vores aktuelle teknologiske udfordringer smelter sammen under det gigantiske radioteleskop.

14 resultater

Den sidste stilhed