»Mit iranske paradis« er et dokumentarisk filmessay om Irans forhold til den vestlige verden. Den ene af filmens instruktører voksede op i Iran. Hendes far var dansk ingeniør, og hendes mor var polsk overlevende fra Stalins Gulaglejre. Denne families liv spejler sig i Irans historie fra 1930'erne, og indtil olien begynder at splitte verden, og den Islamiske Revolution bryder ud i 1979. Gennem almindelige menneskers øjne viser filmen, hvordan skæbner kan ændre sig fra den ene dag til den anden, når politik og magthavere skifter. Ved at forstå fortiden afsløres nutidens Iran.


Mit iranske paradis

Det var en hård og sej kamp, der gik forud for, at kvinderne i 1915 opnåede stemmeret. 29 lange år med lovforslag, demonstrationer, underskriftsindsamlinger og oprettelsen af talrige valgretsforeninger. I denne historiske dokumentarfilm føres vi 100 år tilbage i tiden og får via gamle fotografier, satiriske tegninger, arkivfilm og nye optagelser levendegjort historien i en fortælling, der også omfatter kvindebevægelsens pionerer. Det hele fortalt i en munter tone.



Frihed, lighed, stemmeret

Rødstrømper

For ca. 20 år siden rejste der sig verden over en vældig bølge af protest. Tusinder og atter tusinder af kvinder gjorde oprør mod undertrykkelsen, ydmygelsen og usynliggørelsen af kvinder. I Danmark kaldte de sig Rødstrømper. Via klip fra 21 kvindefilm gives både et billede af Rødstrømpebevægelsens start og af de vilkår, kvinderne ønskede at ændre.


Rødstrømper - en kavalkade af kvindefilm

I maj 2000 modtog Lars von Trier De Gyldne Palmer i Cannes for filmen »Dancer in the Dark« og den islandske sanger Bjørk fik prisen som bedste skuespillerinde. Filmens titel refererer til von Triers ide om at kombinere det håndholdte kamera, som han selv betjener, med 100 faste, ubemandede kameraer på filmens dansescener. Indspilningen af »Dancer in the Dark« blev et drama i sig selv, især mellem von Trier og Bjørk: "Bjørk og mit forhold er meget ægteskabslignende: Det starter med en masse følelser af forskellig art…kreativitet…man tror man kan læse hinandens tanker, - og så ender det med en magtkamp"siger Trier. »Von Triers 100 øjne« beskriver Triers kamp for at færdiggøre »Dancer in the Dark« og den smerte, der måske er forudsætningen for at skabe kunst.


Von Triers 100 øjne

80-årige Else Marie Pade er et af dansk musikhistories store fænomener, som har fået en renæssance blandt teknopublikummet. Pades musik har sin oprindelse i hendes livshistorie. Som barn var hun tit syg og sengeliggende. Hun lyttede til lydene omkring sig - på trappen, fra gården og fra stuen ved siden af. Her begyndte hendes lydunivers at tage form. Under anden verdenskrig blev Pade taget til fange af Gestapo og isolationsfængslet. I fængslet begyndte hun at komponere musik og kradsede noderne ned på væggene med sit hofteholderspænde. Da hun efter krigen hørte den franske avantgardes konkretmusik, gik det op for hende, at den mindede om de lyde, som hun havde hørt siden sin barndom, og at det var den musik, hun ville komponere. Hun blev den første dansker, som viede sit liv til konkret og elektronisk musik - men måtte vente næsten 50 år, før den blev anerkendt. Denne dokumentarfilm fortæller om Pades liv og lydunivers.


Lyd på liv

Tysklandsarbejdere

Omkring 100.000 danskere rejste under besættelsen til Tyskland for at arbejde. Det var i princippet en frivillig sag, men udsigten til lønnet arbejde var fristende. Dertil kom, at Danmark fik kul og koks som modydelse, og mange offentlige myndigheder tilskyndede arbejderne til at søge sydpå. Der var ikke mange nazister eller "tyskvenlige" blandt dem, der rejste. Alligevel blev der kigget skævt til dem, da de kom hjem.

Jobtilbud i nazismens Tyskland

Mission Rape - A Tool of War

Hver dag mødes en gruppe kvinder i en forening beliggende i forstad til Sarajevo. Alle har de en fælles historie. Foreningen er filmens omdrejningspunkt og her finder vi filmens udspring. Under krigen på Balkan i årene 1992-1995 bliver mellem 40-50.000 kvinder udsat for voldtægt. Voldtægt bliver brugt som krigsstrategi, på samme måde som vi er vidne til, gennem mange hundrede års krigshistorie. I filmen oplever vi, hvordan massevoldtægt ødelægger, ikke kun kvinderne som er udsat for voldtægt, men også hele familier og samfund i flere generationer. For disse ofre er juridisk retfærdighed det eneste håb om at opnå fornyet selvværd og integritet.

Voldtægt som krigsvåben

Reyhane og Farzane er seks år gamle og kusiner. De er født og opvokset i en lejr for afghanske flygtninge i Iran, tæt på grænsen til Afghanistan. Gennem pigtrådshegnet rundt om lejren er der udsigt til de bjerge, der danner en naturlig grænse mellem de to lande. I dokumentarfilmen "Bag bjergene" følger vi de to piger i ugerne op til deres første skoledag. Uniformerne skal skræddersyes, og der skal købes skoletaske. Forventningerne er store, for skolestarten rummer drømmen om en bedre fremtid. Pigernes liv er både fremmed og velkendt. Når de laver drager af plastikposer, kysser Koranen eller knækker pistacienødder for at tjene til skoleudstyret, vil europæiske børn mærke afstand. Men når de pjatter på vej til første skoledag, forsvinder afstanden som dug for ørkensolen. "Bag bjergene" er på trods af den barske baggrund en meget livsbekræftende film.

Bag bjergene

Et dokumentarisk portræt af nogle af Danmarks yngste sportsentusiaster. Filmen handler om en gruppe børn mellem 3 og 9 år, der kører micro-speedway -motorcykelløb for børn. Micro-speedway er en familiesport, hvor børn og voksne mødes og bygger noget op sammen. Både store og små er eet med sporten, med farten, med glæden - og med skuffelsen. Filmens visuelle og musikalske greb om børnene, deres anstrengelser og deres drømme gør den til en fængende beretning. At køre speedway kræver mod, træning, personlig styrke og humor. Så filmen handler om sport, men ikke kun.

Min egen motorhest

Om en 10-årig dreng i Iran, Sajad, som sælger spådomme til forbipasserende på gaden. Hans højeste ønske er at få en fugl, som han kan opdrætte til at tage spådomme op af æsken. Sajad sparer hemmeligt op til fuglen og køber den og der går ikke lang tid, før de to er bedste venner og forretningen blomstrer.
Filmen er et ægte nutidsbillede på persisk kultur og tradition og drager os med sine udtryksfulde billeder ind i den orientalske mystik. Da en af instruktørerne er vokset op i Iran og dybt forankret i landet, kan hun se nuancer og helheder, som de, der lever der til hverdag, ikke har øje for. Den fugl, der er fløjet, ser helheden oppefra.

Du søgte efter "Katia Forbert Petersen"

10 resultater