Ville och Vilda Kanin

Ville lever i et kaninbur på en gård. En dag får Ville chancen for at slippe væk. I skoven møder han Vilde, der er en vild kanin. Vilde lader Ville bo hos sig, og sammen samler de bær og svampe. Ville får hjemve, og Vilde vil hjælpe ham hjem. Men Vilde kommer til skade, og nu er det Villes tur til at hjælpe sin nye ven.

Ville og Vilde Kanin

Christine slår op med sin kæreste, Martin, lige før de skal af sted på lejrskole. Hun ønsker ikke at deltage, hun ønsker at forsvinde. Mens de er på lejrskolen trækker Christine sig mere og mere ind i sig selv - og væk fra de andre. En uventet voldsom oplevelse i skoven - og dens konsekvenser - hjælper Christine til fuldstændig at ændre sin selvopfattelse.

Forsvunden

I Frankrig læmmer et får sidst på vinteren. Fødslen er hård, og moren vil ikke kendes ved sit ene lam. Avleren forsøger forgæves at få et andet får til at tage sig af lammet, Colette, men fårene vender hende ryggen, og hun må fodres med sutteflaske. I forsommeren sendes får og lam op i bjergene, hvor tusindvis af dyr skal græsse sommeren over. Sidst på sæsonen skilles de fra hinanden igen; lammene skal sælges, og fårene skal bedækkes og klippes. Colette er for lille til at blive slagtet. Som sutteflaske-lam er hun ikke vokset i takt med de øvrige lam. Hun kommer med i en flok, der køres sydpå til overvintring. På skråningerne hjemme ved landsbyen ankommer vædderne. Vædderen med de største horn opfører sig som om, han vil have fårene for sig selv. Men han er kastreret og er kun med for at lede de andre dyr. Hver buk skal befrugte 50 får, så de har travlt. Historien om Colette er årets gang hos en sydfransk fårehyrde.
De tre film om bondegårdens husdyr giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.


Fåret Colette (lang version)

Every good marriage begins with tears

Et ærligt og humoristisk indkig i et familieliv præget af kultur- og generationskonflikter. To søstre fra Bangladesh, født og opvokset i London, skal begge giftes med mænd fra hjemlandet, som deres forældrene har valgt til dem. Den ældste af søstrene er selvstændig, uopdragen og rap i replikken, hvorimod den yngste er mere velopdragen og mindre oprørsk. Men begge har de deres tvivl. Filmen følger dem på tæt hold i månederne op til brylluppet, hvor alt ser ud til at være i orden. Men få måneder senere ændres hele situationen. Den ene søster er flyttet hjemmefra, har fået job og ny kæreste; den anden nægter også at gifte sig med den mand, forældrene har valgt.

Alle gode ægteskaber starter med gråd

BZ var 1980'ernes ungdomsoprør og står stærkt i mange danskeres bevidsthed med spektakulære husbesættelser, aktioner og voldsomme konfrontationer med politiet. BZ satte gang på gang dagsorden, og det hele kulminerede med ni dages barrikadering af Ryesgade i København. Dokumentarfilmen BZ fortæller historien om de unges oprør, set på 20 års afstand. Det er blevet en historie om sejre og nederlag, om vrede og kærlighed, om magt og afmagt. Filmen fortæller om en periode i nyere Danmarks- og københavnerhistorie, der satte forholdet mellem borgere, politi, politikere og de unge på en hård prøve. Filmens omdrejningspunkt er de ni dage i Ryesgade, hvor hele nationen fulgte dramaet time for time. 

Mathias, en lille mand på 8 år, er ved at skrive verdens vigtigste opgave i skolen "Sådan er kvinder - en håndbog" af Mathias. Ikke nogen helt nem opgave, viser det sig.

Lille mand

Eût-Elle Été Criminelle

Frankrig, sommeren 1944. I dokumentariske arkivklip viser filmen stemningen ved befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, og hvilken skæbne der mødte de kvinder, som havde plejet omgang med tyskere under krigen. Folks frihedsglæde iblandes en forfærdelig hævntørst, og kvinder bliver mishandlet og klippet skaldede i al offentlighed.

Selvom hun havde været kriminel

Hartos Evos aqui hay

For første gang i Bolivias historie er en repræsentant for Bolivias oprindelige folk blevet valgt til præsident. Kokabønderne har spillet en central rolle i Evo Morales' vej til magten. Men på grund af kokabladenes anvendelighed til fremstillling af narkotika startede regeringen en anti-koka kampagne i 90'erne, finansieret og styret af USA's regering. Det gik hårdt ud over kokabønderne, men deres fagforeninger var i stand til at opbygge en stærk faglig modstand. Evo Morales startede som fagforeningsleder for kokabønderne, og selv om han i dag er blevet landets præsident, er han stadig øverste leder af kokabøndernes fagforening.

Masser af Evo'er : kokabønderne i Chapare

Modsætningen mellem fattige og rige er stor i Bolivia. Kokabonden Leonilda Zurita er blevet valgt til parlamentet for partiet MAS. Hun repræsenterer en del af den majoritet af Bolivias befolkning, som har bragt Evo Morales til magten. Hun vil bevise, at de oprindelige folk godt kan regere Bolivia. Men i det østlige og sydlige Bolivia bor mange rige storbønder og forretningsmænd. En af dem er Carlos Roja. Han vil have autonomi for de fire provinser i lavlandet, så de selv kan disponere over områdets ressourcer, der bl.a. rummer Bolivias store gas- og oliereserver. Det har fået Evo Morales til at true med at sætte militæret ind. Modsætningen er Bolivias mest sprængfarlige konflikt.


De to Bolivia'er

»Kampen om kemikalierne« giver et sjældent indblik i lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU i forbindelse med vedtagelsen af en ny kemilov, REACH, i december 2006. Kemiindustrien bruger enorme summer på at påvirke politikerne. Miljøorganisationerne kæmper med kreative midler for miljø og sundhed. Og midt i det hele står politikerne og skal navigere rundt imellem alle disse interesser. Dokumentarfilmen følger MEP Dan Jørgensen, der er eneste dansker i EUs miljøudvalg og de to lobbyister, der kæmper om hans stemme: Franco Bisegna fra kemikalieindustriens hovedorganisation og Henrik Pedersen fra Greenpeace. Er lobbyisme en trussel mod eller en uundværlig del af et moderne demokrati?


Kampen om kemikalierne

Mange nyfødte tyrekalve slås ihjel, fordi det ikke er rentabelt at opfodre dem. Den praksis har man ikke på gården, hvor Baldur fødes. En anden nyfødt tyrekalv afvises af sin mor. De to kalve sættes i bås ved siden af hinanden. Forskellen på de to er slående; Baldur er temperamentsfuld, den anden er rolig. De to får en stedmor, en sutteko, som har født de kalve, hun skal. Suttekoen er ikke tilfreds med at blive taget ud af flokken for at blive stedmor, og de andre køer brøler deltagende, mens de følger med i, hvad der sker. Sammen tilbringer de tre sommeren på en mark langt fra gården. De to kalve er koen sidste job, inden hun skal slagtes. Baldur kommer på en tyrestation, og hans sædkvalitet vil afgøre hans videre skæbne. Kun de bedste bliver avlstyre. Den anden kalv slagtes, 1 år gammel. Filmen viser en del af køernes indre verden, deres følsomhed, fællesskab og nænsomheden, når to nyfødte tyrekalve mødes.
De tre film om bondegårdens husdyr ('Pletsoen Stine', 'Fåret Colette' og 'Tyrekalven Baldur') giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.

Tyrekalven Baldur (lang version)

80-årige Else Marie Pade er et af dansk musikhistories store fænomener, som har fået en renæssance blandt teknopublikummet. Pades musik har sin oprindelse i hendes livshistorie. Som barn var hun tit syg og sengeliggende. Hun lyttede til lydene omkring sig - på trappen, fra gården og fra stuen ved siden af. Her begyndte hendes lydunivers at tage form. Under anden verdenskrig blev Pade taget til fange af Gestapo og isolationsfængslet. I fængslet begyndte hun at komponere musik og kradsede noderne ned på væggene med sit hofteholderspænde. Da hun efter krigen hørte den franske avantgardes konkretmusik, gik det op for hende, at den mindede om de lyde, som hun havde hørt siden sin barndom, og at det var den musik, hun ville komponere. Hun blev den første dansker, som viede sit liv til konkret og elektronisk musik - men måtte vente næsten 50 år, før den blev anerkendt. Denne dokumentarfilm fortæller om Pades liv og lydunivers.


Lyd på liv

Den økologiske gris Stine føder for første gang. Halvdelen af hendes pattegrise er døde, men hun undgår selv slagtning på et hængende hår. Ved en følgende sommerfødsel overlever alle 12 pattegrise, selvom hun er tæt på at mase nogle ihjel. Måske har hun en skidt karakter! Da hun bliver træt af deres moslen rundt og biden i ørerne, reagerer hun arrigt og uden synligt moderinstinkt. Hendes virkelige krise kommer dog, da hun køres til endnu en inseminering, hvor hun møder andre store søer. Hun er nu den lille, som skal finde sin plads i hierarkiet, og det kommer til kamp. Filmen viser også mudderbadningens velsignelser; ornegale søer; den uafvendelige skæbne, der venter den lille gris, der bryder ud af indhegningen; og om hvordan livet for de nyfødte bliver helt anderledes, da de kommer til opfedning inde i stalden. Stine sætter tredje kuld grise i verden ude på marken.
De tre film om bondegårdens husdyr ('Pletsoen Stine', 'Fåret Colette' og 'Tyrekalven Baldur') giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.


Pletsoen Stine (lang version)

Pindsvinet Morten får en lillebror og har pludselig svært ved at få mor og fars opmærksomhed. Derfor beslutter Morten sig for at skaffe sig af med sin lillebror, så alt kan blive ligesom før.

Filmen vandt en special mention fra den internationale Generation Kplus jury på Berlin Film Festivalen 2007


Drengen i kufferten

Tre unge, en bøsse på en rasteplads, en filmoptagelse og en plan. "Ynglinge" er en sanselig og syrlig fortælling om ungdommens bestræbelser på at orientere sig seksuelt i en eksplicit pornografisk verden.

Ynglinge

Nina på 13 år bor alene med sin far. De har et tæt forhold, men en episode sætter gang i nogle ubehagelige rygter blandt Ninas klassekammerater. For hvor tæt kan man være med sin far, når man ikke længere er en lille pige?

I hendes hænder

Mikkel og Kasper går i 8. klasse og er bedste venner. Mikkel er klassens verdensmester, og Kasper er klassens rebel. Mikkels angst for ikke at være god nok i et skoleløb sætter deres venskab på en hård prøve.

Verdensmesterens fald

»Det vi ser« følger fire unge kvinder og deres tegneproces. Undervejs møder vi skulpturerne på Glyptoteket og tegnelæreren Asbjørn Jakobsen. At tegne er kun delvist et håndværk. Ligeså vigtigt er det at gøre sig klart, hvad der er betydningsfuldt for den, der tegner - som menneske.


Det vi ser

Beth er i tvivl, om hun elsker sin kæreste Kim, som hun har været sammen med i 10 år. Og hun er i tvivl, om hun har lyst til at tage til sin mors 80 års fødselsdag. Gennem et år har Beth brugt et videokamera som dagbog; når hun vågner efter mareridt, når hun spiser morgenmad, når hun snakker med fiskene i akvariet, og når hun med stor modstand opsøger sin mor efter mange års adskillelse. Over for kameraet udfolder Beth en historie om kærlighed, stofmisbrug og gentagne seksuelle overgreb. Stillbilledefotograf Kent Klich har gennem 20 år dokumenteret Beths tidligere liv som narkoman og prostitueret. I en kombination af animerede stillbilleder og Beths egne dagbogsoptagelser tegner filmen et nuanceret billede af en kvinde, der kæmper for at tro på, at hun er værd at elske.
Kåret til bedste danske dokumentarfilm på CPH:Dox 2006.

Beths dagbog

»The Prize of the Pole« er en dokumentarfilm om tre mænd og deres livslange forsøg på at forene deres forskellige kulturelle bånd. Historien udfolder sig mellem Robert E. Peary, amerikaneren der brugte 23 år blandt polareskimoer i håb om at nå Nordpolen, og Minik, den eneste ud af seks overlevende eskimoer, som Peary tager med sig til New York i 1897. Nu mere end 100 år senere søger Robert E. Peary II, Pearys oldebarn, at finde sandheden i slægtens historie, hvorom der går så mange myter.
En historie, hvor mændenes liv på skræmmende og fascinerende vis bliver til tråde i et kulturimperialistisk tæppe. En historie der ændrer Roberts syn på sig selv og slægtens historie for altid.

Filmen vandt Amnesty Award på cph:dox 2006.

104 resultater