Årets danske filmnyhed i 1938 var, at Ib Schønberg ikke var med i nogen film. Ellers var den store skuespiller svær at komme udenom. Frem til sin død i 1955 medvirkede han i ikke færre end 119 danske spillefilm. Et enkelt år, 1949, var han sågar på plakaten i samtlige otte premierer. Ib Schønberg var den fødte filmskuespiller. Hvilket Ole Roos' portræt understreger ved ukommenteret at lade en kavalkade af Schønbergs mange filmfigurer føje sig sammen til en kalejdoskopisk Danmarksfilm, fyldt med sort/hvid tidskolorit, komiske optrin og realistiske hverdagsbilleder. Mest uforglemmelige er dog de store tragiske bravournumre som alkoholisten i »Café Paradis« (1950) og den afsluttende selvmordsscene med Ellen Gottschalch i »Ta hvad du vil ha« (1947).

Ib Schønberg

Tæt på Poul Henningsen på grundlag af hans egen beretning om de idéer og principper, der har været bestemmende for hans teoretiske og praktiske arbejde med lys og belysningsproblemer gennem et langt liv.

PH - lys

Forfatteren, filminstruktøren og debattøren Henrik Stangerup (1937-98) er en af det moderne Danmarks væsentligste kunstnere. Instruktøren Ole Roos, der også var Stangerups nære ven, har i denne film samlet en række vidner fra Stangerups liv og taget dem med på en filmisk togrejse gennem forfatterens omskiftelige, vanskelige og produktive liv. Med glimt fra et ambitiøst men køligt barndomshjem og fra ægteskaberne med skuespilleren Lotte Tarp og billedkunstneren Susanne Krage. Stangerup provokerede ikke for provokationens skyld. Han kæmpede og levede for friheden til at tvivle, bryde op og bevæge sig, mentalt som fysisk. Det gjorde han i sin kunst, i sin journalistik og i sit liv, og for dette måtte han betale en ret høj pris.

At skrive eller dø : om forfatteren Henrik Stangerup

Asger Jorn (1914-1973) er ansigtet, der vendes tilbage til i denne film, hvor en række af hans kunstnerkammerater personligt og uhøjtideligt erindrer møder og episoder med den danske kunstner. Optagelserne med medlemmer af COBRA-gruppen stammer fra efteråret 1974, året efter Jorns død. Udsagnene er friske og giver et blik indefra på Jorns indsats som ildsjælen i de mangeartede begivenheder, der førte til dannelsen af COBRA. Hovedvidnet er den belgiske digter Christian Dotremont, og i øvrigt er ordet givet til Karel Appel, Willem Sandberg, Egill Jacobsen, Constant, Alechinsky og Corneille. I optagelser med den hvidskæggede, cigarrygende Jorn fra slutningen af tresserne taler han om sin manglende forstand på kunst og om de dengang spirende planer om et museum i Silkeborg. 

Asger Jorn in memoriam

En rapport om alderdom, om gamle på institutioner. En film, som rejser mange spørgsmål omkring omverdenens forhold til vore gamle, og om deres vilkår. En film, som også i sin form prøver på at give udtryk for vort dobbeltbundede syn på det at blive gammel.

Indimellem bliver vi gamle

Hvad var COBRA? En gruppe eller en sammenslutning af kunstnere, eller som den belgiske digter, Christian Dotremont sagde, "en relativt organiseret bevægelse". Dotremont er hovedfiguren i denne beretning om Co(penhagen)Br(uxelles)A(msterdam), som bl.a. omfattede Asger Jorn, Appel, Constant, Corneille, Alechinsky, Egill Jacobsen og Heerup.



Cobra et après

To mænd mødes ved et tilfælde på Storebæltsfærgen. Fra starten hviler en spændt atmosfære over de to mænds tavse registrering af hinanden. Gennem natten kører de to over Sjælland. Det bliver en hasarderet køretur med hestekræfterne som eneste våben i deres indbyrdes psykologiske magtkamp. (Efter en novelle af Leif Panduro).


Du søgte efter "Ole Roos"

7 resultater