Oldefar har set et stort dyr her til morgen - en elg! Han fortællen historien om, hvordan ham og Tykke engang klædte sig ud som ægte indianere og byggede en stor fælde, fordi de ville fange et stort dyr. Theodor beslutter sig for, at han vil fange Elgen.

Min oldefars historier - Elgen

Theodor kigger på Oldefars fine, gamle riddersværd, som hænger på væggen, men Oldefar siger, at sværdet ikke er noget legesværd og fortæller med stor ærefrygt, at man skal gøre sig fortjent til et sværd, som dengang ham og Tykke klædte sig ud som ægte riddere og udførte ridderlige gerninger.

Min oldefars historier - Ridderne

Da Theodor spørger Oldefar, om han vil fortælle en ”Tykke-historie”, skal Oldefar lige gøre en masse voksenting først. Men da Oldefar har barberet sig og ordnet sig, fortæller han ”Tykke-historien” om dengang, da ham og Tykke flyttede hjemmefra og byggede en hule ude i skoven. Theodor bliver inspireret og pakker sin taske, og begiver sig af sted mod skoven, mens han synger den spejdersang, som Oldefar har lært ham. Han bygger en flot hule; men da dagen er ved at være omme, bliver Oldefar pludselig urolig – for hvor er Theodor henne? Heldigvis ved Oldefars kat godt, hvor Theodor er, og Oldefar er meget imponeret over den flotte hule, som Theodor har bygget. Theodor og Oldefar slutter dagen med at grille pølser over bål, mens de synger spejdersange og hygger sig i flammernes skær.

Min oldefars historier - Hulen

Theodor og Oldefar tager ned til søen for at fiske. Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan ham og Tykke engang fangede en fisk, fordi de puttede lakridspiber på krogen. Theodor vil også fange en fisk; men han må ikke selv putte madding på, fordi krogen er så skarp, og lakridspiberne må først spises, når de har fanget en fisk. Men da Oldefar tager sig en lille lur, kan Theodor ikke dy sig. Han nupper en lakridspibe og sætter den helt selv på krogen – og det virker! Ikke længe efter er der bid. Theodor råber på Oldefar, som vågner og kommer hen og hjælper. Sammen får de halet fangsten i land – og det er en stor fisk! Theodor og Oldefar fejrer dagens fangst med en lakridspibe hver.

Min oldefars historier - Fisketuren

Lulu elsker Henrik. Hun er ikke i tvivl: 'Hvad venter vi på?' Hun er gallerist, og han er en af hendes største kunder. Henrik er også vild med Lulu, men er gift med Sophia, som han driver sit firma med. Henrik inviterer Lulu med til sit gods i Frankrig. Turen skal være deres, en begyndelse til noget nyt. Men i huset i Frankrig forstyrres idyllen, da Henrik og Sophias feminine søn, David, uventet dukker op for at holde læseferie fra sin kostskole. David higer efter sin fars anerkendelse, men i det skjulte er han intrigant og ondskabsfuld over for Lulu. Henrik vil ikke smide David ud, da Lulu beder ham om det. Ud af gensidig trods mod hinandens tilstedeværelse, starter Lulu og David en kamp om den samme mands kærlighed, og et særligt had/kærlighedsforhold opstår og tager dem på et eventyr, der får afgørende konsekvenser for dem alle tre.

Lulu

Theodor bygger en bil i Lego og leger med den, mens han venter på, at Oldefar bliver klar til at fortælle dagens ”Tykke-historie”. Lego-bilen minder Oldefar om en bil, som Tykke engang byggede. Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan ham og Tykke mødte hinanden og blev venner, dengang da Tykke kom kørende i en flot, hjemmebygget sæbekassebil, som Oldefar gerne ville være medejer af. Theodor lytter spændt, indtil han får en idé. Theodor bygger sin helt egen sæbekassebil – inspireret af Oldefar og Tykkes. Men han mangler et rat. Heldigvis har Oldefar et rat i sine gemmer, og han hjælper Theodor med at sætte rattet på. Og så er de klar! Oldefar skubber Theodor af sted: båt båt – ud i verden i hans helt egen, hjemmebyggede sæbekassebil.

Min oldefars historier - Sæbekassebilen

Theodor tegner farverige flag med sin moster, Lola. Men da der pludselig er brug for hjælp oppe på dækket, må Theodor ikke komme med. Det er ikke altid nemt at være den mindste matros på en vaskeægte bramsejlsskonnert.

Min mosters historier - lille matros

Theodor vil se hvalen Moby Dick. Med hjælp fra Lola og skibskokken Pande bygger Theodor et kæmpe net med Moby Dicks livret, rejer. Men hvalfangst kræver tålmodighed, og det er ikke altid der er bid.

Min mosters historier - den hvide hval

Theodor og Lola skal sætte skibets store sejl. Men det er svært at komme nogen steder uden vind. Lola fortæller historien om Klabautermanden, som bor på ethvert skib. Hvis man fløjter, laver Klabautermanden et mægtigt blæsevejr, og så er der vind i sejlene!

Min mosters historier - vind i sejlene

Theodor vil også have et guldanker magen til Lolas, men det får man kun ved at krydse et hav. Inde på en ø finder Theodor og Lola reb og tømmer. Med lidt knofedt kommer den flotteste tømmerflåde med sejl i vandet, og så er det bare om at krydse dét hav.

Min mosters historier - tømmerflåden

Skibskokken Pande er løbet tør for proviant. Theodor vil ind på land, så han kan finde ny proviant ligesom den modige Jens Munk. Theodor, Lola og Pande finder muslinger, tang og strandkål. Et rent festmåltid når man har en stor appetit som en ægte sømand.

Min mosters historier - ny proviant

Theodor skal med Lola på nattevagt. Men da Lola et øjeblik går for at hente varm kakao, får Theodor øje på en stor flot globus og forlader roret. Nu er gode råd dyre, og Theodor skal bevise, at han er en rigtig matros og få skibet på rette kurs igen.

Min mosters historier - på rette kurs

Theodor og Lola skal male hele skibssiden, men det er svært at lave kedeligt matrosarbejde, når der ligger en uudforsket ø i nærheden. Theodor giver kaptajnen det sorte tegn, og så er der ellers dømt fangeleg, dåseskjul og træklatring for alle pengene.

Min mosters historier - det sorte tegn

Theodor fanger en flaskepost i sit fiskenet. Inde i flasken ligger der et mystisk kort over en øde ø. Theodor og Lola drager ind mod øen, hvor de møder Jeppe. Jeppes flyvende gummibåd er gået i stykker, men heldigvis ved Theodor lige, hvad der skal til.

Min mosters historier - flaskeposten

Theodor leger bjørn og spørger Oldefar, om han nogensinde har mødt en rigtig bjørn. Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan han som dreng mødte en rigtig bjørn sammen med sin legekammerat Tykke, da han var oppe i skoven og plukke blåbær. Theodor vil også gerne møde en rigtig bjørn. Han våger sig op i skoven på egen hånd og leder efter bjørnespor. Han finder blåbær, store fodspor og kradsemærker på træerne. Theodor synes helt bestemt, at han får øje på en rigtig bjørn. Han flygter og klatrer op i et træ – men nu er gode råd dyre. Heldigvis finder Oldefar ham og hjælper ham ned. De afslutter dagen med varm chokolade, som smager ekstra godt, når man har været på strabadserende bjørnejagt.

Min oldefars historier - Bjørnen

Da Theodor vil tage sin morgenmad, ser han en fristende Nutella-mad på køkkenbordet. Han kan ikke dy sig og spiser den. Oldefar kommer ud i køkkenet og opdager, at hans Nutella-mad er væk. Theodor lyver og siger, at det var en ulv, som tog den. Men det synes Oldefar lyder som lidt af en røverhistorie! Oldefar fortæller, at hans legekammerat Tykke også altid var meget lækkersulten – ligesom Theodor – og engang bagte de et helt læs vafler, selvom de ikke måtte, fordi de var så lækkersultne. Theodor og Oldefar bager deres egne vafler; men midt under vaffelbagningen kommer der nogen. Og det er rent faktisk en ulv! Oldefar og Theodor skynder sig at lukke døren, så den ikke kan komme ind og tage deres vafler. De spiser vaflerne med god appetit. Men da fadet er ved at være tømt, synes Theodor alligevel, at det er synd for ulven, at den ikke får nogle – og Theodor sætter den sidste vaffel ud til ulven.

Min oldefars historier - Vaffelbageriet

Theodor ser, at Oldefar hejser det norske flag i flagstangen. Han synes, at det ville være sejere med et piratflag. Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan ham og Tykke engang byggede et rigtigt piratskib på hans forældres græsplæne ud af brædder og en gammel stige, fordi de ikke måtte sejle ud på det rigtige hav – og hvordan de hejste hans fars lommetørklæde op i masten som sørøverflag. Theodor bygger et piratskib, næsten magen til ude på Oldefars græsplæne. Han bruger en gammel spinderok som ror, og en af Oldefars skjorter som sørøverflag. Men det er ikke nemt at hejse flaget alene. Oldefar kommer ud og ser det flotte skib – og han er heldigvis slet ikke vred over det med skjorten. Ved fælles hjælp får de hejst sørøverflaget og leger, at de sejler ud på de syv verdenshave som ægte pirater.

Du søgte efter "Tone Mygind Rostbøll"

17 resultater