50 min
»Lyset, mørket og farverne« er en betagende rejse i farvernes univers og en uundværlig nøgle til forståelse af Goethes Farvelære. Den handler om, hvordan farver opstår, og hvordan mennesket opfatter og påvirkes af dem. Og om den indsigt man kan opnå ved at se farvernes opståen og forsvinden i naturen. Farverne tilhører i følge Goethe synet og er først og fremmest en sanseoplevelse. Det er denne film også. I forbindelse med filmen er der udgivet en essaysamling med samme titel. I filmen demonstreres Goethes påstande gennem filmmediets dynamik, i bogen sættes de i et filosofisk, videnskabeligt og kunstnerisk perspektiv.