1 t 22 min
Den 25. januar 1897 ramte en tragedie vestkysten. Besætningen på redningsbåden "Liløre" omkom i stormvejr under en modig aktion. Det var og er den største ulykke i redningsvæsnets historie. Begravelsen af de 12 døde blev en stor højtidelighed. Den landskendte præst Carl Moe, senere formand for Indre Mission, foretog jordpåkastelsen. Netop hans begravelsestale ventede man sig en del af, for Moes prædikener i Harboøre havde gennem nogle år forkyndt straf og evig pinsel for de vantro, men evigt liv for de omvendte, de hellige. Ulykken i Harboøre og Carl Moe var godt stof i landets aviser, bl.a. rapporterede Herman Bang ivrigt fra »Dødens strand«.
»Guds Børn« udspiller sig i en historisk epoke med store følelser, tragedier, konflikter og stærk tro. En film om et samfund i forvandling; et stykke Danmarkshistorie set fra Vestjylland.