Trækfugle

39 min

Trækfugle

Den 78-årige Emma overrasker omgivelserne ved at stikke af fra plejehjemmets triste rutiner. Sammen med to jævnaldrende veninder tager hun til Kreta for en sidste gang at genopleve de sanseindtryk, der pustede glød i ungdommens romantik. Undervejs beruser de sig i minder, måltider og græske mænds blikke - indtil de indhentes af realiteterne i form af den ballast, der følger med et langt liv. Men inden det kommer så vidt, har de tre aldrende trækfugle hver på sin måde oplevet værdien af at gribe dagen og øjeblikket. Også selv om det måtte være i 11. time.

Novellefilm baseret på Søren Kierkegaards udsagn: "At vove er at miste fodfæstet for en tid; ikke at vove er at miste sig selv for altid."