13 min
Jørgen Leth om sin kortfilmklassiker: Et smukt ungt par fungerer som demonstrationsobjekter. Vi skal se, hvordan et menneske bliver til i kraft af de roller, der tildeles det. Vi skal se, hvordan et menneske bliver dygtigere til at leve. Det hele foregår i et lyst demonstrationslokale med dissektionsbelysning. Filmen er et dokument – eller et metadokument – over livet i Danmark anno 1967. Den vil vise modellen Det Perfekte Menneske, skabt på vore ønskeforestillinger, som de er udtrykt på forskellig vis i vor hverdag, og denne model er efter min mening mere repræsentativ for fremadpegende tendenser i samfundet, end selv den mest nøgterne sociologiske rapport om livet i Danmark.