20 min
En af Jon Bang Carlsens bedste film, som i 1989 blev udvalgt til en af verdens 100 bedste dokumentarfilm. Hans særlige metode er allerede tydelig i 1986. Han opsøgte et gammelt feriehotel på Fanø, interviewede de to gamle damer, som tog sig af hotellets drift, talte med dem og vendte tilbage med et manuskript, hvor de skulle spille sig selv, der forbereder sæsonen ved at gøre rent og mindes de gode gamle dage. Dermed opnåede instruktøren at kontrollere historien, at få en præcision frem og at give fortællingen en stemning af kærlig humor.