58 min
At spørge, »om« mænd har magten i samfundet, er ganske overflødig, eftersom 88 % af den danske elite består af mænd. I stedet stiller Hanne-Vibeke Holst spørgsmålet »Hvorfor« har mænd magten? For at få svar på det spørgsmål opsøger instruktøren en række forskellige mennesker og miljøer: den nordjyske slagteriarbejder, kantineassistenten, litteraturforskeren, historikeren, forfatteren, den fhv. direktør, intelligensforskeren, art directoren, bokseren og overkonstabelen og muslimer til fredagsbøn. Nogle politikere - herunder en mandlig, der ikke længere lægger mærke til, at jakkesættene dominerer på de store europæiske topmødebilleder, og to kvindelige politikere, der er dødtrætte af, at bliver slået på målstregen af mandlige kolleger.
Rejsen slutter på et fodboldstadion i Brøndby, men det gør erkendelsen ikke. Instruktøren må sande, at et kompliceret spørgsmål ikke kan besvares med et simpelt svar.
Indgår som den fjerde film i serien Magtens Billeder med temaet Mænd og magt.