59 min
Den 24. februar 2003 vedtager kommunalbestyrelsen i Gentofte Lokalplan 219. Den fastlægger, hvordan kommunen i fremtiden bl.a. skal huse de flygtninge, som staten har pålagt kommunen at modtage. Kommunen vil opføre 125 almennyttige boliger på en af de få ubebyggede grunde i Gentofte.
Men grunden er ikke typisk Gentofte-grund. Den ligger indkapslet mellem tre af Danmarks mest befærdede motorvejsudfletninger samt S-togs banen mellem København og Hillerød. Grunden er svært forurenet af tungmetaller, og støjen fra trafikken er så voldsom, at vinduerne skal holdes permanent lukkede.
Filmen skildrer minutiøst en konkret beslutningsproces. Hvad sker der, når de, der har meget, møder dem, der har for lidt?
Indgår som den femte film i serien Magtens Billeder med temaet Kommune.