30 min
Når man ønsker noget, så sker det aldrig. Men når man virkelig beder, er det ligesom, det virker. Hvad skal man tro? Sisse befinder sig i en af de vigtigste og sværeste overgangsfaser i livet: overgangen fra barn til voksen. Mange kræfter er på spil, og nye fænomener dukker op på arenaen. Gud har ikke tidligere spillet nogen større rolle for Sisse, men den forestående konfirmation sætter gang i tankerne. Filmen følger Sisse over to år i hendes hverdag i en lille midtjydsk by, og i interviewform reflekterer hun over at blive voksen og skulle tage stilling til Gud.