11 min
Hvordan klarer fiskene sig om vinteren, når der er is på søen? Filmen fortæller om fisk, der går i dvale, om fisk, der finder de dybeste steder, og om de gamle og svage fisk, der dør. Fiskene er vekselvarme, og deres aktivitet falder sammen med temperaturen.
Filmen indgår i en serie på fem korte film, der fortæller om livet i en ferskvandssø på forskellige årstider og med hver sit tema: Aborrens børn, forurening, forår, fødekæden og vinter. Aborreflokken er en slags hovedperson i serien, der på en dramatisk og underholdende måde især henvender sig til mindre børn.