51 min
Den svenske digter Gunnar Ekelöf (1907-1968) betegnes af mange som Nordens største ikon inden for moderne poesi. Ekelöf digter om de menneskelige livsvilkår inden for hele det eksistentielle og religiøse felt. Han er på én gang jordnær og kompleks, oprørsk og visionær. Han er en moderne mystiker, for hvem paradokset er et vilkår og en erkendelsesvej. I dokumentarfilmen »Ekelöfs blik« fortolkes hans univers i en visuelt meddigtende og suggestiv form. Filmen er en rejse på et indre og et ydre plan, en rejse gennem natten, gennem mørket og gennem digtene med Ekelöf som ledsager. Samtidig er den en rejse rundt til væsentlige digtere og kunstnere i Norden, for hvem Ekelöf har haft afgørende betydning.