En anstændig virksomhed

1 t 19 min

En anstændig virksomhed

Instruktør Thomas Balmès følger verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, i sit forsøg på at forstå udfordringerne med at være "en bæredygtig virksomhed". Nokia opererer i lande, hvor børnearbejde, krænkelse af menneskerettigheder og korruption er dagligdag, og stilles derfor i stigende grad over for kritiske spørgsmål til virksomhedens etiske og sociale ansvar. Filmen følger Hanna Kaskinen, Nokias etiske konsulent, på hendes rejse til Kina for at se nærmere på Nokias underleverandører i det perspektiv. Tilsyneladende er social ansvarlighed stadig et ukendt fænomen for de britiske og kinesiske ledere. Dag ud og dag ind arbejder unge piger på samlebånd for mindre end mindstelønnen, og de betaler for fabrikkens elendige mad og for at sove på ottemandsværelser. I usminket direct cinema-stil registreres forholdene, og sammenstødet mellem kulturer og mellem etik og profit bliver indlysende.