55 min
Sille er en ganske almindelig pige på 12 år og 364 dage, der drømmer om at blive popstjerne, mens hun komponerer musik på sin lyserøde laptop. Og så er det ret spændende, at der er startet en ny dreng i klassen, Edge, som er noget mere "street" end de andre drenge, og som skriver sine egne rapsange. På sin 13-års fødselsdag vågner Sille op til en verden, der er helt forandret. Den er blevet invaderet af klamme dræbersnegle, og alle omkring hende opfører sig superpinligt. Kun Sille og Edge virker stadig normale. De opdager, at der er en sammenhæng mellem de voldsomt mange dræbersnegle og folks pinlige opførsel. Og at de gennem den musik, de begge to lever for, måske kan gøre verden normal igen.