1 t 18 min
Jørgen Leth har samlet materiale til denne personlige dokumentarfilm fra Haïti gennem de 10 år, han har boet på øen: "Jeg føler mig hypnotiseret af livet på Haïti. Hver gang jeg kommer tilbage, har jeg følelsen af personlig neddykning under overfladen, ned i kaos. Men et kaos, som fascinerer mig med sine mysterier, sine rædsler, sin sensualisme og sine surrealistiske scener. Haïti er en mærkelig blanding af tragedie og komedie. Sådan har det været for mig i mange år. En fascination, som jeg måtte konfrontere. Noget jeg måtte finde ud af. Noget jeg ønskede at forstå", skriver Jørgen Leth.