47 min
Filmen handler om Mellemøsten-konflikten, set fra palæstinensernes side. Instruktøren refererer selv filmen således: "I maj 1974 gennemførte det israelske luftvåben en udslettelsesaktion mod den palæstinensiske flygtningelejr Nabatiyeh. Med dette som udgangspunkt gennemgås, hvorledes de sidste 50 års zionistiske kolonisering af Palæstina har ført til dels oprettelsen af staten Israel, dels fordrivelsen af et folk, det palæstinensiske, fra deres land. Filmen viser scener af dagliglivet i palæstinensiske flygtningelejre. Vi hører forskellige af indbyggerne fortælle om deres vilje til at vende tilbage til deres land, og vi følger, hvorledes modstandsbevægelsen arbejder for at frigøre kvinden fra hendes traditionelle tilbagestående rolle. Samtidig analyseres fremkomsten af den væbnede modstandskamp, og den seneste militærteknologiske udviklings betydning for guerillakrige i den 3. verden forklares."