45 min
Nasib Farah er 28 år og kom til Danmark fra Somalia som barn. I dag bor han i Odense sammen med sin danske kone og deres tre børn. Nasibs barndomsby er i dag hjemsted for langt de fleste somaliske pirater, og nogle af de mest hårdkogte kommer fra Nasibs egen klan og familie. Da Nasib hører, at hans fætter Abdi har planer om at slutte sig til piraterne, beslutter Nasib sig for at rejse hjem for at få ham til at ændre mening. Det bliver en rejse ind i pirateriets anatomi, hvor Nasib ikke kun kommer til at stå ansigt til ansigt med piraterne og deres bedrifter, men også det samfund, der gør somaliske mænd som han selv til pirater.