58 min
En undervisningsfilm i 3 dele, henvendt til elever i 4.-6. klasse. Den handler om at lære at turde sige fra, erkende sine følelser og sætte egne grænser. Og at turde hente hjælp, hvis man bliver udsat for seksuelt misbrug eller andre former for overgreb. Et spil udføres i en klasse, hvor skuespillere gennemspiller forskellige situationer, diskuterer dem med børnene med interviews ind imellem. De tre afsnit har følgende overskrifter: »Ja/nej følelser«, »Angst og fremmede« og »En hemmelighed«. Filmen er en del af et større undervisningsmateriale fra Dansklærerforeningen.
En introducerende film for voksne »Min krop er min - en introduktion« kan anvendes ved lærer- og forældremøder.