29 min
Over en periode på tre år følger vi elever og lærere på en skole i et ældre område i Kabul, som langsomt er ved at komme sig ovenpå fortidens konflikter. Vi introduceres til mennesker som Sohrab, en dreng som håber, at hans kærlighed til bøger vil føre ham intellektets vej, væk fra hårdt manuelt arbejde, hans bror, Yaldash, som føler sig tvunget til at arbejde, men drømmer om at studere, og læreren Nik Mohammed, hvis minder – illustreret med arkivsekvenser – åbner et vindue til Afghanistans fortid og politik. Ved at sammenvæve Afghanistans historie med portrætter fra nutiden, er filmen et intimt og nuanceret indblik i et samfund i krigens skygge.