10 min
På en fiskekutter i åbent hav afbrydes fire fiskere i deres arbejde, da en mobiltelefon ringer fra en plasticpose i havoverfladen. De får fat i mobilen, men den stopper med at ringe. Emilio undersøger mobilen, og pludselig ringer den igen. Han svarer, men kvinden i den anden ende taler et uforståeligt sprog og lægger på. Emilio er meget nervøs og ringer til kystvagten – nogen kunne jo være i havsnød. Men kystvagten kender ikke til nogen båd i problemer, så Emilio må vente på, at telefonen ringer igen. Det gør den lidt efter, og nu svarer en kvinde på spansk. Hun spørger, om en person ved navn Murat er kommet godt frem med sine 33 medrejsende. Men Emilio må fortælle, at han kun har telefonen. Kvinden insisterer på, at Emilio skal fortælle, at Murat er fremme og har fået et sted at bo. Med tøven får Emilio løgnen sagt. Men så går telefonen ud.