8 min
Livet er ikke kun lutter lagkage. På et tidspunkt møder alle børn sorgen, der kommer i alle mulige afskygninger, og det er bestemt ikke altid lige nemt at tackle den. I Vennerne i Bjørneby fortæller et bjørnebarn om sin hverdag med sorg - om at være ked af det, om den dårlige samvittighed, om venner og tabte venskaber og om alt det andet, der lige pludselig føles svært. Ved at sætte billeder og ord på sorgen, og ved at lade historierne foregå i en lille bjørneby, sætter serien fokus på emner, der desværre stadig er tabu blandt børn.
Holgers mor har været syg meget længe, så han er trist. I skolen er han flov over, at være ked af det, så han letter sit hjerte til sin klasselærer. Hun fortæller Holger, at det er helt ok at være ked af det, når ens mor er syg.