8 min
Livet er ikke kun lutter lagkage. På et tidspunkt møder alle børn sorgen, der kommer i alle mulige afskygninger, og det er bestemt ikke altid lige nemt at tackle den. I Vennerne i Bjørneby fortæller et bjørnebarn om sin hverdag med sorg - om at være ked af det, om den dårlige samvittighed, om venner og tabte venskaber og om alt det andet, der lige pludselig føles svært. Ved at sætte billeder og ord på sorgen, og ved at lade historierne foregå i en lille bjørneby, sætter serien fokus på emner, der desværre stadig er tabu blandt børn.
Jonathan bor alene med sin mor og ønsker sig en ny jakke til jul. Han ved godt, at Mor ikke har råd. Han vil så gerne hjælpe sin mor, men ved ikke hvordan. Mor har selv spurgt nogen om hjælp, så Jonathan får sin jakke i julegave.