Med drager mod dæmoner - afsnit 1: En ny begyndelse

29 min

Med drager mod dæmoner - afsnit 1: En ny begyndelse

Luca, Ask og Josefine har alle prøvet at være outsidere på deres gamle skoler. De har haft svært ved at få venner og passe ind, men på Østerskov Efterskole i Hobro er der masser af plads til at være anderledes. Det er Danmarks eneste rollespilsefterskole, og rollespil hjælper eleverne med at finde ud af, hvem de er, på deres egen måde. Gennem to år følger vi eleverne bekæmpe usikkerhed og angst iført kostumer og sværd. Det er en rejse væk fra barndommen mod selvstændighed, fyldt med sårbarhed, mod og ungdommens vildskab. Kan Ask lære, at han ikke behøver at skulle være god til alt hele tiden, for at være god nok? Kan Josefine turde være sig selv, også når hun ikke spiller en anden? Slår Lucas nyfundne selvtillid til, når hun skal flytte i sin egen lejlighed uden for skolens trygge rammer?

Josefine og Ask har første dag på Østerskov. Josefine håber, at hun endelig er kommet til et sted, hvor hun ikke behøver føle sig forkert. Hun har altid haft lettere ved at tale med folk, når hun spiller en anden, men kan rollespillet hjælpe hende med at blive bedre til at turde være sig selv? Emma, som går på andet år, føler sig for første gang 100 % accepteret, men tankerne om, hvad der skal ske efter skolen, er allerede begyndt at spøge.