5 min
Poetiske danske tegnefilm om Ræv, Kanin, Grævling, Mus og vennerne, der bor i en dansk skov og udforsker naturens fire årstider. Ræv og Grævling har fundet brombær. Kanin kommer forbi og vil smage, men stikker sig på en torn. Der kommer en dråbe blod og Kanin bliver ked af det. Sammen kigger de på den røde dråbe blod på poten, den har samme flotte farve som Ræv. De trøster Kanin og hjælper med at plukke brombær og snart er de alle tre blevet smurt ind i den flotte farve lilla som brombærene.