Under rumkapløbet i 1960erne gennemførte Rusland hemmelige forsøg, hvor testpersoner i op mod et år blev lukket ind i små containere for at forberede mennesket på rejsen til Mars. Supermagtens rumforskere ville skabe et lukket biologisk kredsløb uden kontakt med omverdenen. De psykologiske udfordringer var enorme for testdeltagerne, der red på en bølge af begejstring over nationens store resultater i rummet. 
Turen går til Mars er en dokumentarisk serie i tre dele om menneskets forsøg på at kopiere Jordens delikate balancer i små lukkede kredsløb, der kan producere tilstrækkeligt med nødvendige ressourcer til et liv på Mars.

Turen går til Mars 1:3

I begyndelsen af 1990erne gennemførte amerikanske rumentusiaster et forsøg, hvor otte mennesker blev spærret inde i en glaskuppel sammen med tusindvis af nøje udvalgte dyrearter. Forsøget, der er det hidtil længste af sin slags, var inspireret af hemmelige russiske forsøg gennemført i blandt andet Sibirien, og formålet var at teste, om det lukkede system kunne gøres så selvforsynende, at mennesket kunne overleve på Mars. Trods store interne konflikter lykkedes det gruppen at bo i glaskuplen i to hele år. 

»Turen går til Mars« er en dokumentarisk serie i tre dele om menneskets forsøg på at kopiere Jordens delikate balancer i små lukkede kredsløb, der kan producere tilstrækkeligt med nødvendige ressourcer til et liv på Mars.

Turen går til Mars 2:3

Efter næsten 50 års forskning er russiske rumforskere i 2009 og 2010 klar til at gennemføre den ultimative test, der skal bringe mennesket nærmere den lange rejse til Mars og bosættelse i rummet. Udvalgte testpersoner skal i 500 dage udsættes for medicinske forsøg i et lukket system, der blandt andet er udstyret med en såkaldt Mars-simulator. Hvis mennesket skal bosætte sig i rummet, kræver det udvikling af en helt ny type mad, men er vi klar til at spise friturestegte pupper fra silkelarven? 
»Turen går til Mars« er en dokumentarisk serie i tre dele om menneskets forsøg på at kopiere Jordens delikate balancer i små lukkede kredsløb, der kan producere tilstrækkeligt med nødvendige ressourcer til et liv på Mars.




Turen går til Mars 3:3

"Spies, rejs og vær glad" lød mottoet for Danmarks største rejsekonge, excentriker og mangemillionær Simon Spies. I begyndelsen af 1957 sendte han de første turister af sted med bus til Mallorca. Seks år senere omsatte selskabet for 30 millioner kroner om året. I denne portrætfilm fortæller en række af de personer, der stod ham nærmest, om studenten, formanden, vennen, elskeren og arbejdsgiveren Simon Spies. Den unge filmmand Steen Herdel blev i begyndelsen af halvfjerdserne hyret til at lave en film, hvor alt gik baglæns. Filmen blev aldrig realiseret, men Herdel fulgte Simon gennem flere år, og disse billeder giver sammen med arkivmateriale og interviews et nuanceret portræt af en sammensat personlighed.


Simons film

David or Goliath

En film om verdenspressen i Jerusalem, optaget i Beit Agron, som er regeringens pressehus. De medvirkende korrespondenter følger den israelsk-palæstinensiske konflikt på tæt hold og er afhængig af informationer fra pressehuset, hvor chefen er journalist af uddannelse, men også regeringens mand. Hvordan få verdenspressen til at tegne et positivt billede af Israel, når pressefriheden indskrænkes? Filmen er optaget i marts 1988, hvor den palæstinensiske opstand i de besatte områder var tre måneder gammel.

David eller Goliath

Film er fup og bedrag. I denne lille dokumentarfilm viser de to tegnedrenge Per Tønnes Nielsen og Anders Sørensen, hvordan en tegnefilm bliver til. Tegnedrengene, der tidligere har lavet filmene »Eventyret om den vidunderlige kartoffel«, »Eventyret om den vidunderlige musik« og »Verdenshistorien«, får her til opgave at lave en tegnefilm om Danmark. Og vi følger arbejdsprocessen, fra idé til manuskript og storyboard. Figurerne designes, animeres og farvelægges. Der laves baggrundstegninger, lyd og musik. 

Tegnedrengenes værksted

Råt for usødet

Hvert år søger tusindvis af unge mennesker ind til elevskolerne, alle med et brændende ønske om at blive skuespiller. Hvorfor? Filmen »Råt for usødet« følger fire unge skuespilleraspiranter, der med forskellig succes gennemfører en todages Masterclass under ledelse af skuespiller og instruktør Jens Arentzen. Filmen afdækker, at der bag længslen efter at blive skuespiller ofte ligger private motiver om at få "hul igennem". Som publikum får vi indblik i aspiranternes erkendelsesproces, - og hvordan de på deres egen krop og sjæl erfarer, om de har potentialet til at blive skuespiller eller ej. »Råt for usødet« er på en og samme tid et psykologisk portræt af de unge skuespilleraspiranter og en undersøgelse af, hvad der skal til for at forføre en teatersal eller et filmkamera.


Råt for usødet? En dokumentarfilm om skuespillerdrømme, eksistens og længsel

Menneskets fascination af såkaldte vanskabninger, har dybe rødder i vor fælles fortid. På baggrund af den historiske samfundsudvikling fra antikken og frem til i dag, portrætterer filmen en række mennesker der lever med alvorlige fysiske misdannelser. Samtidig lægges der op til en etisk debat om den moderne genteknologis muligheder for at frasortere "genetiske fejltagelser" allerede i livets tidligste faser.

Gaias børn

Rideskolen er hele verden for mange piger. I hvert fald for Misse på ni år - "Når jeg rider på Frederik bliver jeg glad indeni"og Emilie på tolv - "Det var kærlighed ved første blik". De er to af Gentofte Sportsrideskoles hesteglade piger. Den første drømmer om at blive hestetrækker og den anden om at eje en hest og blive konkurrencerytter. Men det er dyrt at eje eller have part i heste. Og skæbnen blander kortene, så det bliver Misse, som rider, og Emilie, der trækker Frederik ved en minikonkurrence på skolen. Men træningen og sliddet fortsætter. Ligeledes gør drømmene og håbet.

Rideskolen

Cerro Rico-minen er et vigtigt omdrejningspunkt i Bolivias historie. Her startede det spanske "mine-eventyr"som gjorde Spanien til et rigt land, men som pinte livet af millioner af tvangsudskrevne, der bestod af medlemmer af den oprindelige befolkning og importerede slaver fra Afrika. I 1985 blev de statsdrevne miner lukket og 27.000 arbejdere fyret. Men minedriften fortsætter med primitive midler. Tidligere minearbejdere og arbejdsløse tilflyttere har startet minekooperativer, som lejer retten til at grave i bjerget. Mange unge bliver også minearbejdere. Sikkerheden er i bund og risikoen for at få den uhelbredelige lungesygdom silikose stor.

Sølvbjergets børn

Kampen mod kokaen har stået på i mere end 15 år, ledet og finansieret af USA. Målet har været udryddelsen af koka-dyrkningen: koka-zero (nul koka). Det har skabt voldsom modstand, fordi kokabladene er en vigtig del af de oprindelige folks univers. Kokaen har rituelle funktioner og indgår i dagligdagen - specielt for dem, der har det hårde slid på markerne eller i minerne. »Koka Zero« fortæller kokaens historie.

Koka zero

I 1945 fandt nogle bønder i det sydlige Ægypten en krukke med 52 oldkristne håndskrifter samlet i tretten bøger. Et af dem var et hidtil ukendt evangelium med Jesusord - Thomasevangeliet. En dansk teolog, professor Søren Giversen, blev som helt ung forsker på forunderlig vis involveret i udforskningen af dette evangelium. Var det ægte Jesusord? Mere oprindelige end Jesusordene i Det Ny Testamente? Havde Jesus en hemmelig lære? Og hvad var indholdet af den? Besvarelsen af disse spørgsmål fører til en revision af billedet af Jesus og hans lære - og af de første mennesker, der fulgte ham i den ældste kristendoms historie.

De hemmelige ord

Calle og Kristoffer er venner. Faktisk er de rigtigt gode venner, men det er ved første øjekast et højst aparte venskab. Calle er en multihandicappet, voksen mand på 43 år, og Kristoffer er en rask og rørig knægt på fem år. De nyder ikke desto mindre hinandens selskab og leger godt sammen. Det hele er dog ikke bare sol og sommer. Som i alle venskaber er der også dril og irritation, men hovedindtrykket er et venskab på trods af alle odds, og det løfter filmen til et universelt udsagn om to venner.

Calle & Kristoffer

The Good Life

Portrætfilm om Anne Mette Beckmann og hendes mor der bor i en lejlighed i Portugal. Datteren er i midten af 50'erne, moderen i begyndelsen af 80'erne - og begge lever i minderne om et liv i sus og dus. Hele livet har de været rige; men nu er pengene sluppet op. Et liv levet på første klasse er erstattet af ubetalte regninger og konstant angst for ikke at kunne betale huslejen. Datteren, som aldrig har arbejdet en dag i sit liv, er nu tvunget til at lægge sin dekadente livsstil på hylden, og forsøge at finde et job. Men det er lettere sagt end gjort i et Portugal ramt af økonomisk krise, når man har et tomt CV og en rigmandsattitude.

Det gode liv

Dokumentarfilm om bøsseporno-industrien i Europa. Med udgangspunkt i Tjekkiet, hvor arbejdsløshed har drevet unge mænd ind i branchen, følges en række aktører i miljøet rundt om i Europa, og publikum tages med ind i en ellers lukket verden.

All boys

Instruktør Ulrik Gutkin ønsker sin søn omskåret efter jødisk tradition. Signe er ikke jøde, og hun vil ikke have Felix omskåret. Ulrik må konfrontere 'jøderiet' - han må undersøge sin baggrund og tage stilling til, om han vil videreføre sin families jødiske traditioner. Og der skal træffes beslutning om omskæring, før det er for sent. Jo mere Ulrik undersøger, desto sværere synes dilemmaet at blive, men gradvist bliver han mere bevidst om sin identitet og om vigtigheden af at give noget af sin jødiske baggrund videre. Over 80 % af de danske jøder gifter sig med ikke-jøder, i de fleste tilfælde med danskere med en kristen kulturbaggrund. »Mig og jøderiet« er en humoristisk, ærlig og personlig film om kulturel og religiøs identitet - og omskæring!

Mig og jøderiet

Om malersvenden Louis Marcussen, (1894-1985), som blev psykisk syg, tog navnet Ovartaci og udfoldede stor kunstnerisk aktivitet under sin lange indlæggelse. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.

Ovartaci: kunstner på Psykiatrisk Hospital

Cem er en ung tyrker, som lever i Danmark. Han er træt af at blive associeret med terrorisme, bare fordi nogle unge muslimer udfører selvmordsaktioner i guds hellige navn. Cem beslutter sig for at finde ud af, hvad der får nogle af dem til at udvikle sig i en fanatisk religiøs retning. Igennem researcharbejde støder Cem på en ung fyr ved navn Abdul Kadir, som har den samme alder og baggrund som han selv. Forskellen er, at Abdul Kadir sidder fængslet i Bosnien for planlægning af islamisk terror mod et ukendt europæisk mål, og Cem går på universitet i Danmark. Cem beslutter sig for at opsøge Kadir for at undersøge, hvordan han er havnet i fængsel i Bosnien, og finder snart ud af, at sandheden kan antage mange former.


Terrorist ved et tilfælde

Morten Korch var modsætningsfyldt, både som menneske og som forfatter. Han er Danmarks mest læste forfatter, men litterater har frakendt hans bøger enhver kunstnerisk værdi, og bibliotekarer ville i mange år ikke udlåne hans bøger. I offentligheden talte Morten Korch for livsvarig troskab i ægteskabet, men i en hemmelig dagbog har han udførligt beskrevet sine udenomsægteskabelige erobringer: "... den Kjærlighedsnydelse, der er ulovlig, er den største, denne Fare, denne Forsigtighed, selv det forbudne ved det, giver Elskovsakten en Charme, der aldrig kan naas i legitime Forhold". Filmen rummer hidtil ukendte optagelser med Morten Korch, interviews med sønnen, med forfattere og filmfolk, samt klip fra de populære Morten Korch film.

Morten Korch - Solskin kan man altid finde

En varm sommerdag i starten af 1950'erne begiver fire børn sig af sted på et eventyr, som bliver til en jagt på en struds! Jagten bringer børnene længere og længere ind i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. I børnenes fantasi sker der en masse - i virkeligheden er dagligdagen ikke forandret.

Du søgte efter "Det Danske Filminstitut"

40 resultater