Fik du set det du ville

Hvordan har danskerne det med livet og drømmene her i slutningen af halvfemserne? I dokumentarfilmserien »Fik du set det du ville« har Lise Roos opsøgt en række mennesker på virksomheden Dafolo, der holder til i Frederikshavn og København. Mænd og kvinder i forskellige aldre stopper op for en stund og tænker over det liv de lever og det, de gerne vil leve. Fik de gjort det, de drømte om? I fjerde del møder vi Inge, der er produktionsplanlægger, Søren, der er grafiker, og Bengt, der blev fyret fra Dafolo og i stedet blev portner på Regensen, - et job han elsker.

Fik du set det du ville? del 1

Hvordan har danskerne det med livet og drømmene her i slutningen af halvfemserne? I dokumentarfilmserien »Fik du set det du ville« har Lise Roos opsøgt en række mennesker på virksomheden Dafolo, der holder til i Frederikshavn og København. Mænd og kvinder i forskellige aldre stopper op for en stund og tænker over det liv de lever og det, de gerne vil leve. Fik de gjort det, de drømte om? I anden del møder vi Claus, der er truckfører, Else, der redigerer manuskripter, og Kaj, der er direktør på Dafolo.

Fik du set det du ville? del 2

Hvordan har danskerne det med livet og drømmene her i slutningen af halvfemserne? I dokumentarfilmserien »Fik du set det du ville« har Lise Roos opsøgt en række mennesker på virksomheden Dafolo, der holder til i Frederikshavn og København. Mænd og kvinder i forskellige aldre stopper op for en stund og tænker over det liv de lever og det, de gerne vil leve. Fik de gjort det, de drømte om? I tredje del møder vi Finn, der er edb-konsulent, Bente, der er afdelingsleder, og Carl, der er kommunikationskonsulent.

Fik du set det du ville? del 3

Fik du set det du ville? del 4

Mennesket har altid interesseret sig for, hvordan vores hjerne udfører sine fantastiske intellektuelle og kreative bedrifter, men først i de senere år har vi faktisk kunnet iagttage den i arbejde.
»Tankens anatomi« er en slags situationsrapport fra det netværk af forskningsmiljøer, der i dag samarbejder omkring de moderne billedscanningsmetoder. I den videnskabelige hverdag forskes der i den normale, levende hjerne for bedre at kunne forstå dens udvikling fra foster til alderdommen, og for at kunne sætte ind over for hjernens sygdomme: Altzheimer, demens, blodpropper, sklerose etc. Det er videnskabens praksis og dynamik, der undersøges i filmen, og - oftere end der gives svar - stilles der i de mange diskussioner forskerne imellem store spørgsmål til emner som sansning, erindring, den frie vilje, selverkendelse, drømme og ubevidste fænomener.


Tankens anatomi

"Vinter er tid til en sørgelig historie"
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Johannes Møllehave fortæller om et årti præget af ubudne gæster, om en hverdag med knaphed og angst. Knud Pedersen, der var med til at danne Churchill-gruppen, fortæller om de store drenges oprør mod tyskerne. Og Else Graae fortæller om bombardementet af Den Franske Skole.




100 års barndom. 1940-1950

"Så fik vi fred - nu mangler vi kun ro".
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Årtiet efter krigen er først præget af smalhans og koldkrigsangst. Den årlige gratis togbillet til børn er vejen til lys og nye oplevelser på landet. Men her er livet heller ikke lutter lagkage. Børnene må alle deltage i dagens slid, kun afløst af sparsom skolegang i landsbyskolen. Fra USA kommer der pengehjælp og nye varer. Begrebet "teenager" ser dagens lys - og de bliver den første generation med penge på lommen.

100 års barndom. 1950-1960

"Hvad du ønsker skal du få".
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Gode tider bliver bedre, og i løbet af tresserne får mange familier råd til eget hus med både bade- og børneværelse, bil og fjernsyn. For at få råd til det hele må både far og mor arbejde - og stadig flere børn overlades til sig selv. I ferierne samles familien dog - og mange drager sydpå. Under den pæne facade lurer oprøret. Unge vil høres, have medbestemmelse og elevråd i skolerne. I slutningen af årtiet lander de første mennesker på månen.



100 års barndom. 1960-1970

"Flippe - det er noget til at tage om halsen".
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Rammerne sprænges, og oprøret blandt de unge slår for alvor igennem. Det er oprør mod familiemønstret, mod autoriteter, forurening og atomkraft. Protester bliver til fester og det alternative vinder frem. Nogle melder sig helt ud af det etablerede, danner Det Ny Samfund og Christiania - og tager børnene med. Der sættes fokus på børns liv og kultur. Børn bliver for alvor taget højtideligt - også i medierne. Mod slutningen af årtiet lurer opløsning, stigende arbejdsløshed, skilsmisser og angsten for fremtiden. Før dansede man sammen, nu danser man med sig selv.

100 års barndom. 1970-1980

"Fattig-firserne eller forandrings-firserne".
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Firserne er præget af angst og intolerance og forskellen mellem rig og fattig er igen mærkbar. Gæstearbejdere fra andre lande er nu kommet for at blive. Førhen protesterede unge med blomster og slagord. Nu står den på brosten, tåregas og husbesættelser. Håret farves og rotter bliver et kæledyr. Mange børn oplever forældrenes skilsmisse - og bliver delebørn. Stormagterne opruster, og mange danskere mister troen på fremtiden. Optimismen blomster op igen, da Berlinmuren falder i 1989.




100 års barndom. 1980-1990

Den danske instruktør Tómas Gislasons rejse gennem højreekstremismens USA er en rejse ind i en verden af paranoia. Gislasons intention er at undersøge, hvad angst gør ved et samfund og de mennesker, der bor i det. Med udgangspunkt i O.J. Simpson-sagen og med Internettet som guide opsøger han sorte og hvide racister, kampberedte militsfolk, fundamentalistiske præster, radio- og tv-kommentatorer. Sammen tegner de et dystert stemningsbillede af vor tid, hvor en generel utryghed skaber farlige fjendebilleder og fantastiske konspirationsteorier. »Patrioterne« er en dynamisk road movie, der indirekte peger på nødvendigheden af dialog med de kræfter i samfundet og i os selv, vi ikke umiddelbart har lyst til at konfrontere os med. 


Patrioterne

København anno 1996. Julie er forladt af sin kæreste og søger hævn. Mogens har lånt hendes sofa for en weekend, men bor der nu på tredie år. Han drømmer om at blive dirigent, men er på bistand. Thomas vil være forfatter, men kæmper stadig med første kapitel og arbejder som portør. Steffen lever af at bedrage dagpengesystemet. De tre dagdrømmende drenge har indtaget Julies lejlighed med fadøl, fjernsyn og fodbold.

Let's get lost

Lige siden sin debut har Villy Sørensen været en af dansk åndslivs mest markante skikkelser, både i sit litterære og i sit filosofiske virke. I dette portræt redegør han for sit liv gennem erindringen om sine forældre, om en skelsættende oplevelse som barn, om kampen mod sit vemod og befrielsen ved at opdage litteraturen. Om kærlighedens gennembrud og væsen, om sine studieår og den litterære debut. Om de dogmatiske 60'ere, filosofi, religiøsitet og om eros. Om sin plagsomme ryg og tanken om at skulle have levet et helt andet liv.


At gå op ad væggen

Jeg kan godt lide naturen, men jeg kan ikke lide dem, der elsker den... I Per Højholts lyrik spiller naturen en afgørende rolle. I dette portræt møder vi Højholt på hjemmebane: I huset, i haven og på bakken ved Hørbylunde, hvor han har boet i 30 år. Lars Johansson har i løbet af 1996 og 1997 besøgt Højholt her. Med sin karakteristiske humor og store indsigt fortæller Højholt om sit liv og reflekterer over sin litterære praksis, der spænder vidt fra de populære Gitte-monologer til Praksis-digtsamlingerne. 
Se også 'Gittes monologer' - Per Højholt fra 1984.

Højholt

I 1945 fandt nogle bønder i det sydlige Ægypten en krukke med 52 oldkristne håndskrifter samlet i tretten bøger. Et af dem var et hidtil ukendt evangelium med Jesusord - Thomasevangeliet. En dansk teolog, professor Søren Giversen, blev som helt ung forsker på forunderlig vis involveret i udforskningen af dette evangelium. Var det ægte Jesusord? Mere oprindelige end Jesusordene i Det Ny Testamente? Havde Jesus en hemmelig lære? Og hvad var indholdet af den? Besvarelsen af disse spørgsmål fører til en revision af billedet af Jesus og hans lære - og af de første mennesker, der fulgte ham i den ældste kristendoms historie.

De hemmelige ord

Jøden & arieren

»Jøden og arieren« dokumenterer, hvordan nazisterne brugte filmen som propaganda til at overbevise den tyske befolkning om, at arierne var et overlegent herrefolk, mens jøderne var en livsfarlig fjende, der skulle fjernes fra Tyskland. »Jøden og arieren« går bag kulisserne på Leni Riefenstahls »Olympia og Viljens Triumf«, der viser Hitler som den guddommelige fører. Og der vises klip fra stærkt antisemitiske film, der fremstiller jøden som et pengegrisk, liderligt og snyltende væsen. Film som »Jøden Süss« og »Den evige jøde« var medvirkende til, at mange tyskere passivt så til, da jøderne blev sendt til koncentrationslejrene.

Baseret på bog af Morten Brask og Siri Aronsen..

Jøden & arieren i den nazistiske filmpropaganda

»Homo Lalandiense« er en poetisk-realistisk dokumentarfilm om Lolland. En række mennesker beretter om deres liv og drømme, som de udfolder sig på baggrund af øens både frodige og brutale natur. Landmanden, der driver højintensivt agerbrug på noget af Europas bedste jord, den sværmeriske hjemstavnsbonde, der gør som forfædrene, gartneren, der bygger sig en have som værn mod vinden og det trøstesløse landskab, billedhuggeren og mystikeren, der finder magiske sten i jorden, og den barnlige seer, der hører stenene komme på himlen med mærkelige budskaber. Vi møder godsejeren, hvis liv er jagt, og genforskeren, der har fundet en helt særlig blodtype på Lolland. Skæbner, skikkelser og ansigter i et landskab af vand, jord, sten, ild og himmel - og en mægtig horisont. 

Homo Lalandiense

'Headbang i Hovedlandet' er en livsbekræftende dokumentarfilm, der blandt andet består af blod, geder og persillesovs. Asa-hedensk-kamp-metal og 5 i tysk. At grave lig op på en kirkegård. Piger, der kun kan finde ud af at sidde foran spejlet, og slemme drenge, der vil hjem til mor. Dyb, bestialsk growl og kompromisløs musik. Ekstremiteter i tekst & musik, show & meninger væver sig ud og ind imellem det trivielle i hverdagen. Mød Ill Disposed fra Århus, Nidhug fra Støvring og Infernal Torment fra Silkeborg - og stå ansigt til ansigt med den vilde, brutale, jyske DødsDoom-Black Metal undergrund, der udfolder sig i chok, nærhed og masser af humor. 

Headbang i Hovedlandet

En tegnefilm om to søskende Sofie og Viktor, der begge har epilepsi. De tager med deres ven Karl på fisketur, men mister deres båd og strander på en øde ø. Karl kender intet til epilepsi og bliver sat på lidt af en prøve, da det viser sig, at Sofie og Viktor ikke har deres epilepsi-medicin med sig. 'Turen, der gik i fisk' er en underholdende lille film for børn med epilepsi, og ikke mindst for deres familie, venner og klassekammerater.


Turen der gik i fisk

Lille, klodsede og altid kejtede og uheldige Tifanfaya får en sær start på sit forældreløse liv. Onkel Brutus og tante Mathilde tager sig af hende. Men med bagtanke. Tifanfaya bor nemlig i et slot, som tante Mathilde meget gerne vil have helt for sig selv.
Men tumpede Tifanfaya bliver dronning for røverbanden Hajdukkerne, og med røverbanden sætter hun sig op mod den onde stedmoder og vinder både slot og dronningerige.
Filmen bygger på en roman af Henrik Nordbrandt.

38 resultater