Oscar bliver dømt til samfundstjeneste for at have malet graffiti og ender til sin store fortrydelse på et plejehjem. Her bliver han tvunget til at gå ture med Isabel, en ældre dement dame, som viser sig at være vild med spraymaling. Da Oscar lærer hende at 'tagge' sit navn, blomstrer Isabel op og får livslysten tilbage. Men Isabels hukommelse svinder lige så hurtigt som skriften på muren. En rørende historie om et venskab på trods.


Nani

The interrupters

"Chicagos gadeengle" følger tre personer, der med stort mod, ydmyghed og humor arbejder for at beskytte deres lokalsamfund i Chicago fra den vold, de engang selv udøvede. Filmen er en intim rejse ind i hjertet af den vold der år ud og år ind hærger i den amerikanske storby. Gennem et helt års optagelser følger filmen disse tre personer - to mænd og en kvinde - i deres arbejde med at gribe ind i tvister, før de eskalerer og bliver voldelige og endda dødelige. Filmen indfanger ikke blot deres arbejde, men også deres egne historier om håb og frelse.

Chicagos gadeengle

Sing your song

Harry Belafonte er et ikon ikke bare som sanger og entertainer, men også som aktivist og et vigtigt talerør i kampen for borgerrettigheder. Denne dokumentarfilm fortæller historien om Harry Belafontes liv, som startede i fattigdom i Harlem og i Jamaica. Ved en tilfældighed opdagede han teaterkunsten, og samtidig med at han prøvede kræfter med skuespilkunsten, begyndte han sin karriere som sanger. Filmen beskriver hans enorme talent og succes som scenekunstner, men filmens fokus er i endnu højere grad på hans engagement i kampen for menneskerettigheder. Kampen for ligeret har præget hele hans liv, fra samarbejdet med senator Kennedy og Martin Luther King Jr. i 1960'ernes USA, over kampen mod apartheid i Sydafrika, arbejdet for de fattiges vilkår rundt om i verden til hans involvering i arbejdet med at stoppe bandevolden i USA.


Harry Belafonte - en kamp for ligeret

The Black Power mixtape 1967-1975

"The Black Power Mixtape" analyserer udviklingen af De Sorte Pantere i det afrikanske samfund og Diaspora fra 1967 til 1975. Filmen kombinerer musik med opsigtsvækkende optagelser (som har ligget uopdagede hen i en kælder under Svensk TV i 30 år) med nutidige interviews fra ledende afroamerikanske kunstnere, aktivister, musikere og forskere.

De Sorte Pantere 1967-1975

Filminstruktøren Omar og hans ven Karim befinder sig i Cairo, da oprøret bryder ud i februar 2011. De blander sig og går på gaden og deltager i demonstrationerne mod årtiers undertrykkelse af regimet med Hosni Mubarak i spidsen. Med kollega og fotograf Karim El Hakim ved sin side, fanger Shargawi de barske realiteter ved revolutionen, de ting der sker udenfor de internationale mediers synsfelt, væk fra Tahir pladsen og ud i sidegaderne, i baggårdene og i folks hjem. Deres ønske om at vise deres optagelser til hele verden, gør at de to venner bliver anholdt af det hemmelige politi, som vil ødelægge materialet. Under anholdelsen bliver de tævet og først løsladt, da myndighederne opdager deres internationale pas. Karim og Omar flygter ud af landet med filmens materiale gemt i en barnevogn. Så heldige var det ikke alle der var.

1/2 revolution

I 40 år har samfundet med alle midler forsøgt at bekæmpet heroin. Men nu står sygeplejersken Maria og gør en sprøjte med heroin klar til en narkoman: et fix på statens regning. I foråret 2010 åbnede det første behandlingssted i Danmark, hvor narkomaner kan få lægeordineret heroin. Der er ikke tale om et forsøg - som det første sted i Verden er Danmark gået direkte til behandling. Behandlingsstedet hedder Valmuen - og igennem ni måneder har filminstruktøren Ulrik Holmstrup fået lov til at følge livet på Valmuen, som det udspiller sig blandt brugerne og de ansatte på stedet.

Så er der kaffe og heroin

Bara lite

Det er den første varme forårsdag. Den lille gris er glad og skal ned til søen for at bade. På vejen møder hun et pindsvin med få pigge, en krage med et alt for langt næb, et grønt lam og en kalv med mange hvide pletter. Ingen af deres artsfæller vil lege med dem, fordi de ser anderledes ud. De føler sig meget alene og ensomme. Alle dyrene går med den lille gris ned til søen for at bade. Ved søen møder de en frø, som har problemer. De hjælper frøen og får hver især et ønske.

En lille smule

Rainbow monkeys

En kvinde og en mand begiver sig ud i skovene for at begynde et nyt liv i pagt med naturen. Vi er ikke længere i naturens tidsalder, men i menneskets. Der er nu kun en vej tilbage til naturen, eller som der står på et banner i filmens begyndelse: "Organic Revolution". Kvinden omtaler mødet med naturen som begyndelsen på et kompromisløst kærlighedsforhold. Ofte får man det indtryk, at det er manden, hun taler til, men hele tiden drejes fokus tilbage på naturen. Kvinden afklæder sig og overgiver sig til naturen, idet hun hen mod filmens slutning lader sig falde ned i og opsluge af det høje græs. Manden derimod fremstår som skaber af civilisationen og kulturen: Det er ham, der går på jagt med sit gevær, ligesom det er ham, der styrer bilerne i den smadrede og forfaldne model af en storby, man ser hen mod filmens slutning. Men billedet er ikke entydigt, for det er manden, der beslutter at han og kvinden skal plante et træ midt i en mark, der repræsenterer det kultiverede landskab.

Regnbueaber

Filmen handler om den dyriskhed, der ligger latent i kønsakten, og sætter fokus på kærlighed og erotik som en kropslig, overskridende handling. Kærlighed og tabserfaring får konkret fysisk udtryk i filmen gennem blod, opkast, sved og tårer. Skønt "Rupture" ligger langt fra en klassisk films mere fremadskridende handling er den bygget op omkring en stemningsmæssig intensivering, der gradvist bygges op for til sidst at forløses. Både i handlingen og på lydsiden afdækker filmen ekstreme stemninger fra det duvende, meditative til det ubehagelige og grænseoverskridende.

Rupture

I stedet for at følge en kronologisk fremadskridende fortælling må beskueren overgive sig til filmen, som er et poetisk billeddigt, hvor man selv skaber sammenhænge og betydning. Traditionelle parametre som tid og fortælling er sat delvis ud af spil. Filmen flyder over og bliver en del af det fysiske udstillingsrum, hvor birketræsstammer fra en af filmens scener danner et installatorisk rum omkring beskueren. Resultatet er et både sanseligt og forførende billedunivers, der bevæger sig i grænseområdet mellem drøm og virkelighed. Ikke kun kronologien er sat ud af spil i filmen, men også det realistiske rum. Naturlovene er ophævet, og rummet er i højere grad et psykologisk rum, hvor en kvinde drømmende bevæger sig rundt.

The house inside her

Alle billeder i "Kill" er stiliserede, hvilket giver filmen et uvirkeligt skær. Det drømmeagtige understreges ved brug af slowmotion og den overdrevne lydside, hvor ulvens poter rammer skovbunden med dumpe brag. Der er ekstrem fokus på detaljer - en lastbils hjulkapsler, en ulvs tunge, en transformators stempler og en trucks sorte dæk mod asfalten. Filmen består af billedkompositioner, opbygget af maskinelle elementer, som vi ikke normalt forbinder med skønhed. Filmen starter i skoven, hvor alt ånder fred og idyl. Den summende lyd af en transformator, der tændes og de blanke cylindre, der begynder at arbejde. Et sted i mørket sætter en kæmpemæssig truck langsomt i bevægelse. Langsomt intensiveres tempo og lydniveau hen mod det uundgåelige klimaks, hvor ulven ser ind i lastbilens lysende forlygter.

Kill

Vem sover inte?

Nogle gange kan man blive ramt af hjemve – særligt når det bliver mørkt. Kanin skal sove hjemme hos Bamse. Kanin og Bamse har glædet sig. De leger og spiser, ser børne-tv og hygger sig. Så er det tid til at gå i seng. Bamses mor siger godnat og slukker lyset. Bamse er ved at falde i søvn, men det er Kanin ikke. Lige pludselig ombestemmer han sig og vil ikke længere sove hos Bamse. Sengen er for blød, der lugter ikke ligesom derhjemme, og Kanin savner sin mor. Men heldigvis kan Bamses mor og far hjælpe.

Hvem sover ikke?

Vem är ensam?

Nogle gange kan det være hyggeligt at lege alene, men andre gange kan man føle sig ensom. Bamse er ked af det. Hun er alene, selvom hun ikke vil være det. Bamse ringer til vennerne, men ingen af dem kan lege. Fugl skal hjem til sin farmor. Kanin har allerede en anden legekammerat på besøg. Kat er ikke hjemme. Bamse er sur og trist – og lidt jaloux over, at Kanin leger med en anden. Men så finder Bamse på en god leg selv.

Hvem er alene?

Vems bebis?

Det her er historien om, hvad der skete med Kat, da han var lille. Kat er adopteret. Da han var nyfødt i et land langt væk, havde han ingen mor eller far, der kunne tage sig af ham. Men der var en mor og en far herhjemme, som ventede på at adoptere ham. De fløj over til Kat og hentede ham. Nu er Kat stor – og en dag kommer mor og far hjem med en ny baby.

Hvis baby?

Vems kompis?

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvordan man skal lege sammen. Det oplever Bamse, da hun møder en ny Blå Kat, som hun aldrig har set før. Bamse synes, Blå Kat er fin og blød. Blå Kat spørger, om hun må lege med Bamse, Kanin og de andre venner. Det må Blå Kat gerne. Men Bamse vil bestemme, hvad Blå Kat skal lege med. Så gider Blå Kat og de andre ikke at lege med Bamse. Hvordan skal de blive venner igen?

Hvis ven?

Vem städer inte?

Det er weekend hjemme hos Bamse. Hun vil gerne spise morgenmad foran tv, men far støvsuger og er sur og siger, Bamse ikke må sidde på gulvet og krumme. Mor er også sur og siger, Bamse skal hjælpe med at rydde op. Mor og far begynder at skændes om, hvem der roder. Men så bliver de venner igen alle sammen og finder på en hyggelig måde at rydde op sammen.

Hvem rydder ikke op?

Vem är bäst?

Det er sjovt at lege sammen, men nogle gange kan man blive sure på hinanden. Bamse er rigtig god til at løbe hurtigt. Det er Kat ikke. Til gengæld er Kat rigtig god til at lave kolbøtter. Det er Bamse ikke. Nu begynder Bamse og Kat at skændes om, hvem der er bedst til at hoppe. Bamse snyder og træder på Kats hale. De bliver sure på hinanden. Så kommer Fugl. Hvem mon er bedst til at flyve?

Hvem er bedst?

Vem är sjuk?

Bamse har ondt i maven. Far ringer til lægen, og mor og far tager med Bamse på hospitalet. Lægerne undersøger Bamses mave og finder ud af, at hun har blindtarmsbetændelse. Bamse bliver opereret og bliver rask igen. Da hun kommer hjem, ringer hun til vennerne, der skal se hendes flotte ar. Men Fugl kan ikke komme, for hun har ondt i maven. Mon hun også skal opereres?

Hvem er syg?

Vem är var?

Nogle gange kan man blive væk fra hinanden – og finde hinanden igen. Bamse keder sig derhjemme. Mor sidder bare og arbejder. Bamse går over til Kanin, og de henter Bamsegrisen. De går hjem til Fugl og Kat, men Kats mor siger, de er ovre i parken. Men der er tomt på legepladsen i parken. Nu går de hjem til Bamse for at hente en bold – og her venter en overraskelse.

Hvem er hvor?

Droner er et af CIAs vigtigste våben i deres hemmelige krig i Mellemøsten. Denne internationale dokumentarfilm fokuserer på konsekvenserne af high-tech krigsførelse. I mødet med dronepiloter og ofrene på jorden kommer vi tæt på begge sider af den nye verden. Krigsførelse med droner bliver hastigt udvidet, og vi er nu en del af et eksperiment, der vil ændre vores krige og muligvis også vores verden.

Du søgte efter "2011"

78 resultater