I 1981 forsøger en gruppe islamiske ekstremister at omstyrte Egypten. Det lykkedes at slå landets præsident ihjel, men revolutionen udeblev. En af nøglepersonerne møder senere saudiaraberen Osama Bin Laden i Afghanistan, og sammen former de en organisation, som verden ikke har set mage: Terrorbevægelsen Al Qaeda.
"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporerne fra Al Qaedas terrorhandlinger mod World Trade Center og tog i Madrid og London tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten. Og i sidste ende til det meste af verden. Den hellige krig blev global.

På sporet af den hellige krig 2: Krigerne

Da radikale islamiske terrorister angreb World Trade Center og senere tog i Madrid og London, blev hele den vestlige verden udfordret. Hvordan skulle man reagere? Og hvordan var det kommet så vidt? Sporene går tilbage til 1940'ernes Egypten og Det Muslimske Broderskab, der hurtigt var blevet en indflydelsesrig social og religiøs bevægelse næret af drømmen om et islamistisk Egypten.
"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporerne fra Al Qaedas terrorhandlinger tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten. Og i sidste ende til det meste af verden. Den hellige krig blev global.

På sporet af den hellige krig 1: Ideologen

Det meste af verden lever i dag med angsten for terrorangreb udtænkt og gennemført af radikale muslimer. Vestens krig mod terror har ganske vist sprængt Al Qaeda og drevet ledelsen på flugt. Men Al Qaeda har formået at omdanne sig til et netværk, der også omfatter unge europæiske muslimer. Via satellit-tv og Internet fodres de med et massivt budskab om hellig krig.
"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporerne fra Al Qaedas terrorhandlinger mod World Trade Center og tog i Madrid og London tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten. Og i sidste ende til det meste af verden. Den hellige krig blev global.


På sporet af den hellige krig 3: Netværket

»Kampen om kemikalierne« giver et sjældent indblik i lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU i forbindelse med vedtagelsen af en ny kemilov, REACH, i december 2006. Kemiindustrien bruger enorme summer på at påvirke politikerne. Miljøorganisationerne kæmper med kreative midler for miljø og sundhed. Og midt i det hele står politikerne og skal navigere rundt imellem alle disse interesser. Dokumentarfilmen følger MEP Dan Jørgensen, der er eneste dansker i EUs miljøudvalg og de to lobbyister, der kæmper om hans stemme: Franco Bisegna fra kemikalieindustriens hovedorganisation og Henrik Pedersen fra Greenpeace. Er lobbyisme en trussel mod eller en uundværlig del af et moderne demokrati?


Kampen om kemikalierne

Lost warrior

Mohammad var kun tre år, da han blev sendt væk fra Somalia til et bedre liv i England. Som teenager i London røg han ud i kriminalitet. Han kom i fængsel og blev radikaliseret og som 19-årig blev han udvist til Somalia - direkte i armene på terrororganisationen Al-Shabaab. Mohammed finder ud af, at Al-Shabaab ikke er nogen frihedsbevægelse og beslutter han sig for at flygte. Som 23-årig lever han under jorden i Mogadishu i et forsøg på at gemme sig for al-Shabaab. Her møder han Fathi, en ung kvinde, der er født i London, men er i Somalia på ”genopdragelse”. De bliver gift og da Fathi returnerer til London, er hun gravid med deres fælles barn.
Filmen følger det unge pars forsøg på at blive forenet som familie og skabe en fremtid for sig selv og deres søn, Yassir. Men Fathi og Mohammed er ikke kun fanget af den herskende verdenspolitik, hvor Mohammed i praksis er uden statsborgerskab. De er også fastlåst i deres egen kultur, hvor kravene til at opretholde traditionelle og religiøse mønstre slet ikke harmonerer med at være et ungt menneske i en moderne verden.

Den fortabte kriger

Jørgen Lange Thomsen er retsmediciner og derfor vant til at undersøge døde mennesker for at fastslå, hvordan de har endt livet. Det er en eksakt videnskab, hvor Jørgen gennem sine undersøgelser, ofte er i stand til at nå frem til konklusioner, der ofte kan afgøre en retssag. En dag bliver Jørgen "hyret" af en menneskerettighedsorganisation til en spektakulær sag, som stiller helt anderledes krav til ham og hans profession. Han skal undersøge en gruppe levende irakere, for at afgøre, om de har været udsat for tortur.

Et civiliseret land

Doroga

Om teenageren Misha, der konstant bliver forsømt af sine fraskilte forældre. Et væddeløb med vennerne fører ham ud på vejene, hvor han skal køre rundt i en kørestol spændt fast på en lastbil. Undervejs på turen finder han en mand, som er hans ideelle faderfigur. Herigennem lærer han at forstå voksenlivet, og det bliver afgørende for hans fremtidige vej i livet.

På vej

Den danske marine og danske videnskabsfolk har fundet hinanden i et frugtbart samarbejde omkring Galathea-ekspeditionen. 
Galathea-ekspeditionen 2 fandt sted fra 15. okt. 1950 til 29. juni 1952 under ledelse af zoolog dr. Anton Frederik Bruun fra Danmarks Akvarium og kommandør Svend Greve. Formålet var dels en videnskabelig ekspedition, dels at præsentere dansk kultur- og erhvervsliv i de planlagte anløbslande. Det videnskabelige arbejde var fortrinsvist fokuseret på dybhavsundersøgelser. Dyrelivet i dybderne på verdens oceaner skulle undersøges, og der skulle foretages hydrografiske undersøgelser og undersøgelse af jordens magnetisme. Fregatten Galathea tilbagelagde under sin jordomsejling 63.700 sømil (= ca. 118.000 km), besøgte 26 lande og lagde til i omkring 70 havne.

Du søgte efter "Doroga"

8 resultater