Karen Blixen på Rungstedlund

Det er sommer i haven på Rungstedlund. Karen Blixen leger med sin hund og nogle drenge - alt sammen til musikken af »Greensleeves«. Samlet bliver det et poetisk stemningsbillede af Rungstedlund, parken og stuerne anno 1953. I et interview med Karl Bjarnhof udtaler den store fortællerske sig om generelle livsmæssige og kulturelle forhold og sammenhænge, der har haft betydning for hendes livsbane. Det gælder forholdet mellem mennesker og dyr, de sorte og de hvide i Afrika, om vores fartbegejstrede tidsepoke kontra de sorte afrikaneres uimponerede livssyn og stil, som hun gennem sine livsmottoer og anekdoter har beskrevet det i sit forfatterskab.

Rungstedlund - Karen Blixen 1953

»Hingitaq - de fordrevne« afdækker et af de sorteste kapitler i Danmarks kolonihistorie: tvangsflytningen af en hel befolkning og de efterfølgende løgne fra myndighedernes side, som skulle sløre overgrebet. Det fandt sted i maj 1953 i kølvandet på etableringen af det gigantiske amerikanske militæranlæg Thule Air Base.
I over 30 år lykkedes det de danske myndigheder at holde begivenhedsforløbet skjult. Men i 80erne kunne to danske forskere bringe den første dokumentation for, at der var noget rivende galt. Et undersøgelsesudvalg arbejdede med sagen i syv år, og efterfølgende har den været behandlet ved både Landsretten og Højesteret.
For første gang siden offentligheden fik kendskab til fordrivelsen af Thule-folket, kan hele historien nu fortælles på film ved hjælp af de vidner, som selv oplevede overgrebet.
Indgår som den anden film i serien Magtens Billeder med temaet Kolonimagt.

Hingitaq - de fordrevne

Om Mellemfolkeligt Samvirkes hjælpearbejde i landsbyen Sartano i Syditalien. Byen, som tæller godt 2000 indbyggere, var indtil 1952 kun forbundet med omverdenen i form af muldyrstier - en af italiens glemte landsbyer. Med støtte fra den italienske organisation Nationalforeningen til bekæmpelse af analfabetisme, blev der oprettet et center for voksenundervisning. Med gennemførelsen af en rigtig vejforbindelse til Sartano blev isolationen for alvor brudt. I 1953 begyndte Mellemfolkeligt Samvirke et samarbejde med centrene i og omkring Sartano. De udsendte danskere levede og arbejdede sammen med Sartanos bønder, hjalp dem med at løse praktiske problemer i hjem og landbrug og underviste i deres center om aftenen.

Vejen til Sartano

Den danske marine og danske videnskabsfolk har fundet hinanden i et frugtbart samarbejde omkring Galathea-ekspeditionen. 
Galathea-ekspeditionen 2 fandt sted fra 15. okt. 1950 til 29. juni 1952 under ledelse af zoolog dr. Anton Frederik Bruun fra Danmarks Akvarium og kommandør Svend Greve. Formålet var dels en videnskabelig ekspedition, dels at præsentere dansk kultur- og erhvervsliv i de planlagte anløbslande. Det videnskabelige arbejde var fortrinsvist fokuseret på dybhavsundersøgelser. Dyrelivet i dybderne på verdens oceaner skulle undersøges, og der skulle foretages hydrografiske undersøgelser og undersøgelse af jordens magnetisme. Fregatten Galathea tilbagelagde under sin jordomsejling 63.700 sømil (= ca. 118.000 km), besøgte 26 lande og lagde til i omkring 70 havne.

Galathea

Fra indskrifter på lertavler, som fra tid til anden er fundet ved udgravninger i Mellemøsten, har man vidst, at der mellem de to kendte kulturområder - Sumererne ved Eufrat og Tigris og Indus-kulturen - eksisterede et selvstændigt folk, som boede i landet Dilmun. Hvor dette land lå, blev først opdaget i 1953, da professor Globs ekspedition konstaterede, at Dilmuns hovedstad lå på Bahrain. Yderligere bevises eksistensen af Dilmun-kulturen derved, at der fra de 5000 år gamle byer med templer og paladser er fundet mange hundrede møntlignende seglsten. Gennem disse seglstensfund har det været muligt at sammenstykke en "tegneserie", som kan være inspireret af kulturhistoriens første heltedigt »Gilgamesh«. 

Du søgte efter "1953"

5 resultater

Rungstedlund - Karen Blixen 1953

Galathea

Vejen til Sartano

Dilmun

Hingitaq - de fordrevne