De er snart midt i 20'erne, og voksenlivets alvor begynder at gå op for dem. Et urovækkende perspektiv, når man ikke har fundet den røde tråd i tilværelsen og bare nyder at tage dagene som de kommer. Snakke, feste, sove og forfra igen. "Vi behøver aldrig blive voksne, " siger Sus til veninden Marline, mens de ser solen stå op over Dronning Louises Bro. Alligevel begynder tankerne at melde sig - hvor skal jeg hen i mit liv? Findes der en derude, som kan passe på mit hjerte? Og hvem er jeg, hvis jeg pludselig forelsker mig i en pige? Med udsyn over Københavns tage og en evigt glødende cigaret mellem fingrene, lukkes vi ind bag facaden hos tre veninder. I en række intime nedslag skildrer "Lovebirds" den skrøbelige og samtidig berusende frihed, der fylder netop de år, hvor livet ligger åbent...



Lovebirds

Anne Regitze Wivel: Filmen hedder »Ansigt til ansigt«. Det gør den, fordi den viser en række ansigter, en række personer, der bekender sig til kristendommen, og kristendommen er ifølge filmen: "Ikke meninger om ditten og datten, men liv! En bestemt form for liv. Et liv i tro, håb og kærlighed, set i lyset af Jesu liv." Jeg har valgt at filme en gruppe mennesker, som har det tilfælles, at de har læst teologi og har besluttet sig til at blive præster. Ikke for at forveksle folkekirken med præsterne, for folkekirken er alle medlemmerne, alle disse 91% danskere. Snarere fordi jeg forestiller mig, at unge mennesker, der står over for en sådan livsopgave, må gøre sig en masse tanker om opgavens karakter på en så levende og udtryksfuld måde, at vi andre kan genkende dem som mennesker, der ligner os selv. Altså optog jeg filmen på Pastoralseminariet i København, hvor de teologiske kandidater efter endt studie gennemgår et fire måneders kursus i den praktiske præstegerning, som de om et øjeblik skal udføre i det virkelige liv.

Ansigt til ansigt

Haïti - Untitled

Jørgen Leth har samlet materiale til denne personlige dokumentarfilm fra Haïti gennem de 10 år, han har boet på øen: "Jeg føler mig hypnotiseret af livet på Haïti. Hver gang jeg kommer tilbage, har jeg følelsen af personlig neddykning under overfladen, ned i kaos. Men et kaos, som fascinerer mig med sine mysterier, sine rædsler, sin sensualisme og sine surrealistiske scener. Haïti er en mærkelig blanding af tragedie og komedie. Sådan har det været for mig i mange år. En fascination, som jeg måtte konfrontere. Noget jeg måtte finde ud af. Noget jeg ønskede at forstå", skriver Jørgen Leth.


Haïti - uden titel

"Jeg er dansk statsborger, jeg bor i Danmark, jeg betaler skat og er muslim. Jeg anerkender demokratiet. Hvor svært kan det være?"spørger den velintegrerede Amina Ahmed, da hun melder sig ind i foreningen Demokratiske Muslimer, som politikeren Naser Khader starter under Muhammed-krisen i 2005. Amina stiller op, vælges til bestyrelsen og træder direkte ind i rampelyset. Spørgsmålet er, om Islam og demokrati kan forenes? Foreningen vælger bl.a. at uddele en pris til en egyptisk koran-kritiker, og Amina kommer i et personligt dilemma. Koranen er hellig, og samtidig oplever hun, at hendes folkekære idol, Naser, ikke er den mand, hun troede, han var. Situationen spidser til. Trods store personlige omkostninger kæmper Amina for at påvirke billedet af praktiserende muslimer.

Nomineret til Bedste Korte Dok, GuldDok 2008


Mig & Naser : hvor svært kan det være?

Anton er flygtet fra festen møder en mand med en hund ved sin side. Manden forsvinder i det Ziggy indhenter Anton. De to kører sammen til psykiatrisk, men de nægtes adgang af receptionisten. De må sammen finde en måde at komme derind så Anton kan få afleveret tasken til sin bror.

Vakuum 9:9 - Så jeg mig selv oppefra?

15-årige Rima drømmer om at gøre de ting, hendes jævnaldrene kan. Men det viser sig, at drømmene kan blive svære at realisere. Det går mere og mere op for Rima, at hun må stå ved sig selv og finde sin egen vej på trods af sin autismediagnose. Rima forsøger at navigere i det danske uddannelsessystem, men møder flere og flere lukkede døre i takt med, at hendes muligheder bliver mindre. Rimas mor, Fatme, er hendes evige støtte. Hun har fulgt Rima overalt, gennem hele hendes liv. Fatme har en kronisk hjertelidelse og er klar over, at hun ikke altid vil kunne være der for Rima. Hun opmuntrer Rima til at fortsætte med at gå efter sine drømme og forsøger at støtte sin datter mest muligt gennem de mange hårde tider. Rima og hendes storesøster Soad er også tæt knyttede. Men Soad er blevet voksen og skal nu giftes og flytte hjemmefra. Rima og hendes bedste veninde Sarah fra specialklassen er der altid for hinanden. De trøster hinanden når livet er svært og prøver sammen at forstå deres omgivelser og situation når man, gennem hele livet, har gået i specialklasse. Da Rima nærmer sig sin 18-års fødselsdag, må hun langsomt lære at blive mere selvstændig, og finde ud af hvor hendes særlige styrker er.

En hjertevarm coming-of-age film, der tager os med på Rimas rejse for at finde sin plads i livet.

Se mig som jeg er

Jeg keder mig

Hvornår er man for stor til at være mørkeræd? Kan andre se på én at man er genert? Hvordan føles det i kroppen at være misundelig? Har alle mennesker hemmeligheder? Kan man blive forelsket, når man kun er otte år? Kan drenge også blive kede af det? Hvad sker der med én, når man bliver sur? "Jeg er fantastisk" er en serie, hvor børnene kommer til orde gennem instruktøren, Klaus Kjeldsens særlige poetiske optik. Den beskæftiger sig med de følelser som børn tumler med i årene, hvor de både er store og små på samme tid. Hvert afsnit af "Jeg er fantastisk" har sit eget tema og foregår i en klasse, og hver film tager udgangspunkt i leg og sprog. Børnenes fortællinger sættes i bevægelse af animerede børnetegninger, og børnene overrasker sig selv og publikum med deres klogskab og indsigt i følelser og begreber. Seriens budskab er enkelt og vigtigt - vi har alle svære følelser, men man kan vælge at bruge dem kreativt og humoristisk.

Jeg er fantastisk - Jeg keder mig

Abouk på 9 år og Machiek på 15 år er bare to ud af tusindvis af børn, som har været ofre for slaveri under borgerkrigen i det sydlige Sudan. "Vi blev kidnappet af militserne min mor, far, søster og mig" fortæller Abouk med en lav stemme. "Jeg flygtede i panik, men de fangede mig og slog en kraftig metalpløk igennem mine fødder for at tvinge mig til jorden" fortsætter Machiek.
I denne animerede dokumentarfilm fortæller Abouk og Machiek om mordet på deres forældre, deres bortførelse af militsen, om livet som slaver, og om deres befrielse og drømme for fremtiden. Stemmerne i filmen er de to børns - optaget ved et interview i Stockholm i 2003 - mens den flotte, animerede billedside giver publikum mulighed for at absorbere de to børns rædselsvækkende historie.

Filmen modtog i 2008 Silver Cub Award ved IDFA-festivalen i Amsterdam.


Du søgte efter "Jeg keder mig"

8 resultater