I otte korte dobbeltportrætter sættes par, som har levet sammen i mange år, i stævne til en snak om samliv, vaner, tryghed, konflikter og slidstærk kærlighed. Der er sømanden, som stadig begærer sin elskede efter 41 år. Der er landmandsparret fra Hobro, lærerparret fra Nørrebro og det kristne par fra Børkop. Og der er Judith og Ulrich fra Møn, som 31 år efter, at de til en westernfest forvandlede sig til Ginger Rogers og Fred Astaire, oplever samværet mere intenst end nogensinde. Den stensikre opskrift på et godt ægteskab findes ikke. Lykken ligner ikke reklamer. Men at den kan findes i hverdagen med et andet menneske, er ingen af de medvirkende i tvivl om.


To må man være

Den 24. februar 2003 vedtager kommunalbestyrelsen i Gentofte Lokalplan 219. Den fastlægger, hvordan kommunen i fremtiden bl.a. skal huse de flygtninge, som staten har pålagt kommunen at modtage. Kommunen vil opføre 125 almennyttige boliger på en af de få ubebyggede grunde i Gentofte.
Men grunden er ikke typisk Gentofte-grund. Den ligger indkapslet mellem tre af Danmarks mest befærdede motorvejsudfletninger samt S-togs banen mellem København og Hillerød. Grunden er svært forurenet af tungmetaller, og støjen fra trafikken er så voldsom, at vinduerne skal holdes permanent lukkede.
Filmen skildrer minutiøst en konkret beslutningsproces. Hvad sker der, når de, der har meget, møder dem, der har for lidt?
Indgår som den femte film i serien Magtens Billeder med temaet Kommune.


Danmark for begyndere : Historien om Lokalplan 219

Citizens of the Future

Ungdomsudvalget (nedsat 1939) har haft som opgave at arbejde med problemet om ungdommens udvikling og uddannelse på faglige, kulturelle og samfundsmæssige områder. Loven om ungdomsskolen for den ufaglærte ungdom fra 1942 følges i dens tilblivelse, de vilkår denne ungdom lever under, og filmen giver glimt af udvalgets arbejde. Endelig viser den lovens praktiske gennemførelse i en bestemt by, Esbjerg, hvor lærer Krog følges i hans idealistiske arbejde med at etablere skolen trods modstand

Fremtidens Borgere

I filmen 'Dødsspring til hest fra circuskuplen' er Grev Willy von Rosenörn blevet ruineret og flytter ind på et artisthotel. Han engageres af cirkusdirektør Winge og drages af Winges elskerinde mademoiselle Doré. Hun overtaler Willy til at udføre filmens store stuntnummer: Dødsspringet til hest fra en platform hejst op under cirkuskuplen, med fyrværkeri eksploderende omkring sig og hesten.

Dødsspring til hest fra circuskuplen

Sealed orders

Da der udbryder krig, bliver søløjtnant van Hauen betroet vigtige, forseglede ordrer. Grev Spinelli, der er spion for fjenden, skaffer sig lejlighed til at se ordrerne. Et telegram giver indtryk af at van Hauen er forræder. Han stilles for en krigsret. Van Hauen tror, at hans kone har en affære med Spinelli, skønt hun i virkeligheden har afvist grevens tilnærmelser. For ikke at kompromittere hustruen undlader han at forklare sig i retten og dømmes til døden. Hustruen opdager sammenhængen mellem et mystisk "X" i telegrammet og vingerne på en nærliggende mølle, de fjendtlige agenters mødested. Ved et uheld kommer Spinelli til at spærre sig selv inde i møllens kælder, hvor han angribes af rotter. Van Hauens kone finder Spinelli døende og skaffer bevis for mandens uskyld få minutter før henrettelsen. 


Det hemmelighedsfulde x

Scenen er sat: Digteren Peter Laugesen i samtale med fire kunstnerkolleger. Fire temperamenter. Fire satser om sprog som handling, sprog som lyd, sprog som billede og sprog som digt. Komponisten Fuzzy akkompagnerer på piano Laugesens oplæsning og præsenterer det elektroniske værk »Electric Gardens and their surroundings«.
Skuespilleren Jesper Christensen giver eksempler fra Shakespeares »Richard III«, som han har opført som monolog i Laugesens oversættelse. Lederen af Silkeborg Kunstmuseum Troels Andersen fordyber sig i Asger Jorns store maleri »Stalingrad«. "Hvorfor skal poesien være så særligt, når den er alt?" spørger Peter Laugesen retorisk i filmen. Spørgsmålet gælder kunsten i al almindelighed, og filmen giver - i møderne med de fire kloge mænd - en slags svar.

Peter Laugesen - fire stemmer

Rederiet A.P. Møller og dets tilknyttede virksomheder udgør Danmarks største og mest velhavende virksomhedsgruppe, og med sine engagementer indenfor detailhandel, IT, skibsfart, luftfart, industri og olie- og gasudvinding er A.P. Møllers indflydelse afgørende for såvel dansk økonomi som danskernes hverdag.
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har stået i spidsen for A.P. Møller i mere end 40 år. Bag hans succes ligger begreber som "rettidig omhu""grundighed" og "forberedelse". En af de måder, skibsrederen påvirker samfundet på, er ved at give gaver. Operaen, som den 1. oktober 2004 blev afleveret til Kulturministeriet, er det seneste eksempel på en sådan gave.
Politikerne havde dog ikke prioriteret en opera som det væsentligste kulturprojekt i Danmark. Men for danske politikere er det svært at sige "nej tak" til en Mærsk Mc-Kinney Møller, fastslår den tidligere finansminister Mogens Lykketoft.

Mc-Kinney Møllers ønske om at forære danskerne en opera førte med teaterchef Michael Christensens ord til, at "midtbanen i dansk kulturpolitik i nogle måneder ikke lå i Folketinget, men på Esplanaden i A.P. Møllers hovedkontor".
Indgår som den 11 film i serien Magtens Billeder med temaet Erhvervslivet.

Den store gave

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Trommedans på Østgrønland

Den klassiske danske børnefilm fra 1949 over Jens Sigsgaards bog af samme navn. Alle børn drømmer om at være helt alene i verden, for så kan de gøre alt det, der ellers er forbudt og farligt og spændende. Palle får chancen en morgen, hvor mor og far ikke er hjemme, og ingen mennesker er på gaden. Han tager en tur i linie 2 - der dengang var en sporvogn - går ind og henter penge i en tom bank, køber slik i en butik, kører brandbil og slutter med en tur i en flyvemaskine helt op til månen. Som var det en drøm.


Du søgte efter "Jensen & Kompagni"

9 resultater