Filmen handler om Lars Ole og hans forhold til klassekammeraterne, i skolen og i fritiden. I skolen er klassen delt op i to grupper, som skiftevis spiller hinanden ud mod lærerne og holder sammen mod dem. I frikvartererne leges der fangeleg i gården sammen med udvalgte piger. I fritiden køber Lars Ole kager til udvalgte kammerater fra begge grupper. Også til Inger, som han er forelsket i, men som kommer sammen med Hanse fra den anden gruppe. Filmen viser spillet mellem drenge i 12-års alderen, deres forhold til hinanden, lærerne og pigerne.


Lars Ole, 5c

Kort før sin død i maj 1971, 90 år gammel, fortæller Ejnar Mikkelsen om en ekspedition til det nordøstlige Grønland i 1909, hvor han sammen med Iver Iversen skal lede efter de forsvundne fra Danmarksekspeditionen 1907. Da de kommer tilbage til vinterhavnen fra slæderejsen til bunden af Danmarksfjorden, er de øvrige ekspeditionsdeltagere rejst til Danmark. Han fortæller om sammenholdet mellem ham og Iversen de to vintre, de tilbringer alene i hytten, og om den dag de bliver uvenner på grund af en pige - en pige på et postkort, afbildet sammen med 37 andre højskolepiger.

Filmen er den ene af Jørgen Roos' 5 dokumentarfilm fra 1960'erne, hvor han skildrede sit møde med Grønland. De andre er: 17 minutter Grønland, Knud, Ultima Thule og Sisimiut.

To mænd i ødemarken

Den svensk-argentinske kameramand Leonard Henrichsen dækker kuppet mod Salvador Allende i Chile i 1973. De sidste billeder, han optager i live, er mordet på sig selv. Billederne gik verden rundt som et af de mest berømte dokumenter over militærets brutale magtudøvelse, og mordet på Leonard Henrichsen var startskuddet til 20 års presseundertrykkelse i Chile, hvorfor hans sidste billeder er helt unikke i pressehistorisk sammenhæng. En chilensk retssag gør det 33 år efter Leonard Henrichsens død nødvendigt at finde ud af de faktiske omstændigheder omkring mordet, og vi følger i filmen hans søn og hustru i deres jagt på sandheden. Samtidig får vi gennem arkivmateriale fra SVT indblik i de dramatiske begivenheder i Latinamerikas historie, som Leonard Henrichsen dækkede i 1950'erne og frem til begyndelsen af 1970'erne

Final image

The raft

I 1973 drev fem mænd og seks kvinder tværs over Atlanterhavet på en flåde for at tage del i et videnskabeligt eksperiment, der udforskede volden, aggressionen og seksualitetens sociologi i menneskelig adfærd. Selv om projektet blev kendt i pressen som The Sex Raft, var der ingen som forudså det, der rent faktisk skete under den tre måneder lange rejse.
Gennem unikt arkivmateriale og genforeningen af de overlevende medlemmer fra ekspeditionen på en fuldskala rekonstruktion af flåden fortæller filmen den skjulte historie bag det, som er blevet beskrevet som 'det mest besynderlige gruppeeksperiment gennem tiderne'.

Tømmerflåden

På en pløjemark ved Frøstrup i Thy iværksatte foreningen Det ny Samfund i 1970 en sommerlejr, som i løbet af to-tre måneder fik besøg af omkring 7.000 mennesker. Målet var at udforske alternative samværsformer for derigennem at finde frem til nye samfundsmodeller. I kølvandet på Thy-lejren fulgte 70'ernes eksplosion af livsstilseksperimenter: Christiania, Projekt Hus og kollektiver spredt ud over landet. Det danske samfund var forandret for altid. Helt i projektets ånd er filmen optaget som en kollektiv improvisation. På lydsiden kommenterer Leif Varmark fra Det ny Samfund perspektiverne i de erfaringer, der blev høstet den sommer i Thy.

Thy-lejren 1970

Asger Jorn (1914-1973) er ansigtet, der vendes tilbage til i denne film, hvor en række af hans kunstnerkammerater personligt og uhøjtideligt erindrer møder og episoder med den danske kunstner. Optagelserne med medlemmer af COBRA-gruppen stammer fra efteråret 1974, året efter Jorns død. Udsagnene er friske og giver et blik indefra på Jorns indsats som ildsjælen i de mangeartede begivenheder, der førte til dannelsen af COBRA. Hovedvidnet er den belgiske digter Christian Dotremont, og i øvrigt er ordet givet til Karel Appel, Willem Sandberg, Egill Jacobsen, Constant, Alechinsky og Corneille. I optagelser med den hvidskæggede, cigarrygende Jorn fra slutningen af tresserne taler han om sin manglende forstand på kunst og om de dengang spirende planer om et museum i Silkeborg. 

Asger Jorn in memoriam

Portræt af operachef og instruktør Kasper Bech Holten (f. 1973) med udgangspunkt i hans opsætning af Wagners "Nibelungens ring".

Ringen - en film om Kasper Bech Holten

Livet i skovene

Et filmisk eksperiment, som bevæger sig i flere planer. Fire personer gennemspiller et menneskeligt forløb, set med hvide silhouetter på sort bund. 'Indeni' dem - eller bag dem - udspilles et andet forløb, støttet og modsagt af lydsiden.

Indeni

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Trommedans på Østgrønland

Det er 1973. Jimi Hendrix, James Brown, Earth Wind and Fire, Herbie Hancock er in - og funk er hot! Moussa er 17 år, bor i Mali/Vestafrika og drømmer om at blive musiker. Han trodser sin strenge far, stikker af, og dukker uventet op hos sin mor i Danmark. Her bliver han - som i et eventyr - forvandlet til den mest eftertragtede bassist. Han er med til at starte Sneakers og Marquis de Sade, spiller med Stig Møller Band, Savage Rose, Hanne Boel, Palle Mikkelborg og mange flere. Moussa er på toppen af sin karriere som 30-årig , men ulykkelig. Han er blevet gift og skilt 2 gange og han har fået børn - men han føler en stor tomhed, og at han svigter. Krisen fører ham til Indien, i en spirituel søgen, og tilbage til Mali, til den musik, som taler til ham og til den far, som han higer efter accept fra. Moussas far Demba Diallo (sagfører og politiker) betragtes som hele Malis far - men han nægter at anerkende sin egen søn, som kun er blevet musiker.

Du søgte efter "1973"

10 resultater