Du ska nog se att det går över

Da 14-årige My forelskede sig i Scully fra tv-serien X-Files, blev hun klar over, at hun var til piger. Men ingen måtte vide det. For hvordan fortæller man sin familie og alle vennerne, at man er lesbisk? Da filminstruktøren selv var 14 år, spurgte hun i en annonce i et teenagemagasin: "Findes der en pige, som både er til drenge og piger?" Der kom svar fra hele landet. 15 år senere indrykker hun den samme annonce. My, Joppe og Natalie er tre af de 80 piger, der svarer. Filmen er indspillet over en periode på fire år. My, Joppe og Natalie har fået et kamera hver og fortæller bag lukkede døre til kameraet; om mor og far, som ikke ved noget, om lærerne, der siger, at homoseksuelle har fejl i generne, og om at bo i et samfund, hvor alle ved alt om alle.

Det går nok over

Asta Nielsen var dansk stumfilms ukronede dronning og verdens første filmdiva. Fra det sensationelle gennembrud som forførende danserinde i skandalesuccesen "Afgrunden" (1910) og frem til sidste halvdel af 1930'erne, hvor hun i et kvart århundrede tillige havde været tysk films store femme fatale, var Die Asta helt fremme i rampelyset. Men da hun døde i 1972, 91 år gammel, havde hun i en lille menneskealder ført en tilbagetrukket tilværelse og stort set ikke talt offentligt om sit private liv. I dette biografiske filmportræt kastes nyt lys på dunkle punkter i historien om Die Asta, dels gennem et overflødighedshorn af arkivmateriale, dels i kraft af en samling hidtil ukendte lydbånd med telefonsamtaler, som Asta Nielsen førte med vennen Frede Schmidt i årene 1957-59.
Filmen vandt Special Mention ved Odense International Film Festival 2003.
Filmversionen er blevet opdateret i 2022 med nye scener og ny speak af Lotte Andersen - i anledning af 50 år-året for Asta Nielsens død i 1972. 

Den talende muse : samtaler med Asta Nielsen

Bombay er verdens største filmby og Indiens økonomiske kraftcenter. En endeløs metropol med et ukendt antal millioner beboere, der lever under meget forskellige forhold. Limen, der binder dette spraglede kludetæppe af Indiens etniske og religiøse grupper og sociale klasser sammen, er - ifølge instruktør Helle Ryslinge - den glødende nationalfølelse, cricket - og film! »Larger than Life« er en hyldest til indisk film, til dens musikalitet, sanseligheden, skønheden, energien og glæden ved selve mediet. En rejse ind i den indiske filmkulturs sjæl; de tætpakkede biografsale, rundt i gaderne, hvor film er synlig overalt, og bag kameraet, hvor vi møder superstjernerne Shah Rukh Khan og Manisha Koirala.

Larger than life

Närvarande

Som tidligere jazztrommeslager havde den svenske fotograf Georg Oddner rytme og timing i blodet, inden han begyndte at fastfryse øjeblikke i billeder. Efter et ophold som elev hos Richard Avedon i New York i 1950 blev fotografiet hans altoverskyggende lidenskab, men erkendelsen af rytmen som forudsætning for form og komposition slap han aldrig: "Alle kan slå takt, nogle få kan få det til at leve," siger han i dette intime portræt lavet af kollegaen Jan Troell. Filmen former sig som en rejse rundt til de steder, der har haft betydning i Oddners liv og virke, ikke mindst Estland og USA. Undervejs deler han ud af sit kunstsyn, der er tilegnet gennem et langt liv. At skabe, siger han, handler om at iagttage og være nærværende. At lade livets egen komposition tale.

Nærvær

Torsken har været udsat for ekstrem rovdrift de seneste år. Traditionelle fiskemetoder kan slet ikke konkurrere med de store industri-trawlere. Kampen for overlevelse gælder både tusindvis af fiskere og en fiskeart, der har levet i millioner af år. Skal den traditionelle fisker på museum? Skal torsken kun findes i akvarier og i fiskefarme? Dokumentarfilmen skildrer med skønhed og humor dette skæbnedrama om Torsken og Fiskeren. Med sans for groteske og overraskende detaljer beskriver filmen Torskens virkelighed, så vi føler med både fisken og de mennesker, der gerne vil leve af og med naturen.

Jagten på den sidste torsk

Det finske mandskor, Mieskuoro Huutajat, klædt i sorte jakkesæt, hvide skjorter og gummislips opfører deres repertoire ved at råbe og skrige. Koret, der har eksisteret i 15 år, modtager stærke reaktioner fra publikum overalt; chok, begejstring og forvirring. »Screaming Men« er en film om magt, nationalisme, stædighed og en stærk tro på en egen kunst. Den kreative proces, anført af korleder Petri Sirviö, fører ofte til konflikter mellem koret og dets omgivelser, og nogle gange også indenfor koret selv. Dokumentarfilmen følger de skrigende mænd i Finland og på international turne i en periode på 5 år, og balancerer - ligesom koret - på en tynd line mellem det dødseriøse og det absurde.

Screaming men

Elleve børn fortæller om deres favoritting, og om hvorfor netop denne ting har så stor betydning i deres liv; en håndbold, et skateboard, en bamse, en mobiltelefon, en medalje, en lykkesten fra farmor lige før hun døde.
Formen er enkel; der er børnenes ansigter på en baggrund af Danmark set fra luften - og så tingene, der svæver ind og ud af billedfeltet.


Min allerbedste ting

Filmen beretter om nogle af de mennesker, der fra en tilværelse i en kernefamilie, skal omstille sig til en ny situation efter en skilsmisse. Mange af de akut boligsøgende enten afvises, havner på herberg, kvindehjem eller installeres på dyre hotelværelser. Det sker, fordi Københavns Kommune i midten af halvfemserne så sig nødsaget til at sælge 20.000 almennyttige lejligheder for at få penge i kassen. Sådan er baggrunden for den bolignød, der i dag udmønter sig i ventelister på 15-20 år hos boligselskaberne og gør det næsten umuligt at skaffe en leje- eller andelslejlighed.
De kommunale boligsagsbehandlere er måske skrankepaver i de boligsøgendes øjne, men fortæller i filmen, at de kan føle sig som magtesløse formidlere af en boligpolitik, de måske ikke selv er enige i.
Omdrejningspunktet i filmen er et lille rådgivningskontor på Nørrebro - Boligfonden for enlige mødre og fædre - hvor tre socialrådgivere og 24 frivillige medarbejdere gør et fremragende stykke arbejde. Her møder vi de boligsøgende, der efter at have været igennem det officielle systems sorteringsmaskineri dukker op for at få individuel og gratis hjælp over en kop kaffe.
Indgår som den tredie film i serien Magtens Billeder med temaet Embedsmænd.


Hotel Copenhagen

Den sidste storfyrstinde Olga Romanov var den yngste datter af tsar Alexander III og danske prinsesse Dagmar, søster til den sidste russiske tsar og født storfyrstinde af Rusland i 1882. Olga var født til et liv i rigdom blandt konger og kejsere, men døde i et fattigt arbejderkvarter i Toronto. Olgas livshistorie rummer både revolutioner og verdenskrige, store lidenskaber og forbudt kærlighed. Med sjældne fund fra arkiverne følger filmen Olga fra barndommen på slottene i Skt. Petersborg til eksil først i Danmark, senere til Canada. Olgas egne malerier og akvareller, intime dagbogsoptegnelser og interviews med mennesker, der kendte Olga, belyser denne enestående og stærke kvinde, hvis liv var overvældende kontrastfyldt.

Olga - den sidste storfyrstinde

Sexan

Den svenske instruktør Gabriella Bier sætter sig for at finde ud af, hvordan det i virkeligheden var at være 12 år gammel i en jødisk skoleklasse i Stockholm i 70erne. Har hendes klassekammerater fra dengang den samme ubehagelige følelse som hun, når de kigger på det gamle klassebillede fra 6. klasse? Den selvsikre Allan, den fantastiske sild Anita, den blonde skønhed Jeanette, den snakkesalige Liora, og Gabriella selv, trist og ganske glansløs. Da de mødes, har de masser at tale om: deres nørdede tøj og skolen, der fungerede som en isoleret ghetto. Gennem hele filmen overvejer Gabriella, om hun har mod nok til at konfrontere Anita med en barsk seddel fra dengang, som har forfulgt hende i alle årene. En dybt personlig dokumentarfilm med humoristiske animerede sekvenser.

Klassebilledet

En græshoppe, som hedder Jim, vågner midt om vinteren og har glemt alt. Rundt omkring ham er der en hel masse hvidt og koldt. Det er selvfølgelig sne, men Jim ved ikke, hvad han skal bruge det til. Det eneste, han bekymrer sig om, er violinen. Underfundig tegnefilm for de allermindste lavet på baggrund af Thomas og Anna Clara Tidholms svenske børnebog.

Jims vinter

Simons bamse Carl er næsten lykkelig. Men også kun næsten. Den er nemlig bange for, at Simon en skønne dag vil glemme den, og det er det værste, som kan ske for en bamse. Bamser dør nemlig ikke, de bliver glemt! Da bamsen slår sig ned i Sydafrika sammen med Simon, sker katastrofen. Familien forærer Simon en længe ønsket hundehvalp, og straks glemmer Simon sin gamle bamse. Det desperate kæledyrs værste mareridt bliver til virkelighed, og der er nu kun plads til den nye hundehvalp og de sydafrikanske venner i Simons verden. Han er vokset fra bamser … og pludselig er Carl helt alene i en fremmed verden!
Findes også på dvd med filmene »Min irske dagbog« og »Min afrikanske dagbog«.

En gammel bamses fortælling

Året er 1663. Stedet Hessen Kassel. Hovedperson, Charlotte Amalie, en yndig, tysk prinsesse på 13 år, der elsker at ride. Denne historiske novellefilm for børn og unge fortæller om Charlotte Amalies liv (1650-1714) fra ubekymret ungdom i Hessen Kassel, til hun bliver dronning af Danmark og skænker riget en tronarving i 1671. Hun er 16 år, da hun indgår et arrangeret ægteskab med den danske kronprins Christian. Hun er reformert, den danske kongefamilie er protestanter. Hun må kæmpe en hård kamp for at vinde sin konge og sin plads i familien fra sin magtsyge svigermor Sofie Amalie. Charlotte Amalie og Christian V indgår kort efter brylluppet den aftale, at når han får en søn, så får hun en kirke. Og det får Charlotte Amalie, lige overfor Rosenborg Slot i København byggede Christian Den reformerte Kirke, og her ligger den endnu.

Charlotte Amalie - fruer & friller

Over en periode på tre år følger filmen tre flygtninge gennem op- og nedture i det, de ser som håbets land, Danmark. Det er en film om tre dramatiske menneskeskæbner i en periode, hvor Danmark med en ny borgerlig regering ændrer sin flygtningepolitik. Filmens hovedpersoner repræsenterer flertallet af flygtninge; de er alle tre flygtet fra forhold i hjemlandet, der gør det meget svært at vende hjem. De har en drøm om et normalt liv, uden angst og forfølgelse. Joseph fra Cameroun, Tanja fra eks-Jugoslavien og Zakia fra Afghanistan er tre stærke personligheder, der kæmper sig vej gennem stor modstand med deres værdighed i behold. Deres historier står i skærende kontrast til det medieskabte billede af flygtninge i den offentlige debat.
Filmen vandt Bedste Dokumentar ved Odense International Film Festival 2003.

Velkommen til Danmark

I begyndelsen af halvfjerdserne fik Danmark sin første energikrise; fyringsolien blev rasende dyr, og elværker og politikere ønsker atomkraften indført hurtigst mulig. Men modstanderne organiserer sig, og alternative energikilder udvikles, blandt andet vindkraften. Hvem var vindmøllernes opfindere og ildsjæle? Hvordan blev tekniske og politiske vanskeligheder overvundet i den første primitive pionertid? Filmen opsøger iværksætterne og fortæller med indsigt og lune deres historie.
Tømreren fra Herning, landsbysmeden fra Herborg, glasfibervingefabrikanten fra Økær og folkene fra Tvind. Sammen skabte de grundlaget for den danske vindmøllebranche, som 30 år efter stadig er blandt verdens førende.

Vindkraft : en dansk historie

De fleste skoleklasser har en klovn. Det er som regel en dreng, der ser verden på sin egen skæve måde. Instruktøren undersøger i filmen, hvad der får børn til at påtage sig rollen som klovn. Er det kedsomhed? Eller fordi man føler sig lidt klodset og anderledes end resten af klassen - og måske har et overtryk af fantasi. Sikkert er det, at man overlever, så længe man har latteren på sin side. Det vidste allerede de gamle hofnarre. Men alle klovner har også en alvorlig side. I 4.c i Farum hedder klovnen Otto. Filmen følger den charmerende og reflekterende dreng i et halvt år gennem regnetimer, engelsktimer, trompetspil, skolekomedie, fastelavn, skoleudflugt og sammen med familien.


Klassens klovn

Alexander og Benjamin er tvillinger og har været sammen om alt i 14 år. De går på Det Kongelige Teaters Ballet- og læseskole i Holstebro og har for første gang valgt at blive skilt, idet Alexander, ved siden af den almindelige skole, er startet på Peter Schaufuss balletskole, mens Benjamin har valgt at koncentrere sig om at spille cello. Filmen følger drengene i deres aktive hverdag, der udover dans, læseskole, musik og sang også rummer kajaktræning, Drengene fortæller om at være tvilling, og det upraktiske i at have samme smag i forhold til piger. Bortset fra det, er det dog ikke noget Alexander og Benjamin tænker så meget over; "det er bare som at have en ekstra bror" siger de, - men i filmen fornemmer man alligevel et stærkt bånd mellem de to charmerende drenge.

To af os

En lille andefamilie ankommer til cirkus. På markedspladsen foran teltet er der gang i den med karruseller og ballongynger, og i manegen venter store og sælsomme oplevelser: hunde, katte, søløver, klovner, en russisk danserinde, en cyklende elefant og aber i et faretruende luftnummer. På et tidspunkt bliver det for meget for en af de små ællinger, og den stikker af. Men som i alle gode eventyr ender det hele godt. Andefamilien genforenes og tager hjem sammen, rig på oplevelser.
En finurlig film med mekanisk legetøj i hovedrollerne for de allermindste børn. Musikken er af Gunner Møller Pedersen.

Cirkustur

Efterskoleliv er blevet en livsstil. I skoleåret 2002/2003 tog 23.000 danske unge på efterskole. For den enkelte er det en stor beslutning. Man flytter hjemmefra. Væk fra forældre, klassekammerater, venner og kærester. På efterskolen kan du ikke gemme dig, problemer skal løses med det samme, og der er mange at tage hensyn til i et stort demokrati. Det skaber hjemve, intriger og jalousi, men også stærke venskaber. Kærester cirkulerer, scorelister hænger til offentlig skue, og mange får deres seksuelle debut under opholdet. Filmen følger eleverne på Nord-Samsø Efterskole gennem et intenst år. Nogle finder sig ikke til rette og dropper ud før tid. De fleste udvikler sig eksplosivt og synes, det er det bedste, de nogensinde har oplevet.

Efterskoleliv - 300 dage på Samsø

Filmen forsøger at hylde øjeblikket, fokusere på detaljen i livet, og frem for alt vise ømhed i en ellers brutal virkelighed.

54 resultater