Hvad er antisemitisme? Og eksisterer begrebet stadig to generationer efter Holocaust? Den israelske instruktør Yoav Shamir begiver sig ud på en verdensomspændende rejse med det formål at undersøge, om "det gamle had" mod det jødiske folk stadig findes. Filmen præsenterer en række jødiske debattører med markante, men forskellige holdninger, som giver deres bud på den moderne fremstilling af begrebet antisemitisme. I filmen medvirker blandt andre historikeren Norman Finkelstein, forfatterne Stephen M. Walt og John J. Mearsheimer, samt instruktørens bedstemor, som påstår, at hun er 'den rigtige jøde'. Filmen eksisterer på grænsen mellem antizionisme, der afviser forestillingen om en jødisk stat, og antisemitisme, afvisningen af jøder. Bruges den første som undskyldning for den anden? Og er der en forskel mellem nutidens antisemitisme og den almindelige, gamle racisme, som berører alle minoriteter?

Defamation

En flok palæstinensere fra de besatte områder på Vestbredden tager på en guidet tredages tur til Israel som turister i deres eget hjemland. Nogle har boet der, inden de måtte flygte, de yngste har aldrig set landet. En ung mand får mulighed for at snakke - eller rettere råbe - til sin mor over en grænseafspærring. Han har ikke set sin familie i årevis. Passagererne fortæller deres historier til hinanden, ikke til kameraet: Den gamle mand, hvis forældre og børn blev dræbt i 1948, og den unge kvinde, hvis mand afsoner en livsvarig dom for deltagelse i intifadaen. Vi kommer tæt på passagererne, efterhånden som de lærer hinanden at kende. Filmen er en gribende og menneskelig skildring af situationen i Mellemøsten, før uroen igen eskalerede, og den er et værdifuldt dokument i områdets tragiske historie.

Rejsen ind

Denne Oscar-nominerede dokumentarfilm skildrer syv palæstinensiske og israelske børn mellem 9 og 13 år, som alle er stærkt mærket af regionens konflikt. Børnene vokser op - ikke langt fra hinanden - men i helt adskilte verdner. Yarko, Daniel, Mahmoud og Shlomo bor i forskellige kvarterer i Jerusalem, Sanabel og Faraj i en palæstinensisk flygtningelejr og Ahmed i et bosætterområde på Vestbredden. Alle har de mistet mennesker, der stod dem nær, på grund af konflikten. Men selvom filmen i de nære portrætter viser, hvordan had går i arv, viser den også, at børn er børn, og både jødiske og palæstinensiske børn græder, når de har tabt i en sportskamp. Og at de fleste har en dybfølt lyst til at knytte venskaber og leve i fred.
Oscar-nomineret og vandt en lang række filmpriser i 2001-02, bl.a. Emmy og på festivaler i Rotterdam, München, Jerusalem, San Francisco, Vancouver, Sao Paulo og Paris.


Håbet

David or Goliath

En film om verdenspressen i Jerusalem, optaget i Beit Agron, som er regeringens pressehus. De medvirkende korrespondenter følger den israelsk-palæstinensiske konflikt på tæt hold og er afhængig af informationer fra pressehuset, hvor chefen er journalist af uddannelse, men også regeringens mand. Hvordan få verdenspressen til at tegne et positivt billede af Israel, når pressefriheden indskrænkes? Filmen er optaget i marts 1988, hvor den palæstinensiske opstand i de besatte områder var tre måneder gammel.

David eller Goliath

My land Zion

Yulie Cohen Gerstel har specialiseret sig i at lave personlige og dybt kontroversielle film om sit forhold til staten Israel og zionismen. I Mit land Zion fortæller hun, hvordan hun selv valgte at forlade tilværelsen i New York og tage til Israel for at føde sit første barn. Et land, hvor hun hver dag må leve med truslen om, at hendes nu voksne døtre kan blive ofre for selvmordsbombere; og et land, hvor unge i generationer er gået ind i hæren for at dræbe de arabere, som boede i området, før Israel blev grundlagt. Filmen giver ikke entydige svar. Men gennem en række møder og konfrontationer belyses nogle af de ømme punkter i Israels historie, samtidig med at der søges mulige forklaringer på spørgsmålet om, hvad der kan få mennesker til at sætte klipper og jord højere end liv.

Mit land Zion

My terrorist

I 1978 blev Yulie Gerstel, stewardesse ved det israelske luftfartsselskab El Al, offer for en terroraktion i London. Flere døde eller blev hårdt sårede, selv slap hun med en granatsplint i armen. Gerstel vidnede mod den arabiske attentatmand, Fahad Mihyi, og var med til at sende ham i fængsel på livstid. Tyve år senere har erfaringer fra den israelske hær overbevist Gerstel om, at hadets og gengældelsens politik er en blindgyde i Israel-Palæstina konflikten. Hun indleder en brevveksling med Fahad Mihyi i fængslet og provokerer den israelske offentlighed ved at advokere for forsoning. Den 11. september 2001 bringer atter Yulie Gerstel i tvivl, men hun fortsætter med i dagbogsfilmens form at rapportere fra en politisk og mental tilstand, hvor der ikke gives nogen lette svar.

Min terrorist

"Dear God" tegner et stemningsmættet portræt af det støvede Dead Letters Office og stedets postmester. I en fabriksbygning i Jerusalems industrikvarter ligger det israelske postvæsens afdeling for strandet post. Her modtager Avi Yaniv breve til Gud, skrevet af mennesker fra hele verden, der har noget på hjerte og ønsker sig, at livet bliver anderledes. En dag om året bringes de mange hundrede breve til Gud til deres rette destination. Avi Yaniv, ”Guds postmester”, tager brevene med ned til grædemuren for at putte ønskerne ind i murens sprækker.


Dear God

Det er over 25 år siden, Yulies bror blev ultraortodoks jøde og mistede kontakten med sin familie. Efter sin skilsmisse forsøger Yulie igen at nærme sig sin bror. Mens hun venter på at høre fra ham, studerer hun den ultraortodokse zionisme for at forstå, hvad der kom imellem dem. Langsomt begynder hun at finde sine egne jødiske rødder. Denne dokumentarfilm er en stædig rejse mod familien og mod en forståelse af, hvad der får nogle mennesker til at forelske sig i religion.
Efter »Min terrorist« og »Mit land Zion« er »Min bror« den sidste film i Yulie Cohen Gerstels trilogi af personlige film om hendes forhold til staten Israel og zionismen.

Min bror

Instruktør Ulrik Gutkin ønsker sin søn omskåret efter jødisk tradition. Signe er ikke jøde, og hun vil ikke have Felix omskåret. Ulrik må konfrontere 'jøderiet' - han må undersøge sin baggrund og tage stilling til, om han vil videreføre sin families jødiske traditioner. Og der skal træffes beslutning om omskæring, før det er for sent. Jo mere Ulrik undersøger, desto sværere synes dilemmaet at blive, men gradvist bliver han mere bevidst om sin identitet og om vigtigheden af at give noget af sin jødiske baggrund videre. Over 80 % af de danske jøder gifter sig med ikke-jøder, i de fleste tilfælde med danskere med en kristen kulturbaggrund. »Mig og jøderiet« er en humoristisk, ærlig og personlig film om kulturel og religiøs identitet - og omskæring!

Du søgte efter "Hebraisk"

9 resultater