Oprørske oldemødre

Shirley og Hinda er vokset op i skyggen af den store depression, som ramte verden i 1929. Nu oplever de endnu engang, hvordan USA er i dyb krise. Når de kører rundt på deres el-scootere, kører de gennem lejre, hvor arbejdsløse prøver at skærme sig mod kulden i billige telte. På hylderne i supermarkedet er varerne fremstillet i Kina på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne og økonomerne deres mantra om, at verden igen vil blive et bedre sted, når bare vi forbruger mere, så økonomien igen kan vokse. Men de to damer har set for meget til at lade sig narre. Hvordan kan det være, at de yngre generationer stoler blindt på den økonomiske elite, når der er så mange beviser på, at det, de siger, er noget sludder? Hvad skal der blive af Shirley og Hindas mange oldebørn, hvis de voksne overlader ansvaret til folk, der kun plejer deres egne interesser? Shirley og Hinda må erkende, at der tilsyneladende skal et par gamle damer til at stille de svære spørgsmål. De starter el-scooterne og tager af sted på deres sidste, store rejse sammen. De har ikke meget tid, hvis de skal nå at afkræve USA's investment bankers, makroøkonomer og dollarmilliardærer svar på det spørgsmål, der ikke kan udskydes længere: Hvorfor skal vi blive ved med at vokse? Og er der ingen grænser for den økonomiske vækst?

Shirley & Hinda - oprørske oldemødre

Days of hope

Filmen går helt tæt på mennesker, som brændende længes efter en ny tilværelse væk fra det afrikanske kontinent - en tilværelse i Europa. Vore øjne møder dagligt billeder af desperate bådflygtninge, som sætter livet på spil for at komme værk fra en kummerlig tilværelse. Men her får vi et andet perspektiv. Filmen handler om værdighed, længsel og søgen. Den er sammen med rigtige mennesker, på vej et andet sted hen. Filmen er optaget på tre steder. I kystbyen Nouadhibou i det vestafrikanske land Mauretanien lever Harouna, en ung billedkunstner fra Mali. Han har forladt sin kone og nyfødte barn med den smule penge han havde, for at komme væk fra Afrika og forsørge familien på distancen. I Syracusa i Italien er en gruppe mænd placeret under fængselslignende forhold i de interimistiske asylcentre, hvor de prøver at indstille sig på et nyt liv udenfor murene i et ugæstfrit Europa. Til sidst i København, hvor målet måske er nået, er det en anden slags tomhed og tilbageholdt desperation, der melder sig i den evige jagt på penge. Både nok til at klare sig selv og nok til at gøre det man kom for - at sørge bedre for dem, der blev tilbage.

Under den samme himmel

Et filmhold har i 2 år fulgt to mennesker, der har deres dagligdag i New Yorks Subway. Resultatet er et portræt af politimanden John og den hjemløse Gerry. "Mange folk spørger mig om, hvordan det er at være transit-politibetjent. "Gå ind i din garage på den varmeste dag i august. Pis i hjørnet og bliv der i 8 timer'", fortæller John. Han hader sit job og drømmer om at kunne leve som stand-up komiker. Gerry boede engang i Queens, men har ikke set sin familie i fem år. Nu bor han blandt de mere end 5000 hjemløse i subway-systemet. Undergrundsbanen er åben døgnet rundt og betjener dagligt 4 millioner passagerer.

Under New York

The Wild East - portræt af en storbynomade

Ulaan Baatar, hovedstaden i Mongoliet. Temperaturer ned til 40 minusgrader. Makkerparret Jenya og Sasha er bedste venner. Storby-fiksere, der prøver at lave penge på alt fra mobiltelefoner til indvolde. Men trods køb af sutras for mod og held i forretninger i det buddhistiske tempel udebliver den store gevinst. »The Wild East - portræt af en storbynomade« foregår i spændingsfeltet mellem det traditionelle og det moderne Mongoliet. Filmen viser to unge mænds dagligdag i det mongolske samfund som halvt russere, halvt mongoler, hvor de prøver at realisere deres drømme i en kold virkelighed.

The wild East

Hartos Evos aqui hay

For første gang i Bolivias historie er en repræsentant for Bolivias oprindelige folk blevet valgt til præsident. Kokabønderne har spillet en central rolle i Evo Morales' vej til magten. Men på grund af kokabladenes anvendelighed til fremstillling af narkotika startede regeringen en anti-koka kampagne i 90'erne, finansieret og styret af USA's regering. Det gik hårdt ud over kokabønderne, men deres fagforeninger var i stand til at opbygge en stærk faglig modstand. Evo Morales startede som fagforeningsleder for kokabønderne, og selv om han i dag er blevet landets præsident, er han stadig øverste leder af kokabøndernes fagforening.

Masser af Evo'er : kokabønderne i Chapare

Døren til Ceuta

Bab septa betyder ordret 'Døren til Ceuta'. Det er navnet på den korridor, som forbinder Marokko med den spanske enklave på Nordafrikas kyst, Ceuta. I adskillige år var det den foretrukne vej til Europa for migranter, der kom fra Afrika syd for Sahara. Nu er denne dør lukket, og Gibraltarstrædet patruljeres og overvåges nøje. I stedet har migranterne flyttet sig til andre steder på den nordafrikanske kyst i håb om derfra at nå frem til Europa. Men mange kommer ikke længere end til kysten, de slår sig ned og forsøger at skabe et liv i et samfund præget af lige så stor fattigdom som der, hvor de kom fra.

Filmen vandt Prix Marseille Espérance i 2008

Bab Septa

Modsætningen mellem fattige og rige er stor i Bolivia. Kokabonden Leonilda Zurita er blevet valgt til parlamentet for partiet MAS. Hun repræsenterer en del af den majoritet af Bolivias befolkning, som har bragt Evo Morales til magten. Hun vil bevise, at de oprindelige folk godt kan regere Bolivia. Men i det østlige og sydlige Bolivia bor mange rige storbønder og forretningsmænd. En af dem er Carlos Roja. Han vil have autonomi for de fire provinser i lavlandet, så de selv kan disponere over områdets ressourcer, der bl.a. rummer Bolivias store gas- og oliereserver. Det har fået Evo Morales til at true med at sætte militæret ind. Modsætningen er Bolivias mest sprængfarlige konflikt.


De to Bolivia'er

The King's Meadow Garden

Kongens Enghave er det gamle pyntelige navn på et område i Københavns sydvestlige udkant - på den tid millionbyens kæmpelosseplads. Her har den nu 80-årige Martin boet i et skur i 20 år. Om ham og hans miljø handler filmen.

Kongens Enghave

Faridullah's Day Off

Under de mange krige i Afghanistan er Faridullahs families hus ødelagt, og hans far har måttet låne penge til familiens overlevelse. Sammen med sin far arbejder den intelligente og ambitiøse Faridullah på den lokale murstensfabrik, så familien kan blive gældfri. Han er ikke bange for at byde chefen trods, når uretfærdigheder indtræffer. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 1:5 - Faridullahs fridag

Asadagha's Heart

I 2008 blev Asadaghas forældre dræbt i familiens hjem af amerikanske soldater, der havde fået at vide, at der boede terrorister i huset. Nu er Asadagha og hans to små søstre forældre- og hjemløse. De har boet hos deres onkel, men pludselig har han ikke råd til at huse dem længere. Men der skal mere til at slå de tapre søskende ud, og heldigvis åbner farens bedste ven, Massoud, sit hjem for dem. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 3:5 - Asadaghas mørke hjerte

Machgan's Resolve

Machgans far er narkoman, og derfor kan han ikke arbejde og forsørge sin familie. Det er Machgan og hendes mor nødt til at gøre, selvom Machgan har en ufravigelig drøm om at komme i skole og blive lærer. Machgan synes, at det er uretfærdigt, at hun ikke kan forfølge sine drømme, bare fordi hendes far er misbruger, og en dag træffer hun og moren en vigtig beslutning om fremtiden. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet.

Tro Håb Afghanistan 4:5 - Machgans vilje

Over en periode på 14 år har instruktøren fulgt en gruppe børn, der lever på en af verdens største lossepladser, der ligger uden for Moskva. Det er ulovligt at være der og naturligvis strengt forbudt at filme. Blandt de mange fattige beboere er Yula, der drømmer om at flytte fra lossepladsen og ændre sit liv.

Børnene på Putins losseplads

Journalisten og komikeren Jacob Yoon Egeskov Nossell er spastiker. Han er for handicappet til at være normal og for normal til at acceptere sig selv som handicappet. I sin jagt på at forstå sin egen skæbne, sætter han sig for at udfordre normalitetsbegrebet og sin egen manglende formåen.

Naturens uorden

"American vagabond" er en dokumentarfilm om unge bøsser og lesbiske, der er udstødte af deres familier, og nu bor i skyggen af den forjættede by, San Francisco. Det er en historie om det moderne vestlige samfund, hvor homoseksualitet stadig er så dæmoniseret i visse samfund, at nogle forældre er klar til at udstøde deres børn på grund af deres seksualitet. Hvert fjerde unge menneske, der springer ud overfor deres forældre, bliver smidt ud af hjemmet. 20 til 40 procent af de hjemløse unge i USA skønnes at tilhøre seksuelle minoriteter. Hovedpersonerne, James og Tyler, er kærester. James' forældre smed ham ud, da de fandt ud af, at han er bøsse. Sammen tager de til San Francisco for at finde et hjem blandt ligesindede. Men i stedet for at finde fællesskab, finder de en barsk, dyr by, der afviser dem, og de ender med at sove i Golden Gate Park og tigge på Harvey Milk Square i bydelen Castro. De kalder sig selv for overklassehjemløse, og de trækker rundt på en bærbar computer og to tennisketchere i deres nussede kuffert.

American Vagabond

My Afghanistan - Life in the forbidden zone

Krigsfilm/Historisk dokumentarfilm af Nagieb Khaja, der er dansk journalist med afghanske rødder. Han mener, at Vesten træffer beslutninger om Afghanistan baseret på dyb uvidenhed om landet og dets indbyggere. Nagieb er en mand med en mission. For nogle år siden rejste han selv ind i den forbudte zone for at nuancere det forsimplede mediebillede af landet, men han endte som fange hos Taliban, og undslap kun lige med livet i behold. På næste rejse medbragte Nagieb 30 mobilkameraer og bad civile afghanere filme sig selv. For første gang bliver vi nu budt indenfor i den forbudte zone. Vi ser det liv, der leves der, med glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt det, der er forbundet med at leve i krigens skygge - hvad enten man er teenager med drømme for fremtiden, er aktiv i kampen mod korruption i lokalsamfundet, eller familieoverhoved med ansvar for alles overlevelse.

Mit Afghanistan

Petey and Ginger - a testament to the awesomeness of mankind

Når den globale økonomi kollapser er de eneste vindere dem, der ikke var inviteret til forbrugsfesten. Petey arbejder ude på et pornofilmlager, hvor han pakker og sender film og diverse sexlegetøj til kunder i hele verden. Ginger lægger tarotkort på en bar og spår mennesker ramt af den globale finanskrise. De er placeret på hver sin amerikanske kyst, og begge er de venner af instruktøren. Deres historier udfoldes fra barndommen til nu, hvor de er midt i 30'erne. Filmen beskriver, hvordan det er at befinde sig i et nutidigt amerikanske samfund, hvor personlige drømme står side om side med en tilsyneladende håbløs fremtid i et land, økonomisk og mentalt i økonomisk uføre. Filmen beskriver en kollektiv krise versus en personlig krise, og oplevelsen af at delene smelter sammen. Historien beskriver et USA med en falleret økonomi i et forvirret mentalt landskab: en virkelighed, hvor musik og venskab alligevel magter at overleve.

Petey og Ginger - og finanskrisen i Amerika

"Tankograd" følger et professionelt dansekompagni i en af verdens mest radioaktivt forurenede byer, Chelyabinsk, der under den kolde krig var en af USSR's hemmelige byer og med til at udvikle Sovjetunionens første atombombe. Om dagen lever danserne deres drømme ud gennem moderne dans. Om natten overlever de ved at forvandle sig til gogo-dansere på natklubben The Black Hole, der ejes af den russiske mafia. I filmen følger vi de to unge dansere Vova og Masha, der sidder fast i en by, hvor gennemsnits levealderen er 51 år. Meget symbolsk følger vi kompagniets opsætning af forestillingen "Himmelske kroppe" der handler om at miste tyngdekraften som menneske. Filmen er noget så usædvanlig som en dokumentarisk danse- og miljøfilm, der tegner et nært portræt af et dansekompagni og viser sprækker ind til det 20. århundredes største radioaktive miljøkatastrofe. Filmens musik er komponeret af danske Ghost Society.


Tankograd

Chips and liver girls

Om moderne kærlighed, sex og sugar daddys i Ugandas storby Kampala. Filmen udforsker fænomenet 'transactional sex', der handler om udvekslingen af seksuelle og økonomiske ydelser imellem kvinder og mænd. Et fænomen der er udbredt i Østafrika.

Sugar Daddy's fastfood-piger

Nunasiah

Grønlænderliv og grønlænderromantik fortalt dramadokumentarisk. Filmen viser livet på et udsted, hvor folk bor i tørvehytter og lever af fangst. Man følger en familie, der består af den gamle bedstefader, hans søn, der er fanger, moderen, der er ved at dø af tuberkulose, og de to børn, en pige på ca. 12 år og en dreng på ca. 10 år. Det er svært at fange sæler nok, for havtemperaturen er steget, så man må skifte erhverv til reje- og torskefisker for at overleve. Faderen fanger en sæl. Den deles med alle på udstedet ved et fælles måltid, hvor alle spiser af samme fad. Moderen dør af tuberkulose, og pigen overtager moderens arbejde. 
Drengen har tuberkulose. Han hentes af lægen, der kommer med lægekutteren. Han bliver indlagt på tuberkulosehospitalet (i Jakobshavn?). Filmen skildrer drengens forbavselse over alle de nye ting i byen: Lastbil, skib, husbyggeri, telefon, seng, butik. Imens søger faderen at fange sæl mellem isbjergene fra sin kajak. Det er farligt, for isbjerge kan eksplodere uden varsel og sende voldsomme bølger af sted. Faderen søger om at få et hus i Jakobshavn. Det bevilges af kommunalbestyrelsen. Familien flytter, men den gamle bedstefader bliver på udstedet. Filmen slutter med bestefaderens ord: "Unge hunde kan lære nye ting, de gamle følger de gamle spor". 

Hvor bjergene sejler

Why Poverty? - Park Avenue

På adressen 740 Park Avenue i New York bor nogle af USA's mest velhavende mennesker. Ti minutter derfra, på den anden side af Harlem floden, findes en anden Park Avenue. Gaden ligger i det sydlige Bronx, hvor 40% af indbyggerne tjener mindre end 40$ om dagen. Instruktøren Alex Gibney ser på den stærkt voksende ulighed i USA med udgangspunkt i disse to adresser.

Du søgte efter "levevilkår"

26 resultater