»Angels of Brooklyn« handler om tre puertoricanske piger i alderen 18-20 år, som bor i betonbyggerierne omkring Bushwick Avenue i hjertet af Brooklyn. Bushwick er et af de hårdest belastede områder i New York, og de tre piger drømmer på hver deres måde om en vej ud af den sociale håbløshed. Pigernes historier fortælles med stor respekt og ømhed gennem hverdagens små hændelser. Med sit dvælende kamera, rolige rytme og lyrisk jazzede musikside skaber filmen et refleksivt rum omkring pigerne og deres kaotiske hverdag - en skildring, der ligger i smuk forlængelse af andre danske dokumentarister af det amerikanske samfunds bagsider, Jacob A. Riis og Jacob Holdt.

Angels of Brooklyn

Fire instruktører indgår et broderskab. De sværger at overholde 10 regler, der forbyder anvendelsen af størstedelen af de virkemidler, som filmindustrien har udviklet gennem 100 år. Deres film får succes, og Dogme blev et internationalt begreb, der inspirer filmfolk verden over. Men er den ydre succes lig med den indre? Jesper Jargil går bag om skabelsesprocessen og følger dogmefilmenes tilblivelse. Siden sætter han dogmebrødrene Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring stævne i Triers hjem for at gøre status over Dogme 95. "De lutrede" afslutter Jesper Jargils trilogi "Troværdighedens rige". Tidligere film er "De udstillede" (2000) og "De ydmygede" (1998).

Filmen vandt National Grand Prix ved Odense International Film Festival 2002.


De lutrede : Lars von Trier, Kristian Levring, Søren Kragh-Jacobsen, Thomas Vinterberg

The day I will never forget

Den britiske instruktør Kim Longinotto forberedte sig i ti år på at lave denne film om omskæring af kvinder i Kenya. Uden at forenkle og fordømme undersøger hun den komplekse tradition ud fra både kulturelle, religiøse, seksuelle og politiske dimensioner. Sygeplejersken Fardhosa har viet sit liv til at bekæmpe indgrebet, den 9-årige Fasia konfronterer sin mor efter at være blevet omskåret, og en gruppe piger er stukket af hjemmefra i et forsøg på at undgå omskæring. I en nærmest uudholdelig scene følger kameraet en pige, som bliver opereret. »Den dag jeg aldrig glemmer« har været vist verden over og naturligt nok rejst debat om sit kontroversielle emne. For instruktøren handler filmen imidlertid ikke primært om omskæring; det er en film om piger, der vil ændre deres liv og gør oprør.

Den dag jeg aldrig glemmer

Ich hiess Sabina Spielrein

I 1977 fandt man i en kælder i Geneve en kuffert med et usædvanligt indhold. Den indeholdt breve og dagbøger med en udførlig korrespondance mellem to af psykoanalysens mest indflydelsesrige mænd, Sigmund Freud og Carl Gustav Jung. Men også med en ukendt russisk kvinde ved navn Sabina Spielrein. Hendes bidrag blotlægger de tres usædvanlige forhold og udpensler dramatiske historier bag den akademiske facade. Denne dokumentarfilm dramatiserer Sabina Spielreins livshistorie - en historie, der er tæt forbundet med den tidlige psykoanalyse og teorien om "overføring" mellem patient og analytiker.

Jeg hed Sabina Spielrein

Kathrine har boet i Danmark i 50 år. Hun blev sendt hertil som 7-årig fra Grønland og voksede op i en dansk plejefamilie i Skovshoved nord for København. Hun blev uddannet skolelærerinde, blev gift og mor til to børn, fik villa og båd. Men så begyndte fundamentet at skride for Kathrine; hun blev skilt og begyndte at drikke. Kathrine holdt op med at arbejde og blev hjemløs. Bænke, toiletter - og så Kofoeds Skole. I en ny lejlighed på 12. sal på Amager møder vi Kathrine, som lever et liv, der svinger imellem kaos og orden. En hverdag, som få kender til og færre ønsker sig. Men Kathrine har valgt det liv, hun lever. Et tæt og skarpt portræt af et fint og værdigt menneske.

Dage med Kathrine

The Wild East - portræt af en storbynomade

Ulaan Baatar, hovedstaden i Mongoliet. Temperaturer ned til 40 minusgrader. Makkerparret Jenya og Sasha er bedste venner. Storby-fiksere, der prøver at lave penge på alt fra mobiltelefoner til indvolde. Men trods køb af sutras for mod og held i forretninger i det buddhistiske tempel udebliver den store gevinst. »The Wild East - portræt af en storbynomade« foregår i spændingsfeltet mellem det traditionelle og det moderne Mongoliet. Filmen viser to unge mænds dagligdag i det mongolske samfund som halvt russere, halvt mongoler, hvor de prøver at realisere deres drømme i en kold virkelighed.

The wild East

I ly af halvtredsernes og tressernes rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen arbejdede den sovjetiske instruktør Pavel Klushantsev (1910-1999) med nyskabende og særdeles virkelighedstro science fiction-film, hvis indflydelse på genren skulle komme til at række årtier frem. Klushantsev begyndte sin karriere i 1920'erne med at lave propagandafilm for hæren og overlevede kun ved et mirakel Stalin-tidens terror og siden tyskernes besættelse af Leningrad under anden verdenskrig. Gennem arkivmateriale, klip fra Klushantsevs værker og vidneudsagn tegner »The Star Dreamer« et portræt af en visionær drømmesjæl, der - tilskyndet af de historiske omstændigheder og inspireret af den teknologiske udvikling - kom til at se rumrejsen som menneskehedens håb. 


The Star Dreamer

Hun er en af de tørklædeklædte kvinder på Nørrebro i København. En ældre kvinde med tildækket hår og lang, brun frakke. En del af gadebilledet - men udadtil anonym og tavs. Hun taler ikke dansk og blander sig ikke i anliggender, der ikke direkte vedrører familien. Men selvfølgelig har hun et navn og en historie. Hun hedder Gülendam Sahin og kom til Danmark fra en lille tyrkisk landsby for tredive år siden. Dengang forestillede hendes mand sig, at de siden skulle vende tilbage til Tyrkiet. Nu er manden død, børnene er voksne og har uddannelse, job og egne familier. Tilbage i lejligheden sidder Gülendam Sahin og spekulerer over, hvad der skete med familietraditionerne og drømmene i mødet med den danske kultur.

En mors historie

Christoffer Jensen er en flot, udadvendt og sporty 14-årig score-ørn. Han er netop begyndt på et elitehold i håndbold og har gode chancer for at blive professionel spiller. Men den 29. december 2001 forandres alt. Stoffer har købt et ulovligt kanonslag af en mand fra kvarteret. Kanonslaget eksploderer i ansigtet på Stoffer, som mister et øje og bliver næsten blind på det andet. Filmen følger Stoffer det første halve år som svagtseende med smertefulde undersøgelser og mange operationer. Stoffers hverdag er forvandlet: Når han skal købe tøj, skal mor med. Hvem skal ordne hans hår? Og hvordan går det med kæresten Malene? I stedet for idrætsefterskolen venter blindskriftskolen. Og i stedet for bolden, den hvide stav. Langsomt går det op for Stoffer, at håndbolden er tabt for altid.

Stoffers øjeblik

Hvem har retten til naturressourcerne? I det bolivianske lavland har der længe været konflikt mellem kvægfarmere og tilflyttere på den ene side og de oprindelige folk på den anden. Skiftende regeringer har forsøgt sig med jordreformer, men ikke meget er sket. Filmen beskriver et eksempel: konflikten mellem kvægfarmerne og Itonamaerne i Beni-provinsen.

Kampen om jorden

Andala og Sofiannguaq bosatte sig for seks år siden som nybyggere i Sydgrønland. Sammen med nogle få andre familier er de med ungdommeligt gåpåmod og pionérånd ved at skabe et lille samfund af fårefarmere. Stilfærdigt og usentimentalt samler dagenes og årstidernes gøremål sig til en rytme. En hård men meningsfuld rytme, familien rydder nye marker, sejler på indkøb til bygden, opdrager tre små børn, døber den yngste, fisker ørreder, klipper får og har overskud til åndelige interesser. Filmen viser roligt og poetisk den sydgrønlandske natur og overlader Andala og Sofiannguaq fortællingerne om hverdagen og tankerne om fremtiden.

Bedste Dokumentarfilm ved Odense International Film Festival 2002.


Andala og Sofiannguaq : nybyggerliv i Grønland

Arif er 13 år gammel og bor med sin far, mor og lillebror i et af Dhakas slumkvarterer. Arif går i skole, arbejder som cykeltaxadekoratør og er aktiv i organisationen Børnenes Kongres, der kæmper for børns ret til at gå i skole og have sikre arbejdsvilkår. Arif er desuden børnejournalist på landets mest populære tv-program, hvor han også sætter fokus på de problemer, de mange fattige børn har i Bangladesh. Det er en historie om et barn, der godt nok lever et fattigt og hårdt liv, men som insisterer på at skabe sig nogle muligheder, og som samtidig har overskud til at kæmpe for andre børns rettigheder. En helt, som også danske børn kan identificere sig med.



Arif Hossein - ETV, Dhaka

Asta er syv år og går i første klasse. Hun har tabt otte mælketænder og har ikke for tiden nogen rokketænder. Hver dag følges hun til skole med sin bedste veninde, og i fritiden går hun til fægtning. Men lige nu glæder hun sig allermest til en to-dages hyttetur med sin legestue. Filmen følger en dag i Astas liv, mens hun på lydsiden fortæller bramfrit om stort og småt. Senere er tonen mørkere, da Asta beretter om en hospitalsindlæggelse for ondt i maven. Smerten viste sig at være udløst af et skænderi mellem forældrene.


Se min verden

Den medicinstuderende Zahra lever et omhyggeligt arrangeret dobbeltliv mellem sin muslimske familie og sin danske kæreste Mads. Da Zahra bliver gravid, afsløres hendes forhold til Mads, og hun forstødes af sin elskede far. Zahra indleder nu en mareridtsagtig kamp for at opnå faderens tilgivelse. Men hvor langt vil Zahra gå, og hvor meget skal hun miste, før hun er i stand til træffe et valg på trods af omverdenens pres?

Filmen vandt prisen Bedste Novellefilm på Odense Filmfestival 2002.


Habibti min elskede

Sammen med sin søster lever den ti-årige Miga et sorgløs liv på Mongoliets uendelige stepper. Familiens 200 heste er hans et og alt. Men da vinteren kommer, med kulde ned til minus 50 grader, dør alle familiens dyr. Sulten og kulden bliver for meget, og Miga's søster stikker af hjemmefra. Miga savner sin søster og sniger sig ombord på nattoget til hovedstaden for at lede efter hende. Her oplever han for første gang storbyen og dermed gadebørnenes verden. De forsøger at hjælpe ham, men politiet jager dem over alt. Den første nat sover Miga samme med sine nye venner under jorden i byens kloak og varmerørskanaler. Udenfor er kulden, politiet og de uendelige gader, men hvor er hans søster?

Migas rejse

I januar 2001 udkom den danske gruppe Swan Lee's debut-cd "Enter". Året efter opnåede bandet ikke færre end seks nomineringer ved Danish Music Awards 2002. Umiddelbart en knastfri succeshistorie. Men forud for gennembruddet lå fire år med op- og nedture, udskiftninger af bandmedlemmer, frustrerende forsøg på at få en pladekontrakt og hårdt arbejde rundt om på landets mange små scener. Med under hele processen var dokumentaristen Christina Rosendahl, søster til sangerinden og frontfiguren i Swan Lee, Pernille Rosendahl. I filmen berettes om den energi, der skal til for at realisere en drøm. Og om at det stadig er tro, håb og kærlighed, der driver musikken frem – selv om branchen i stadig højere grad forsøger at beregne sig frem til succes.

Stjernekigger

I dokumentarserien »De vilde unge« møder vi unge fra meget forskellige miljøer. De har det til fælles, at de er eller har været ude i misbrug af alt fra hash og LSD til designer drugs. De fortæller, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske også ved deres fremtid. Vi møder de magtesløse forældre, der bare kan se på, at deres "guldklumper" ødelægger sig selv. I serien præsenteres vi for nogle af de få behandlingstilbud, der findes. Bl.a. medvirker speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der har mange års erfaring med behandling af Ecstasy-misbrugere, og projektet Juventas, hvor man har specialiseret sig i behandling af unge hasmisbrugere.
Serien består af tre dele: »De vilde unge del 1: Hvad siger de unge;«, »De vilde unge del 2: Hvad siger familien;« og »De vilde unge del 3: Hvad siger behandlerne;«.

De vilde unge - Del 1: Hvad siger de unge

De vilde unge : Del 3: Hvad siger behandlerne

I dokumentarserien »De vilde unge« møder vi unge fra meget forskellige miljøer. De har det til fælles, at de er eller har været ude i misbrug af alt fra hash og LSD til designer drugs. De fortæller, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske også ved deres fremtid. Vi møder de magtesløse forældre, der bare kan se på, at deres "guldklumper" ødelægger sig selv. I serien præsenteres vi for nogle af de få behandlingstilbud, der findes. Bl.a. medvirker speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der har mange års erfaring med behandling af Ecstasy-misbrugere, og projektet Juventas, hvor man har specialiseret sig i behandling af unge hasmisbrugere.
Serien består af tre dele: »De vilde unge del 1: Hvad siger de unge;«, »De vilde unge del 2: Hvad siger familien;« og »De vilde unge del 3: Hvad siger behandlerne;«.




De vilde unge - Del 2: Hvad siger familien

Midnat i det indre København. Edith forlader hver nat ved denne tid sin lejlighed iført lyserød jakke og hvide sokker i gummisandaler. Hun er ikke helt ung, en smule usikker på de spinkle ben, og alligevel nærmest svæver hun afsted. Alene og i egne tanker. Øjnene er belagt med blåt, læberne med rødt. Engang var Edith cirkusprinsesse, rejste rundt i kulørte campingvogne med sin mand og tre børn. Nu er hun mest sammen med storbyens katte om natten. To af hendes børn er døde fra hende. »Natsværmer« følger Edith på hendes natterute gennem byen, tager med hende tilbage i tid, gennem mørnede avisklip og private smalfilm fra dengang, hele familien levede, og lader hende fortælle om at miste alt for meget og alligevel blive ved med at gå.

Du søgte efter "2002"

59 resultater