29 min
"Flippe - det er noget til at tage om halsen".
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Rammerne sprænges, og oprøret blandt de unge slår for alvor igennem. Det er oprør mod familiemønstret, mod autoriteter, forurening og atomkraft. Protester bliver til fester og det alternative vinder frem. Nogle melder sig helt ud af det etablerede, danner Det Ny Samfund og Christiania - og tager børnene med. Der sættes fokus på børns liv og kultur. Børn bliver for alvor taget højtideligt - også i medierne. Mod slutningen af årtiet lurer opløsning, stigende arbejdsløshed, skilsmisser og angsten for fremtiden. Før dansede man sammen, nu danser man med sig selv.