1 t 21 min
Den danske vestkyst, vinteren 2001. Midt i juleforberedelserne på fabrikken Viking i Esbjerg sprænger ledelsen en bombe: Fabrikken skal åbne en filial i Thailand, og en omfattende fyringsrunde truer. Hvem ryger ud? Hvem klarer den? Og hvor mange mandler skal der egentlig i en ris a la mande? "Nede på jorden" er et forfriskende bud på en ny socialrealisme. En dokumentarfilm om arbejderliv, normalitet, Jylland, globalisering, dameundertøj, clairvoyance og meget andet. På overfladen ser alt ret normalt ud; såkaldt almindelige menneskers liv i en almindelig dansk provinsby. Men under overfladen lurer en afventende stilhed, en skævhed. I "Nede på jorden" går skildringen af det menneskelige og det politiske op i en højere, underholdende enhed.