53 min
En roadmovie om et svundet liv i Mellemøstens Paris og en borgerkrig, der skilte to elskende ad. Et lands og et menneskes skæbne går hånd i hånd, når vi følger Brittas rejse tilbage, hvor hendes drømme strandede for 25 år siden. Filmen følger Brittas gensyn med det sted, som engang var fristed for arabiske oliebaroner og europæiske turister. Her levede Britta i 12 eventyrlige år et eksklusivt liv med adgang til paladser og araberheste, i et kærlighedsforhold til prins Habib. Da krigen brød ud, blev de tvunget fra hinanden, og Britta måtte flygte hjem til Danmark. Siden har Britta levet alene – i uvished om Habibs skæbne. Sammen med instruktøren rejser hun nu tilbage for at finde svar i et Beirut, der står vaklende og afventende tilbage efter en massiv borgerkrig i et Mellemøsten, der er dybt splittet.